Så du helst Israel forsvinde fra landkortet, Mogens Lykketoft?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Israel har siden massakren den 7. oktober 2023, hvor mere end 1.400 israelere (mere end 1.000 civile) blev myrdet af palæstinensiske terrorister, forsøgt at udradere de militser, der dels fra Gaza (Hamas) dels fra Libanon (Hizbollah) har sendt tusindvis af dødbringende missiler ind over Israel.

Israel er nu i en overlevelseskamp, hvor det aktuelt angribes fra adskillige sider i en krig, det ikke selv har startet eller ønsket. Israels fjender skjuler sig blandt civile og affyrer raketter og missiler fra skjul i skoler, boligblokke og andre steder, hvor de er svære at identificere, og hvor de hurtigt kan undslippe blandt civile og under jorden.

Flere har udtrykt det meget klart: Hvis Israels fjender ophører med at beskyde Israel, ophører krigen – hvis Israel ophører med at forsvare sig, ophører Israel med at eksistere.

Mogens Lykketoft har – sammen med 16 andre ideologiske personer – i en kronik i Jyllands-Posten 23/9 og i DR’s P1 Debat dagen efter fremført en række synspunkter og påstande om Israels overlevelseskrige – udtalelser, der bedst kan betegnes som meget ideologiske og dæmoniserende i forhold til Israel.

Lykketoft taler om – via internationale sanktioner – at presse Israel til våbenhvile, hvilket i bedste fald blot vil føre til, at fjenderne kan samle endnu mere ammunition til mange fremtidige angreb. Han synes at se bort fra, at Israel fører krig mod kræfter, der – understøttet af bl.a. Iran – ønsker Israel kastet i Middelhavet.

Denne krig er den femte eller sjette i rækken af krige mod Israels eksistens siden statens oprettelse den 14. maj 1948. Og Israel skal nu ifølge Lykketoft underkastes sanktioner for at hindre, at det kan vedligeholde et militær, der kan forsvare landet mod de mange angreb.

Ønsker Lykketoft i virkeligheden, at Israel fjernes fra det mellemøstlige landkort?

Og ja: Enhver krig er en krig for meget. Og Israel opfører sig i mange henseender dumt og kritisabelt. Og de israelske bosættelser på Vestbredden er under al kritik, og tabet af civile i krigen er meget stort.

Men er det nok til at dømme Israel ude som stat? Det mener jeg ikke – den frie verden bør understøtte Israel som det eneste reelle demokrati i Mellemøsten.

Når det er sagt, havde jeg forventet mere format af en person med indsigt som Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling.

Ensidig dæmonisering af Israel er for fattigt. Lykketofts støtte til styret i Gaza via en våbenhvile betyder støtte til et totalitært styre, der vil alt andet end demokrati og basale menneskerettigheder. Vi taler om et fundamentalistisk islamisk styre, der støttes af flertallet i området – Lykketoft synes ikke at indse, at han støtter et islamisk diktatur, hvor menneskeliv er sekundære – det primære er shariastaten.

Hvad nu, Lykketoft? Jeg venter på den kronik i JP, hvor du sammen med dine venner fortæller – fra Israels perspektiv – hvad der skal gøres for, at Israel kan vedblive at eksistere – vel at mærke, uden at nabostater ustandseligt forsøger at vippe Israel ud i Middelhavet med militære midler.

Israel er en demokratisk stat med frie valg og derfor med arabere i Knesset. At kalde det en fascistisk stat er nok ikke helt præcist?

Hvad mon de øvrige stater i området så skal kaldes? Kom nu med et anvendeligt realistisk udspil, der viser vejen til en varig fredelig sameksistens mellem israelere og palæstinensere i Mellemøsten – ensidigt at støtte fundamentalistiske aggressorer løser ikke problemet. Jeg venter i spænding.