Et selvstændigt htx kan noget, vi skal passe på: En særlig faglighed og kultur

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Snart ruller studentervognene igen gennem by og land, fyldt med glade unge, fest og sang.

Studenterne springer ud i hobetal, og studenterhuer i alle farver lyser op i sommerlandet – men én risikerer måske snart at forsvinde: huen med det marineblå bånd, htx’en.

Den seneste reform af ungdomsuddannelserne har nemlig kastet skygger af usikkerhed over det tekniske gymnasiums (htx) fremtid. En ekspertgruppe skal undersøge, hvilken rolle htx fremover skal spille, og om uddannelsen skal integreres helt eller delvist i det almene gymnasium (stx) fra 2030.

Som aktører tæt på de unge – både som aftagerinstitution på de videregående uddannelser og som udbyder af ungdomsuddannelserne – er vi meget optagede af, at htx også i fremtiden vil eksistere for at sikre, at Danmark fortsat står stærkt inden for det naturvidenskabelige og teknologiske område.

I en tid præget af forandring er det vigtigt at tage et skridt tilbage og reflektere over, hvad der gør de forskellige gymnasieretninger – det tekniske gymnasium (htx), det almene gymnasium (stx) og handelsgymnasiet (hhx) – unikke og nødvendige i deres egen ret. Flere hævder, at htx vil kunne integreres som en stx-studieretning uden at give køb på det, der kendetegner det tekniske gymnasium.

Men de glemmer, at både det faglige fokus, didaktikken, kulturen og eleverne på gymnasieuddannelserne er vidt forskellige.

Htx blev oprettet som en toårig forsøgsuddannelse i 1982 for at imødegå problemet med rekruttering til de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Siden er htx blevet permanentgjort og udvidet til tre år. Den er dermed den yngste, og også den mindste, af de tre gymnasieuddannelser. Htx adskiller sig fra stx og hhx ved at have de tekniske og naturvidenskabelige fag som omdrejningspunkt med et praksisnært og erhvervsrettet fokus mod nogle helt særlige professioner og brancher.

Gennem eksperimenter og projekter i laboratoriet får eleverne hands on-erfaring, der skaber en dybere forståelse for de emner, de arbejder med.

Den praktiske tilgang er vigtig for at styrke elevernes faglige kunnen, og den er også afgørende for at forberede dem til fremtidige studier og karrierer, som oftest er inden for de teknologiske og naturvidenskabelige områder som eksempelvis medicin og pharma, programmering og ingeniørkunst samt fysik og matematik. Uddannelser, som erhvervslivet og samfundet i høj grad efterspørger.

De unge på htx søger en anden form for dannelse end det klassiske humanistiske dannelsesbegreb, vi kender fra stx; de søger en dannelse med fokus på naturfagene og teknologi.

Hvert år optager blandt andet Niels Bohr Institutet en strøm af htx-studenter, der ønsker at fordybe sig i fysikkens, nanovidenskabens eller klimaforandringernes fascinerende verden. Der, hvor forskellen på stx- og htx-studenterne bliver tydeligst, er i den del af undervisningen, der er eksperimentel. De unge fra htx træder ind i laboratoriet som fisk i vandet, klar til at gribe en loddekolbe og eksperimentere.

Deres praktiske erfaring fra htx’ teknologilokaler og laboratorier giver dem en særlig tryghed i mødet med avanceret forsøg og teknologi. Det er klart, at jo mere naturvidenskab og metode vi introducerer de unge for under deres ungdomsuddannelser, desto bedre rustede vil de være, når de træder ind i universitetsverdenen. Derfor er htx-studenter også meget værdsatte på de videregående uddannelser.

Htx udmærker sig også ved en anderledes kultur sammenlignet med de øvrige gymnasieuddannelser. 81 pct. af htx-eleverne oplever gymnasieundervisningen som spændende, hvilket er højere end for de andre gymnasiale uddannelser. Eleverne opnår generelt højere karakterer, er mere afklarede i deres uddannelsesvalg og går hurtigere i gang med en videregående uddannelse efter studentereksamen.

Det vidner om, at de unge, der vælger htx, er mere motiverede, har større faglig selvtillid og bevidsthed om deres styrker og interesser. Eleverne på htx har også skabt en helt særlig gymnasiekultur, hvor det sociale liv og trivslen i højere grad er knyttet til det faglige fællesskab, eleverne deler.

De interesserer sig for emner som kunstig intelligens (AI) og fjerne planeter og nyder at fordybe sig i deres faglige interesser med ligesindede. Efter skoletid deltager de i fællesskaber og aktiviteter som LAN-parties, makerspaces og brætspilsklubber og bruger tid på skolen, hvor de 3D-printer og programmerer robotter sammen. På htx er der ikke blot plads til denne gruppe unge; de blomstrer også i disse rammer. Vi frygter, at denne kultur ikke får samme eksistensmulighed i et fremtidigt stx-scenarie.

I stedet for at presse alle unge ind i et ensartet gymnasiemiljø bør vi som samfund anerkende, at hver gymnasial uddannelse har sin berettigelse i forhold til de kompetencer, vi har brug for i fremtiden.

Ved at bevare htx som en selvstændig gymnasieuddannelse sikrer vi, at der er plads til mangfoldighed i uddannelsessystemet, hvor forskellige faglige interesser og læringsstile eksisterer.

Det er en nødvendighed for at kunne imødekomme de forskellige behov og interesser hos landets unge og for at anerkende den vigtige rolle, som de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser spiller i fremtidens samfund.