Kære Dan Jørgensen, der er nogle maskiner, du bør tage et kig på

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis man som kommissær for energiområdet skal styre EU’s store planer om energieffektivisering som en del af den grønne omstilling, er der selvfølgelig mange steder, man kan kigge hen. Jeg vil gerne ønske Dan Jørgensen tillykke med udnævnelsen og godkendelsen som ny EU-kommissær, og jeg er sikker på, at han og hans folk allerede har blikket rettet mod nogle af de områder, som igen og igen er i søgelyset, bl.a. transportsektoren, landbruget og byggeriet.

Men jeg er også bange for, at han – ligesom alt for mange politikere før ham – overser et område med et gigantisk energispild, som det virkelig er på tide, der bliver skredet ind over for.

Kraner, gravemaskiner og andre hydrauliske maskiner har indtil videre haft held til at undgå opmærksomhed i den grønne omstilling. Det er faktisk ret tankevækkende, for maskiner baseret på hydrauliske systemer står på verdensplan for næsten dobbelt så stor en CO₂-udledning som den samlede internationale luftfart. Det er blevet overset eller ignoreret af de fleste indtil nu, og selvom det af teknologiske årsager måske ikke ligner en af de lavthængende frugter, så er det uforståeligt, hvis der ikke snart sættes nye krav til de hydrauliske klimasyndere.

Nogle af de værste er entreprenørmaskiner som gravemaskiner, kraner og bulldozere, som alene udleder næsten lige så meget CO₂ som hele den internationale luftfart (2022). Men det er værre endnu: De ineffektive hydrauliske systemer i entreprenørmaskinerne udgør langtfra hele CO₂-udledningen blandt hydrauliske systemer.

Resten af systemerne findes på skibe, i landbruget, transportsektoren, plastindustrien, cementindustrien, produktionsvirksomheder og mange andre steder. Problemet er, at hydrauliske systemer er uhyre ineffektive i deres energitransmission med en gennemsnitlig effektivitet på kun 38 pct. For gravemaskiner kan effektiviteten være helt nede på 12 pct., så næsten ni tiendedele af det brændstof, maskinerne fodres med, ryger direkte op i luften til ingen verdens nytte.

Måske må vi bare affinde os med, at der er en ekstra energiomkostning ved at drive de vigtige hydraulikmaskiner, for ellers var de vel blevet forbedret for længst? Nej, sådan hænger det desværre ikke sammen. Af forskellige årsager har man på hydraulikområdet altid haft en forholdsvis stor industri og et forholdsvis lille akademisk forskningsmiljø, når man sammenligner med andre produktions- og energiteknologier.

Det er således producenter og leverandører, der har skabt de hydrauliske succeser indtil nu, men man får også let en fornemmelse af, at industrien ikke har været synderligt interesseret i at genopfinde en ny og energieffektiv udgave af sig selv, så længe det ikke er et krav udefra.

Og det er her, vi har brug for, at Dan Jørgensen og hans kolleger både i kommissionen og på Christiansborg opdager, hvor langt bagude en af vores allerstørste klimasyndere rent faktisk er. Producenterne vil måske ikke gå forrest og indrømme, at deres maskiner er utilfredsstillende på energiområdet, men så er vi andre, der tør sige det. Og hvis ikke vi gør noget ved sagen i Europa, risikerer vi, at Østen pludselig lancerer de alternativer, der kan hjælpe med at nedbringe energiforbruget betragteligt.

I mange sektorer er vi kommet langt med at udskifte de fossile brændsler med elektrificering, der er baseret på vedvarende energi. Tænk bare på elbilerne eller på den grønne strøm, som efterhånden kan stille både virksomheders og husholdningers sult på lys, varme, ventilation osv.

I hydrauliske systemer handler elektrificering om, at de traditionelle forbrændingsmotorer skal udskiftes med batteridrevne elmotorer. Lige nu er det godt nok ikke realistisk, fordi spildet i det enorme energiforbrug er så voldsomt, at intet batteri kan holde de store maskiner kørende en hel arbejdsdag. Selv de bedste batterier vil kun kunne levere strøm nok til tre-fire timer. Men hvis man får bare halveret energispildet, er det til gengæld absolut inden for rækkevidde at opnå batterikraft til en hel arbejdsdag.

Det er uforsvarligt at fortsætte med at ose energi op i den blå luft fra ineffektive hydrauliske systemer, men heldigvis er der lovende perspektiver i forskningen for at optimere systemernes energieffektivitet. Der er eksempelvis stort potentiale i at transformere energiflowet imellem forskellige forbrugere i systemer eller ved at styre energiflowet ved brug af hastighedsvariable pumper, hvilket vil give et væsentligt mindre energitab end traditionel hydraulik.

Disse teknologier er testet i laboratorier og i mindre maskiner med afgrænsede anvendelsesområder, og de giver en retning for den fremtidige forskning. Der er dog brug for mere forskning i anvendelsen på tværs af industrisegmenter, demonstrationer og test, samt hvordan de kan opskaleres for at realisere det betydelige potentiale, de rummer.

Selvom vi ikke kan forvandle hele maskinparken i morgen, er det altså ikke et fjernt og utopisk fremtidsscenarie, vi opererer med for at energieffektivisere det hydrauliske område. Det danske vindeventyr er også et fint eksempel på, hvad man kan opnå med målrettede initiativer.

Ifølge den danske klimalov fra 2020 skal Danmark reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. Det er et ambitiøst mål – og det er urealistisk, hvis vi ikke finder nye måder at reducere udslippet på.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har udtalt, at »de lavthængende frugter er plukket«, og peger på landbrug og transport som de næste områder for klimaindsatser. Men der er altså store klimagevinster at hente andre steder, selvom mange vil nok være overraskede over, at de hydraulisk drevne maskiner er blandt de store syndere. For selvom Danmark har en stærk industri på hydraulikområdet, så er det sjældent optimeringen af dem, der tiltrækker opmærksomhed eller finansiering.

I den kommende tid rejser nogle af vores energiforskere sammen med kolleger fra andre europæiske universiteter og virksomheder til Bruxelles for at tale med relevante folk i EU-systemet, og vi håber, at også den nye energikommissær og hans kolleger vil lytte til eksperterne fra hjemlandet og sætte fokus på de hydrauliske klimasyndere.

Østen producerer billigt, og amerikanerne udvikler nye produkter, så der er brug for, at vi i Europa også er i bevægelse. Gør vi det klogt, vil det ikke kun være til gavn for den grønne omstilling og klimaet. Danmark og Europa kan føre an i den grønne omstilling og vise en vej, som resten af verden kan lade sig inspirere af, og som vores erhvervsliv kan drage stor fordel af.

Det kræver forskning, fokus og finansiering, hvis vi skal nå en fremtid, hvor hydrauliske systemer er bæredygtige, og klimaaftrykket dermed kan sænkes væsentligt.