Borgmestre og Green Power Denmark befinder sig i en fantasiverden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mit indlæg i JP om Jysk Backbone, det enorme brintrør fra den tyske grænse op gennem (Vest)jylland, har åbenbart skabt en sådan opstandelse, at Ikke mindre end syv borgmestre, repræsenterende det meste af Vestjylland, samt direktøren for Green Power Denmark har sat sig sammen og i fællesskab svaret mig og offentligheden i et debatindlæg.

Der drages en parallel til etablering af det store jernbanenet i midten af 1800-tallet, hvor der – anføres det – fulgte stor økonomisk udvikling, arbejdspladser og skatteindtægter. Den anførte parallel er dog forenklet og forsimplet.

Bliver man i det samme billede, skal man for en reel sammenligning forestille sig den teoretiske situation, at der på tidspunktet for overvejelserne om etablering af jernbaner i forvejen eksisterede et veludviklet net af ruter med rutebiler, der leverede transport til kunderne til en femtedel af den pris, de samme kunder skulle betale for at køre med den påtænkte togbane, i øvrigt uden forbedret kvalitet.

Den eventuelle beslutning om at lægge jernbaneskinner ville ske på et tidspunkt, hvor lokomotiver ikke var færdigudviklede, og hvor mange tvivlede på, at de nogensinde ville komme ud at køre. Næppe nogen ved deres fornufts fulde brug ville i en sådan situation finde på for skatteydernes regning at plastre Jylland til med skinner, men det er den fantasiverden, de syv borgmestre og Green Power Denmark med Jysk Backbone befinder sig i.

Dernæst anføres det, at »en analyse fra Energinet viser, at brintrøret vil have en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på mellem 30 og 75 mia. kr. frem mod 2060«.

Dykker man ned i substansen om denne påståede beregning af den samfundsmæssige gevinst på gennemsnitligt 1-2 mia. kr. om året frem til 2060, viser det sig, at tallene bygger på et forstudie fra 2023, hvori man først og fremmest peger på den endog meget store usikkerhed, der knytter sig til projektet, bl.a. fordi der er tale om en »ny og umoden teknologi« og et »mindre modent leverandørmarked«.

Da der således er tale om helt foreløbige beregninger, hvor man i øvrigt ikke har fundet anledning til at genere læseren med de nærmere forudsætninger om anlæg, drift og pris på brinten osv., har Energinet meget fornuftigt konkluderet, at den mulige samfundsmæssige gevinst er så usikker, at den vil blive genberegnet ved et såkaldt modningsprojekt, som er påtænkt, men i skrivende stund endnu ikke påbegyndt. Den mulige samfundsmæssige gevinst er således aldeles usikker.

Hertil kan føjes, at Teknologisk Institut i en analyse fra november 2023 i samarbejde med andre kompetente aktører har fastslået, at hele den smukke vision om PtX er belastet med teknologiske udfordringer, der gør det yderst usikkert, om PtX overhovedet vil være i stand til at udvikle sig til en kommerciel bæredygtig forretning. Af særlig interesse er det, at det af analysen fremgår, at færre end en tredjedel af de PtX-virksomheder, som i givet fald skal være aktører i markedet, selv vurderer, at PtX-produkter ikke vil være konkurrencedygtige med tilsvarende fossile produkter, end ikke så langt fremme som i 2030.

De syv borgmestres og Green Power Denmarks utålmodighed og utilfredshed med det, man kalder »nøl« og »bizarre« krav til projektet, forekommer diplomatisk udtrykt på denne baggrund noget forhastet.