Skattesump på boligområdet er endnu et eksempel på systemets arrogance

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Pia Ravn fra Støvring skriver i JP 7/12 om, hvordan hun af staten – i form af Skat – har fået konverteret den politisk meget hypede rabat på ejendomsbeskatning til en uønsket gæld, der påløber renter.

Det er Pia Ravn godt træt af, og jeg kan kun give hende ret. Årsagen til, at rabatten er blevet til gæld, skyldes ene og alene endnu en systemfejl i det nye ejendomsvurderingssystem.

Til trods for otte års udviklingsarbejde er systemet ikke i stand til at udregne rabatten rigtigt som summen af grundskylden eller ejendomsværdiskatten alt efter, om ét af tallene for 2024 er større end tallet for 2023, men har kun regnet rabatten ud efter forskellen i grundskyld i strid med lovgivningen. Til trods for at det fra 2024 er den samme myndighed, nemlig Skat, der opkræver begge beløb over selvangivelsen.

Tusinder af boligejere har det samme problem som Pia Ravn, så kom ikke og påstå, at problemet er et særtilfælde.

Har man som Pia Ravn uforvarende ikke afmeldt sig fra indefrysningsordningen, står man med en gæld, som den myndighed, der har regnet rabatten forkert ud og skaffet borgeren gælden på halsen, ovenikøbet har den frækhed at kræve renter af.

Har man frameldt sig indefrysningsordningen, kommer man også til at betale den forkert udregnede rabat tilbage. Hvis nogen er stået af min udredning ovenfor, er det helt forståeligt, for eksemplet viser, hvor uigennemskueligt skattesystemet er for os borgere.

Endnu værre er det, at moralen synes at være, at skatteborgerne hæfter for systemets fejl, præcis som det er tilfældet med dem, der skal rende rundt og kræve boligskat op af naboerne, og dem, der ikke kan få for meget betalt boligskat tilbage, fordi systemet ikke evner at regne beløbet ud.

I Danmark har vi sammenlignet med andre lande stor tillid til myndighederne. Men med eksempler som Pia Ravns og de utallige andre fejl i det nye system for vurdering og beskatning af ejerboliger lider denne tillid dagligt et knæk hos borgere som mig, der føler, at vi er til for systemet og ikke omvendt.

Er det ikke det, folketingspolitikerne skulle beskæftige sig med at få rettet op på i stedet for luftige visioner om alt mellem himmel og jord i 2035?