Har Sundhedsdanmark fået sukkerchok – eller er I gået sukkerkold?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den søde sommertid med ferie og gammeldaws isvaffel fra Det Blå Ishus er så småt sluppet op. Sundhedspolitik starter så småt med en afværgemanøvre efter angrebet på almen praksis: »Misforståelser«, »spøgelser« og »overreaktion«.

Så nedladende arrogance præger provokerede politikere i deres sundhedsordførerskaber. En samlet lægestand med Lægeforeningen og alle de hidtil forhandlingsberettigede organisationer har læst lovpakke 2b, der var i høring over sommeren, og de har læst skriften på væggen: Regering, regioner og/eller embedsværk ønsker et farvel til familielægen og at indføre diktat frem for dialog med lægefaglig selvstændighed i lægegerningen.

Det er for stor en pille at sluge for os læger i og på vej mod almen praksis, fordi det er for stor en forringelse af vores patienters vilkår og mulighed for en fast familielæge med de relationer, der redder liv.

De stærkeste argumenter er vidensbårne, og timingen synes skæbnesvanger: Patienter, der har været tilknyttet samme lægepraksis i mange år, har lavere dødelighed, færre akutte hospitalsbesøg og bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet. Det viser et nyt omfattende dansk studie fra Aarhus Universitet.

Når regeringen med sundhedsminister Sophie Løhde i front foreslår en lovpakke, der går i den komplet modsatte retning, er det ikke en misforståelse at sige fra som læger på vores patienters vegne. Misforståelsen må dog ligge et sted – og uden offentlig adgang til politiske processer er det uklart, om det er i embedsværket eller de politiske lag.

Det er uklart, om det er misforståede hensyn eller en kynisk prioritering af magt over menneskers ve og vel.

Regeringen tager det sure med det søde. Den sure lægestand, der piller lovpakken fra hinanden og udstiller magtbegær over velfærd, tager de med afgiftslettelser på kaffe, chokolade og slik. Det er, som om tidligere sundhedsminister Astrid Kraghs arrogance er tragikomisk genoplivet: Vi må affinde os med, at »livet ikke er fredagsslik og flødeskum«. En replik om en også misforstået magtanvendelse, der siden måtte tilbagerulles som en fejltagelse. Det søde kommer som en tilsyneladende afsporing af sundhedsdebatten, når kærkomne afgiftslettelser varsles som trussel mod folkesundheden.

Selvfølgelig kunne sund fornuft have sænket afgifterne andre steder først, der ville gavne sundheden også. Der er masser af støj i en valgkamp, og der er meget på spil for de etablerede partier til kommunal- og regionsvalget til november. Og det kommende folketingsvalg mindre end et år efterfølgende.

Men lad os holde proportionerne for øje: Hvis kontinuitet – altså en langvarig relation mellem patient og egen læge – reducerer dødeligheden med 20 pct. og desuden reducerer brugen af de dyrere sundhedsydelser i lægevagt og sygehuse samt bedrer sammenhængen i forløb over sektorerne, hvorfor trækker det så ikke de store overskrifter og sundhedspolitiske engagementer?

Fokuserer vi på livsstil – f.eks. indtag af slik – fylder det forsvindende lidt i relation til de reelle problemer. Rapporten om sygdomsbyrden i Danmark viser, at rygning er den mest betydende risikofaktor med mere end 13.000 ekstra dødsfald – mere end alle andre faktorer tilsammen.

Herefter følger fysisk inaktivitet, alkohol og dårlig mental sundhed. Lavere endnu for stofmisbrug, ensomhed, søvnbesvær og svær overvægt. Kun få ekstra dødsfald ved lavt indtag af grøntsager, usikker sex og lavt indtag af frugt. Ift afgiftslettelserne har kaffe flere sundhedsfremmende effekter.

Mildt sagt er misforståelser og skæve proportioner udbredte. Vi må have tungen lige i munden og klar tale, når vi nu i tiden fastlægger fremtidens sundhed og dets væsen. Det kræver lidt mere oplysning og meget mere dialog frem for politisk diktat. Vi er mange, der er klar til at bidrage konstruktivt til den dialog.