Nonsens, at man ikke skal være bange for hugorme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Man ved aldrig, hvad bier tænker,« siger Peter Plys til Grislingen et sted i A.A. Milnes livskloge børnebog. Såre sandt, så hvorfor ved Sebastian Klein mon, hvad hugorme tænker?

I artiklen 20/5 i JP beskriver han med stor patos, at hugorme hellere flygter end bider dig. Men hvad støtter det postulat? Jo, det gør f.eks. Naturstyrelsen, som gerne vil forsvare, at man i 1981 fredede hugormen, selv om den ikke var truet.

Vor sommerhusnabos hund på 11 kg blev for nogle år siden dræbt af en hugorm, som helt uprovokeret angreb hunden, der lå og sov. Efter et bid i rumpen og derpå et i snuden døde den under svære pinsler – kvalt af hævelse i luftvejene og blødning fra alle kropsåbninger. Dyrlægen kunne intet gøre.

Oftest bliver hunde bidt, uden at der sker ret meget. Mennesker dør yderst sjældent af hugormebid, men selv raske mennesker kan få hjertestop, om end de fleste slipper billigere. Giften medfører hævelser og blødninger, fordi blodets evne til at størkne ophæves. Reaktionerne varierer fra let hævelse, blødning og almen påvirkning til nyresvigt, leverpåvirkning, åndedrætsbesvær, bevidstløshed og såkaldt compartmentsyndrom, hvor blødninger i en muskelloge medfører så højt tryk, at musklerne dør, medmindre en operation letter på trykket.

Et illustrativt eksempel var fireårige Lucas, der blev bidt en nat, mens han sov i sin seng i et sommerhus i Vorupør. Han blev svært påvirket og fik kritisk hævelse i højre arm. Så hugorme flygter slet ikke altid.

Når en hugorm bider sovende hunde eller børn, er det jo ikke for at stille sin sult, forsvare sit afkom eller sikre artens overlevelse. Så det giver ud fra et darwinistisk synspunkt ingen mening.

Vi kan oftest helbrede mennesker med operation, dialyse, modgift m.v., men antiserum til hunde er dyrt og gives sjældent, så dyrlægerne har ingen virksom behandling at tilbyde.

Hugormens bid medfører blødninger og permanent destruktion af lymfebanerne, så patienterne får hævelse og misfarvning af arme eller ben. Det giver altså kronisk lymfødem, ligesom vi kan se det efter operation for kræft, hvor lymfeknuder fjernes. Hvis en kvinde efter operation og strålebehandling for brystkræft bliver bidt i armen, er det den sikre vej til livslang hævelse, smerter, misfarvning og funktionsnedsættelse.

De mange langtidseffekter er velbeskrevet i faglitteraturen og sågar også i et notat fra Skov- og Naturstyrelsen. Så de ved det godt, men underspiller måske risikoen for bid og skader, og at antallet af hugormebid (og fjæsingstik) er hastigt stigende, af hensyn til turismeindustrien?

Så der er ingen grund til at tro, at hugorme altid bare tager benene på nakken. Hugorme er døve, men påstås at flygte, når de mærker vibrationer i jorden. Men det er også en skrøne: Vi har tit løbet to-tre mand høj på strand- og skovstier, og hugormene bliver ofte bare liggende midt på vejen/stien. Så vi løber altid med en stor kæp i hånden.

Men … ”de er jo fredet!” Vist, men i henhold til loven må du forsvare dig og dine pårørende, og da du aldrig kan forudsige, hvor og hvornår hugormen angriber, må du i princippet forsvare dig når som helst, også forebyggende.

Ingen betænker sig på at slå fluer, myg og dræbersnegle ihjel. Men hugormen, der kan true dig, dine børn og din lille hund på livet, holder du dig tilbage for at hakke midtover.

Du behøver jo ikke at slå danmarksrekorden, som – så vidt vides – indehaves af tidl. justitsminister K.K. Steincke. Hans sæsonrekord var 28 hugorme, som han huggede over ved sit sommerhus i Rørvig, plus det løse, når han gik tur i plantagen. Men i disse preppe-tider: Køb dig en ekstra spade!