Pas på friheden, kvinder. I løber en kæmperisiko for igen at havne i undertrykkelse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Man må spørge, hvorfor det er så interessant at kønsdifferentiere i statsregnskabet? Hvem har bestemt det? Dernæst må man igen igen spørge, hvorfor ”kvindefagene” altid er så dårligt lønnet? Hvem har bestemt det? Og hvorfor ender kønsslagsmålene gerne i at gøre nar ad kvinder? Hvem understøtter det?

Mænd vogter generelt langt mere over deres position og ære end kvinder og er langt mere interesserede i at fremstå som sejrherrer. Og hvis nogen nu siger, jamen det må kvinder så lære, vil jeg sige: Hold så op! Vi er ikke mænd! Og hold op med at sige: Vi er lige så gode som mænd. Selvfølgelig er vi da det. Så det er jo noget sludder at fremhæve, medmindre vi da virkelig mener, at mænd er det primære køn, som kvinder er nødt til at kopiere for at regnes som ligeværdige.

Vi skal være kvinder i vores egen ret. Vi skal selv acceptere, at kvinder er født med samme værdi som mænd i stedet for at arbejde hårdt for at være som dem. Ingen andre end de mænd, der vil høste en masse fordele på kvinders bekostning, finder jo på at påstå, at kvinder er ringere end mænd.

Det er tydeligvis stadig gamle patriarkalske fordomme, der fører til differentieringen i statsregnskabet på nogle betingelser, der kan godtgøre, at det ene køn er mere værd end det andet. Det er som om, at hver gang kvinder har vundet en ting, får de frataget en anden.

Engang accepterede mænd at fuldforsørge moderen til deres fælles børn, hvis hun passede dem og sørgede for vask, oprydning og varm mad. I dag kan den aftale da faktisk lyde som en fed tjans i forhold til at styrte rundt og forsøge at tjene det samme som mænd, forsømme børn, blive underbetalt og stadigvæk klare det meste af husholdningen – og så ovenikøbet blive hånet i en statsopgørelse som værende af ringere værdi end mænd. Hvad er meningen? Må man vel have lov at spørge.

Der ser jo ud til at være en del kvinder, der i dag er dødtrætte af den frugtesløse skæve kvindekamp. Det er jo noget pjat at kræve, at kvinder fysisk skal præstere det samme og fuld-adoptere mænds interesser og tilskyndelser, før de kan accepteres som ”lige så gode” som mænd. Det ligner da ikke noget! Kvinder skal meget hellere vogte over, at de aldrig mere igen bliver groft forulempede og undertrykt af alskens forbud, så al magt, ære og penge igen overdrages til mænd – bare fordi de er mænd.

I betragtning af alle de selvglade, gamle, mandschauvinistiske diktatorer, der har travlt med at lave ulykker rundtom i verden, så løber frie vestlige kvinder lige nu en kæmperisiko for igen at havne i modbydelig foragt og undertrykkelse.

Så i stedet for at detailregulere, hvad vi har af frihed, skal vi midt i krigstruslerne hellere passe enormt godt på de kvinderettigheder, vi har opnået, så vestlige kvinder fremover stadig kan kalde sig frie, ligeværdige borgere.