Stigende hadtale svækker demokratiet, og ofrene står tilbage uden retssikkerhed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi er i Danmark stolte af vores ytringsfrihed. Og med god grund. Retten til at sige, mene og tro, hvad man vil, uden frygt for censur eller forfølgelse er en basal rettighed i vores samfund. Alt for mange steder i verden ser vi, at magthavere strammer skruen over for kritiske røster.

Men også herhjemme er muligheden for at ytre sig frit udfordret. For ytringsfriheden trives kun, hvis alle kan deltage frit i debatten – uden at blive truet, svinet til eller talt ned til på baggrund af deres hudfarve, handicap, religion, køn eller seksualitet og så videre.

Alle kan blive udsat for hadtale, men særligt kvinder og minoritetsborgere rammes hårdt, og som repræsentanter for blandt andet dem er vi hver dag vidne til, hvordan hadtale underminerer netop denne frihed, og hvordan særligt disse målgrupper rammes allerhårdest.

Hadtale handler ikke blot om en hård tone eller grove ord. Det er sproglige angreb mod folk, der tilhører grupper, som i forvejen er marginaliserede i samfundet på den ene eller anden måde. Det gælder for eksempel etniske eller religiøse grupper, personer med handicap, seksuelle og kønsmæssige minoriteter samt kvinder. Det sker på vores sociale medier, på gaden, i supermarkedet eller i nattelivet.

Det bliver særlig tydeligt, når mennesker omtales som dyr eller sygdomme, for eksempel som rotter, skadedyr eller kræftbylder. Udsagn, der fratager ofrene deres værd som mennesker, og som danner basis for yderligere angreb, herunder vold. For hvis man holder op med at opfatte nogen som mennesker, vil man nemmere kunne retfærdiggøre at behandle dem umenneskeligt.

Hvad enten den sker on- eller offline, har hadtalen vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte og vores samfund som helhed. Den skaber en kultur af frygt og eksklusion, og mange føler sig ikke blot utrygge, men vælger ofte at trække sig helt fra den offentlige debat for at beskytte sig selv mod angreb.

Som en LGBTI+-person udtaler til Amnesty International Danmark i forbindelse med en ny rapport om hadtale i Danmark: »Hver gang jeg kommenterede opslag, som for eksempel handler om priden, skrev folk grimme ting, og nogle gik videre ved at skrive grimt i min indbakke eller fandt mig i andre grupper. De skrev, at jeg var syg i hovedet, at jeg skulle spærres inde, at jeg skulle lukke røven. Jeg endte med at lukke helt ned for at skrive på offentlige opslag.«

Når stemmerne forstummer, bliver vores samfund fattigere, og den demokratiske samtale svækkes. Hadtalen rammer særligt kvinder og minoriteter i vores samfund hårdest, men konsekvenserne rammer hele vores samfund.

Resultaterne fra en helt ny repræsentativ meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har lavet for Amnestys danske afdeling, understreger, at vi står med et problem. Undersøgelsen viser, at 63 pct. af danskerne til tider afholder sig fra at ytre sig på sociale medier på grund af hadtale. Og at 76 pct. anser hadtale for at være et alvorligt samfundsproblem. 7 af 10 danskere svarer også, at de er bekymrede for, at deres børn skal vokse op i et samfund med stigende hadtale.

Tendensen til selvcensur hører vi også i de interview, som Amnesty har foretaget med personer med minoritetsbaggrund til deres nye rapport. Her fortæller en kvinde med muslimsk baggrund: »Jeg er blevet meget mere privat og udtrykker slet ikke mine holdninger mere. Jeg har også til tider helt deaktiveret min profil og brugt mindre tid på sociale medier for at passe på mit mentale helbred. Jeg kunne mærke, at de negative kommentarer og udtalelser påvirkede mig negativt.«

Hadtale er strafbart med den såkaldte racismeparagraf, § 266 b, i den danske straffelov. Men et forsvindende lille antal episoder bliver anmeldt til politiet. Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2022 angiver, at mellem 13.000 og 23.000 mennesker mener at have været udsat for hadtale på internettet, og tallene fra 2023 viser en stigning i oplevelserne. Alligevel blev der i 2022 kun foretaget 112 anmeldelser, og af disse førte otte til dom. Uoverensstemmelsen mellem antallet af mennesker, der oplever hadtale, og dem, der opnår retfærdighed, er slående.

Amnesty International Danmark har gennemgået 1.418 sager om hadtale fra de seneste 22 år. Den første samlede gennemgang af henlagte sager fra alle politikredse. Her bliver hele 72 pct. af sagerne henlagt af politiet eller anklagemyndigheden, inden de når for en dommer. Et uhørt højt tal, som vi mener vidner om en lovgivning, der er for uklar og med for mange specifikke kriterier, som gør det vanskeligt for nogen sager at falde inden for skiven. De fleste sager, der bliver lukket, før de når for en dommer, er sager, der ikke lever op til lovens krav om beskyttelsesstatus. Det skyldes, at hadtale, der er rettet mod det enkelte individ, ikke kan retsforfølges, fordi hadtale ifølge lovgivningen kun kan være rettet mod en gruppe af individer – det vil sige generaliserende udtalelser om en gruppe med samme karakteristika. Det skaber et juridisk tomrum for ofre for hadtale.

Men når ord som ”svans”, ”krøbling” og n-ordet ytres og er rettet mod enkeltpersoner, så betyder det ikke, at andre fra samme gruppe ikke vil føle sig udsat for had. Tværtimod ved vi, at ytringens krænkende karakter i mange tilfælde vil indebære et bredere had mod en gruppe. Dermed kommer loven til kort, når det gælder om at beskytte det enkelte menneske, der udsættes for hadtale.

Det er bekymrende, at så få ofre for hadtale går til politiet. En del af forklaringen på dette kan være, at vi har en lovgivning, der i praksis ikke giver beskyttelse til de mennesker, der udsættes for hadtale og har krav på retfærdighed. Derfor er det på tide at sikre, at vi får en bedre og mere tidssvarende lovgivning, der langt bedre beskytter ofre for hadtale i Danmark. De danske politikere kunne for eksempel lade sig inspirere af Norge, hvor det netop er strafbart at ytre sig hadefuldt eller diskriminerende mod enkeltpersoner.

Vi står ved en skillevej. Vil vi være et samfund, hvor forskellige stemmer kan komme til orde? Vil vi sikre og bevare ytringsfriheden? Eller vil vi lade hadet tage over? Vi risikerer et samfund, hvor en stor del af borgerne ikke kan komme til orde. Hvor ordet ikke er frit for alle.

En bedre lovgivning gør det naturligvis ikke alene. Som så meget andet starter løsningen med os selv. Vi skal turde sige fra, når vi ser eller hører hadtale. Vi skal kræve af vores politikere, at de prioriterer kampen mod hadtale og beskytter de mest udsatte – også på et strukturelt niveau.

Derfor er vores fælles opråb, at vi skal kræve en ordentlig retssikkerhed for de borgere, som dagligt udsættes for hadtale. Danmark kan og bør være et foregangsland, når det kommer til at beskytte ytringsfriheden, men det kræver også en ytringstryghed. Ikke kun som en abstrakt rettighed, men som en reel mulighed for os alle.