Kan DR genvinde de borgerliges tillid efter kryolit-dokumentaren?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kritikken af DR-dokumentaren ”Grønlands hvide guld” kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Dertil kommer, at beskyldningerne om vildledning og misinformation ikke vil gå væk.

Når DR’s svar på kritikken til og med kaldes for alternative fakta, bliver det næppe meget værre for den traditionsrige, nu 100 år gamle medieinstitution.

DR befinder sig nemlig i et magttomrum. Den siddende generaldirektør er på vej ud, hendes afløser er endnu ikke fundet af en ny bestyrelse, der netop er ved at finde sine egne ben.

Samtidig forbereder kultur- og mediepolitikerne sig på det fireårige medieforlig, der skal forhandles på plads, så det kan vedtages til næste år.

Det er i sandhed en skæbnestund for DR – og for public service i Danmark. ”Public service” er medieslang for at arbejde i folkets tjeneste – og for folkets penge.

Siden 1960’erne har begrebet ”røde lejesvende” klæbet til dele af DR’s virksomhed. Det var den socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe Erhard Jakobsen, der opfandt begrebet, som blå blok siden tog til sig.

I praktisk realpolitik har det betydet, at borgerlige regeringer har skåret ned på DR og arbejdet for alternativer til DR’s monopol på public service-virksomhed i Danmark.

I dag finansieres TV 2’s regioner over skatten, ligesom der eksisterer en public service-pulje, som enhver medievirksomhed kan søge. Omvendt har socialdemokratisk ledet regeringer forsøgt at kompensere for de borgerliges nedskæringer.

Det siger sig selv, at ingen virksomhed i længden kan styres og administreres efter sådan en politisk zigzagkurs. Derfor må der brede forlig og en mere langsigtet strategi til, hvis DR’s eksistens skal fremtidssikres i det digitale 21. århundrede.

Der bliver kort sagt brug for et publicistisk fyrtårn i form af en generaldirektør, der indadtil og udadtil kan formulere en troværdig vej fremad for DR.

Det kræver, at DR bliver et fælles, nationalt projekt for hele Danmark. At DR formår at komme befolkningen i møde på de medieplatforme, folket nu engang befinder sig på. At DR formår at etablere en demokratisk samtale, der også omfatter dem, der ikke selv opsøger den; en samtale, som vel at mærke foregår på tværs af eksisterende modsætninger i samfundet. Politisk kræver det, at DR formår at genvinde de borgerliges tillid.

Der er nemlig mere end nogensinde brug for, at DR udgør et værn mod misinformation, vildledning og alternative fakta. DR bør være befolkningens garanti for faktatjekket, fair og tilstræbt objektiv formidling og kommunikation.

Det vil også være fint, hvis mediehuset skaber nogle satsninger, der uomtvisteligt kommer befolkningen til gavn og glæde, sådan som DR Drama i perioder har lagt gaderne øde søndag aften.

Det vil kræve dristige satsninger på samfundsdebat, tv-serier, musik, kultur og ikke mindst børne- og ungdomsstof, hvor DR jo allerede har en stor stjerne i manges hjerter.

DR’s fremtid står og falder med, at mediehuset formår at svare på de udfordringer, det møder lige nu – på en overbevisende måde.