Vi må interessere os bredt for børns vilkår

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Valgkampen er skudt i gang – både kommunalt og nationalt. Der bejles til børnefamilierne. Socialdemokratiet har fremlagt et forslag om bedre normeringer i landets daginstitutioner. Det er tiltrængt, og det er helt nødvendigt at se på, hvilke og hvor mange voksne børn møder i vuggestuen eller børnehaven. Det er bare langtfra nok. Det er tid til, at vi får en helt grundlæggende dialog om vilkårene for at være barn i dag.

I Danmark har vi i ganske mange år betragtet børns hverdagsliv som produktet af dels forældrenes daglige tilrettelæggelser, dels professionelles intentioner og arbejde hermed. Det betyder ret beset, at politikerne har undladt at sikre børnefamilierne gode vilkår – det har været familiernes egen sag at tilrettelægge hverdagen godt nok – samtidig med at politikerne er gået ganske tæt på det pædagogiske arbejde med børn.

På den ene side har man altså undladt at finde fælles løsninger, hvorimod man på den anden side har detailstyret tæt på børns hverdagsliv. Når vi i dag argumenterer for, at der er behov for en bredere debat om vilkårene for at være barn i dagens Danmark, er det denne for lidt/for-meget problemstilling, vi mener, man bør give opmærksomhed.

Tager vi familierne først, er spørgsmålet, om vi skal have politikken tættere på familierne. For hvilke betingelser har danske småbørnsforældre egentlig for at skabe en god hverdag for deres børn? Hvad gør de, f.eks. når børnene er sløje – sender de dem i daginstitution, fordi dette er den eneste mulighed, de har? Og hvad betyder det i givet fald for det syge barn, for de øvrige børn i vuggestuen eller børnehaven, og hvad betyder det for personalet? Bliver de også syge?

På samme måde bør vi være nysgerrige på, hvordan hverdagen hænger sammen i børnefamilierne på daglig basis. Har man i familierne tid til samvær, og fungerer hverdagen i spændet mellem arbejds- og familielivet? Vi ved, at det har bøvlet i rigtigt mange familier også tidligere, og vi ved, at der er store forskelle familierne imellem. Vi ved også, at nogle familier er under dagligt pres med stress til følge. Det er tidligere blevet foreslået, at småbørnsforældre burde have mulighed for at arbejde lidt mindre, mens børnene er små – f.eks. af Familie- og Arbejdslivskommissionen i 2007. Er et sådant forhold relevant også i dag?

Ser vi på det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne, kan vi på samme måde stille en række spørgsmål, der adresserer den politiske interesse. Her har man ikke som i forhold til familierne slækket på opmærksomheden. Den har de seneste godt og vel 25 år været yderst skærpet, men har man interesseret sig for det relevante?

Man har på Christiansborg talt ganske meget om kvalitet i dagtilbud og forsøgt at definere dette ud fra målbare parametre. Kvalitetssikring er blevet oversat til øget styring, øget dokumentation og målbarhed. Dette samtidig med at man har negligeret vilkårene i institutionerne og væsentligheden af omsorg, anerkendelse, indflydelse og ikke mindst de mange dog konkrete rammer.

Så kære politikere: Det er dejligt, at I interesserer jer for daginstitutionernes normeringer, men skal vi ikke i samme ombæring kaste et kritisk blik på hverdagens vilkår i børnehøjde og have visioner for, hvordan det skal være at vokse op i velfærdsstaten Danmark? Herfra er opfordringen: Vær nysgerrige på, hvilke andre presserende forhold i børns hverdagsliv der kalder på fælles løsninger.