Kritik af Landbrug & Fødevarer rammer helt ved siden af skiven

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et debatindlæg 15/7 kritiserer Niels Peter Baadsgaard og Karl Johan Klit fra Topigs Norsvin Landbrug & Fødevarer for at misbruge data. Kritikken rammer helt ved siden af skiven, og debatindlægget viser både mangel på viden om Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris’ rolle og bygger på et mangelfuldt datagrundlag.

Først og fremmest er det væsentligt at forstå forskellen på Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og Topigs Norsvin. Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris er en brancheorganisation for hele værdikæden i dansk griseproduktion fra staldgangen til slagterierne og ud på verdensmarkedet. Derudover ejer vi 51 pct. af genetikselskabet Danbred. Topigs Norsvin er et kommercielt avlsselskab, der repræsenterer sine ejeres interesser: at sælge mest muligt genetik til danske griseproducenter.

Først om Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris’ rolle. Hvert år i juni udgiver vi ”Landsgennemsnit for produktivitet af grise”, som er grundlaget for Topigs Norsvins kritik. Det er en samlet publikation for hele Danmarks griseproduktion, som vi udgiver, fordi branchen har brug for et samlet overblik over status og udvikling i branchen.

Topigs Norsvin kritiserer Landsgennemsnittet for, at det ikke adskiller data fra de tre primære avlsselskaber i Danmark. Men det gør det ikke, fordi Landsgennemsnittet skal afspejle virkeligheden bedst muligt, og virkeligheden er, at nogle landmænd har blandet genetik, andre foretager hjemmeavl, og andre indkøber genetik fra avlsselskaberne.

Jeg lever fint med, at Topigs Norsvin ikke forstår Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris’ rolle. Men det går langt over stregen, når Topigs Norsvin beskylder os for at misbruge og tilbageholde data på Jyllands-Postens debatsider.

5/7 udgav vi ”Brancheanalyse for produktivitet i 2023 i et udsnit af besætninger som anvendte DanBred-genetik”. Jeg har ikke selv været i stand til at finde en fuld analyse af Topigs Norsvins data, men noterer mig, at der ikke fremgår et link til de tal, der præsenteres i deres debatindlæg her i avisen.

Danbred har altid givet fuld gennemsigtighed for danske landmænd, så de kan vælge avlsselskab på baggrund af data. Brancheanalysen har for datoen for Topigs Norsvins kritik været tilgængelig i 10 dage. Der er ingen undskyldning for, at Topigs Norsvin ikke har kendskab til brancheanalysen.

Som Topigs Norsvin skriver, er faldet i pattegrisedødeligheden fra 2022 til 2023 i Landsgennemsnittet 0,9 procentpoint. Det gennemsnitlige fald i pattegrisedødeligheden for Danbred-besætninger fra 2022 til 2023 var på 1,0 procentpoint. Så konklusionen er klar: Danbreds pattegrisoverlevelse stiger hurtigere end for gennemsnittet af den samlede population, og min konklusion er fortsat, at Danbreds avlssystem har knækket kurven til højere overlevelse, samtidig med at vi fortsat styrker produktiviteten.

Man må forstå på Topigs Norsvin, at en stigning i pattegriseoverlevelsen på 0,9 procentpoint på ét år »slet ikke er genetisk muligt«. Det er muligt, fordi Danbred har leveret et imponerende bidrag fra Duroc-ornen, som slår direkte igennem i produktionen. Vi kan forvente yderligere styrket pattegriseoverlevelse, når effekten på so-siden fra Landrace og Yorkshire forventes at levere et kraftigt gennemslag de kommende år.

Topigs Norsvin kan glæde sig til august, hvor Danbred udgiver en årsberetning med data, der viser realiserede målinger i besætningerne og afprøvningsstationerne og en prognose for den forventede avlsfremgang. Danbred har fuld åbenhed om avlsarbejdet, og til august hæver vi barren for åbenhed igen. Det er jeg stolt af, og jeg kan kun opfordre Topigs Norsvin til samme åbenhed.