Konstruktiv pessimisme kan hjælpe os gennem vores kriser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Krig i Ukraine og risiko for en krig om Taiwan. Nordkorea tester nye missiler. Mellemøsten står i flammer, og Iran får snart atomvåben. Trump vil annektere Grønland, om så med magt. Klimakrise og et brændende Californien. Kunstig intelligens, der risikerer at løbe løbsk.

Verden er blevet truende, og angsten æder sig ind i mange sjæle. De slukker for nyhederne for at berolige sig selv.

Det er forståeligt og i perioder nødvendigt. Men måske bliver vi stærkere af at se verden i øjnene, som den er. Måske er det netop ved at acceptere virkeligheden, at vi finder mod og handlekraft.

Mennesker vokser ofte med udfordringerne, når de tør konfrontere dem. Som stålsatte sejlere, der vender stævnen mod stormen i stedet for at søge havn. Det er fortrængningen og den naive optimisme, der gør os svage.

Den engelske filosof Roger Scruton har med skarpsindig præcision dissekeret vores tendens til at flygte fra virkeligheden. I sine bøger skriver Scruton om ”brugen af pessimisme” og advarer mod falske forhåbninger. Han er fortaler for en realisme, en konstruktiv pessimisme, der gør os bedre rustet til at møde udfordringer. Scruton døde i 2020. Men vi kan med stor fordel bruge hans tanker til at håndtere vores nuværende kriser.

At bruge pessimismen konstruktivt er som med et lægebesøg: Det kan være skræmmende at få stillet en diagnose, men det er første skridt mod helbredelse. På samme måde er realismens kølige blik på verdens tilstand første skridt mod at kunne handle konstruktivt.

Denne tilgang har allerede vist sit værd i praksis. Nato har fornyet sit fokus på kollektivt forsvar efter års fokus på blødere værdier, og Danmark har besluttet at øge forsvarsbudgettet. Det er konkrete forberedelser på reelle udfordringer.

Ved at være realistiske slipper vi også for frustrationer over uopfyldte forventninger. Vi har måttet acceptere, at handel med Rusland ikke kunne forhindre invasion. Vi har måttet erkende, at ”evig fred” i Europa var en illusion. Det gør ondt, men det gør os klogere.

Samtidig giver den konstruktive pessimisme et mere nuanceret syn på verden. Vi accepterer, at ikke alle konflikter kan løses en gang for alle, men i bedste fald må håndteres pragmatisk. Det giver os et klarere blik for, hvordan verden faktisk fungerer, frem for hvordan vi ønsker, den skal fungere.

Dette nøgterne klarsyn gør os bedre i stand til at handle klogt og langsigtet. Vi ved, hvad vi har med at gøre.

Men først må vi erkende farerne ved det, Scruton kalder overdreven optimisme. Vesten troede naivt, at den liberale verdensorden med handel, internationale regler og demokratispredning ville skabe fred.

Værst af alt har vi fortrængt åbenlyse problemer. Europa var uforberedt på konflikter og har ikke opbygget noget forsvar. Vi havde travlt med velfærd, woke og vindmøller, mens historiens gamle dæmoner vågnede.

Denne form for fortrængning og ønsketænkning forhindrer os i at tage de nødvendige forholdsregler. Den har gjort os svage og sårbare. Vi må nu rense såret i stedet for blot at sætte et plaster på.

Den konstruktive brug af pessimisme handler derfor ikke om at give op, men om at handle ud fra praktisk visdom. Europa må acceptere, at kontinentet igen bør forberede sig på konflikter. I stedet for at resignere må det føre til en øget forståelse i befolkningen for nødvendigheden af civilt beredskab. Konstruktiv pessimisme gør os mere robuste mentalt set.

Denne pessimisme gør os også i stand til at acceptere uperfekte løsninger. Vesten samarbejder strategisk med autoritære regimer som Egyptens al-Sissi, der forleden var på dansk statsbesøg. Det forarger optimister og idealister. Men det er nødvendigt med den slags alliancer, hvis vi stadig skal have indflydelse i verden og inddæmme vores fjender.

Vi må nogle gange danse med djævelen for at holde større dæmoner på afstand. Tilsvarende må vi holde op med at stole blindt på andres hensigter. Pessimismen nedbryder illusionerne og gør os i stand til at opbygge vores forsvar, investere i kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Det er ved at acceptere virkeligheden, som den er – ikke som vi ønsker, den skal være – at vi finder styrken til at handle og indsigten i at gøre det på den rette måde.

Så måske skulle vi ikke skynde os at slukke for nyhederne, når verden virker truende. Måske skulle vi i stedet turde se den i øjnene. For det er ikke pessimismen, der gør os svage. Det er fortrængningen og den falske optimisme.