Feminister forsøger at gøre mænd bange for kvinder
Afviste unge mænds vrede kommer ikke bare fra afvisningen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jyllands-Posten havde forleden en udmærket artikel om incels, baseret på forskning af Miriam Lindner.
Det allervigtigste for Miriam Lindner er, at vi taler med de unge drenge i skolen og i hjemmet, om vreden, følelserne af at være udelukket, og om hvordan man håndterer det.
Hvis de ikke lærer det, risikerer vi, at de vender sig mod incel-fællesskaberne. Min kommentar til dette er, at ja, det er vigtigt at tale med de unge drenge om incel-problemet.
Men der mangler noget i Lindners fremstilling. De afviste unge mænds vrede kommer ikke bare fra afvisningen. Den kommer også fra, at de føler sig snydt. De unge mænd får at vide, at de skal tage hensyn til kvinder, respektere kvinders rettigheder, være pæne, pålidelige og omsorgsfulde etc. Det er ikke mindst de mænd, der har et tæt forhold til deres mor, der ligger under for disse formaninger.
Hvad de unge mænd erfarer, er, at netop fordi de har høje idealer om ikke at være dominerende over for kvinder, bliver de afvist. De attraktive piger i klassen går efter de viljestærke, dominerende, selvsikre unge mænd, ikke efter dem, der forsøger at være gentlemen og udstråler vilje til at holde sig tilbage.
Denne erfaring gør, at disse unge mænd føler sig snydt. Deres selvværd bliver nedsat, når de bliver opdraget til at opføre sig ikke-dominerende, og det fører til, at de netop ikke bliver attraktive for kvinderne. Hvis det bliver et emne for samtaler i skolen, kan man frygte, at lærerne netop fortsætter med de formaninger, som skader drengenes selvværd.
I vore dage bliver det endnu værre af, at feminister med MeToo-anklager og de mange falske anklager efter samtykkeloven forsøger at gøre unge mænd bange for at gøre tilnærmelser til kvinder. Uretfærdige domme efter samtykkeloven kan formodes at øge unge mænds had mod kvinder.
Derfor ser jeg god grund til, at der skal være en stærkere samtale om incel-problemet i samfundet. Vi har ikke snakket nok om det her, og især er der ikke snakket nok om, at man snyder de unge mænd ved at opdrage og formane dem på en måde, som gør, at de er i endnu større risiko for aldrig at finde en kvindelig partner.
Erfaringen viser, at jo mere unge mænd lytter til velmente råd fra deres mor eller andre voksne kvinder, jo dårligere går det dem på partnermarkedet.
Der er hårdt brug for, at de får nyttige råd fra deres fædre eller fra mandlige scoretrænere. Den forskning, der mangler, er forskning i, hvilken familiebaggrund disse incels har, og hvordan opdragelsen har formet deres tilgang til kvinder. Det har jeg tidligere skrevet en kronik om i JP.