Det er her, Kamala Harris skal vinde, hvis hun skal have en chance mod Trump
Wisconsin er en af de såkaldte svingstater, hvor magten jævnligt skifter mellem Demokrater og Republikanere. Derfor var det ikke noget tilfælde, at Republikanerne holdt deres konvent der – og heller ikke nogen overraskelse, at Kamala Harris lagde fra land der som kommende præsidentkandidat.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Godt 20.000 stemmer. Så lidt vandt Joe Biden delstaten Wisconsin, som jeg bor i, med ved præsidentvalget i 2020. Og fire år tidligere var det stort set samme antal stemmer, der gjorde, at Donald Trump vandt den vigtige svingstat over Hillary Clinton.
Selv i et land med lidt over 330 mio. indbyggere er det marginalerne, der afgør valgene. I 2016 var det ca. 77.000 stemmer, der sikrede Trump valget, da han overraskende vandt de tre delstater Michigan, Pennsylvania og Wisconsin, mens det i 2020 lykkedes Biden, at vinde Michigan og Pennsylvania med en lidt større margin end Wisconsin.
Siden 1992 har ingen demokrat blevet valgt til præsident uden at have vundet Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. De tre delstater er helt centrale i det, der kaldes ”The Blue Wall,” eller den blå mur, hvad der referer til de delstater, som udgør ballasten i demokraternes vej mod præsidentposten.
At der er tale om den blå mur, skyldes først og fremmest, at blå i en amerikansk kontekst er demokraternes farve, mens republikanerne er røde. Men særligt med Michigan, Pennsylvania og Wisconsin handler det også til, at de tre stater traditionelt har haft mange såkaldte blue color voters, som man kalder arbejdsklassevælgere herovre. Og da Hillary Clinton tabte de tre delstater i 2016 var det, fordi mange af de vælgere fra arbejderklassen, der tidligere havde stemt demokratisk, stemte på Trump.
Derfor var det intet tilfælde, at Kamala Harris var i Wisconsin, dagen efter at hun havde meldt sig som præsidentkandidat, da Joe Biden trak sig ud af valgkampen. Det var i øvrigt hendes femte besøg her i delstaten i år, som har en befolkning på størrelse med Danmarks, ligesom også Biden har besøgt delstaten fem gange i 2024. Og det var også derfor, at republikanernes konvent i år blev afholdt i Milwaukee, delstatens største by med godt 1.5 mio. indbyggere, ved bredden af Lake Michigan.
For Wisconsin er en must win-state, for både Harris og Trump.
Når man som jeg bor i en svingstat, får man derfor præsidentvalget ind under huden på en måde, som man ikke gør mange andre steder i USA. Allerede nu kan man næsten ikke tænde for tv’et eller gå på internettet uden at blive mødt af en politisk reklame, som enten roser den ene kandidat til skyerne eller sviner ham eller hende til. Dertil er også de første reklamer for kandidaterne begyndt at dumpe ned i brevsprækkerne.
Man behøver heller ikke rejse langt, hvis man gerne vil opleve kandidaterne helt tæt på. Og hvis det ikke lige er Trump eller Harris, der kommer, er det andre kendte politikere, der kommer til staten og taler for kandidaterne sag. Således var Harris’ mand, Douglas Emhoff, på besøg i Wisconsin nu i weekenden.
Vigtigst i valgkampen er dog dem, der hele efteråret stemmer dørklokker og opfordrer folk til at stemme – og helst på deres kandidat. Denne del af valgkampen – at frivillige går hus til hus – regnes for en af de vigtigste og mest effektive møder at føre valgkamp. Og har man givet udtryk for, at man har tænkt sig at stemme, og måske endda for den kandidat, som de går rundt på vegne af, kan man være sikker på, at man også vil blive ringet op og husket på, at man skal hen at stemme på valgdagen. For med så få stemmer, der afgør præsidentvalget, tæller hver eneste stemme.
Det er lige præcis her, at demokraterne har fået et boost efter, at Joe Biden valgte at afsluttet sin valgkamp. For at få frivillige til at gå fra dør til dør kræver, at man er begejstret for den kandidat, hvis sag man taler. Og den begejstring var der ikke med Biden.
En meningsmåling i begyndelsen af juli viste, at kun 37 pct. af de demokratiske vælger følte entusiasme for Bidens kandidatur. En lignende måling i Wall Street Journal viste her i weekenden, at hele 81 pct. af demokraterne følte begejstring for Kamala Harris. Og siden hun meldte sit kandidatur sidste søndag, har da også mere end 1700.000 meldt sig som frivillige for hendes valgkamp.
Om det er nok til, at Kamala Harris vinder Wisconsin, og de andre vigtige svingstater, er umuligt at sige. Men på et tidspunkt, hvor Trump ellers havde fået vind i sejlene og førte i de fleste meningsmålinger, giver hun ham allerede nu kamp til stregen. En ting er dog sikkert: Det bliver endnu engang marginalerne, der afgør valget her i Wisconsin.