Den måde, Region Midtjylland bliver ledet på, sætter spørgsmålstegn ved regionernes berettigelse
I Region Midtjylland er blikket stift rettet mod uhensigtsmæssige politiske og ledelsesmæssige beslutninger for sundhedsvæsenet, der koster på arbejdsmiljøet og patienternes liv og lemmer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regionsrådsformanden i Region Midtjylland, Anders Kühnau, kommer med flere usædvanlige kommentarer om patienternes rettigheder i en artikel i Jyllands Posten 27/2, som kræver et modsvar.
Den midtjyske regionale administration oplyste til politikerne, at der ville være et forventet underskud på regionsbudgettet på minus 266,3 mio. kr. Hertil kommer et forventet underskud på Aarhus Universitetshospital og i Gødstrup på 270 mio. kr., mens Hospitalsenhed Midt (Viborg-Silkeborg) som sædvanligt har et overskud (plus 35 mio. kr.). Regionen balancerede ifølge administrationens oplysninger til politikerne på kanten af at komme under administration.
På den baggrund udarbejdede administrationen et spareforslag til politikerne, der som sædvanlig ikke fik nogle forslag at vælge imellem, og et ønske herom blev afvist af regionsrådsformanden, da »det vil skabe unødige bekymringer«.
Borgere samlede 260.000 kr. ind til for at få et økonomisk ekspertudvalg til at vurdere det midtjyske spareforslag. Ekspertudvalget, som laver økonomiske beregninger for ministerierne, Maersk m.fl., var meget kritisk over for administrationens beregninger, som beskrives som mangelfulde, og at alle skønnene faldt ud til samme side (en diplomatisk omskrivning af manipulerende).
Politikerne vedtog administrationens forslag og lukkede derved vitale funktioner på landets eneste officielle udviklingshospital og Universitetsklinik for Innovative Patientforløb i Silkeborg samt akutklinikker og akutlægebiler, hvor der er længst til akutsygehuse. Trods Folketinget havde givet penge til udbygningen af netop akutlægebiler.
Regionsrådsformanden kaldte ændringerne »serviceforringelser«.
Administrationens tilbagevendende forsøg på at lukke den ene funktion efter den anden på udviklingshospitalet Silkeborg er velkendt (og bekræftet af Anders Kühnau), og spareplanen har flere gange tidligere været afvist af regionsrådet.
Spareplanen blev denne gang genfremført ledsaget af et administrativt beregnet alarmerende budgetunderskud på 266,3 mio. kr. med oplyst truende risiko for, at regionen kom under økonomisk administration. Umiddelbart efter vedtagelsen fremgik det, at administrationen havde lavet en 2.000 pct. fejlberegning, så underskuddet ikke blev de oplyste 266,3 mio. kr., men kun 11,8 mio. kr. svarende til 0,04 pct. af budgettet. Samtidig fremgik det, at administrationen ikke havde fået Sundhedsstyrelsens nødvendige godkendelse til mange af besparelserne, inden politikerne vedtog dem. Regionsrådsformanden kalder det »godt gået«.
Årsagen til den »overraskende« budgetforbedring angives at være et generelt »ansættelsesstop« (som dog ikke gjaldt den øverste ledelse). Effekten af ansættelsesstop er ellers velkendt, da det har været indført flere gange tidligere i flere regioner, så forklaringen virker usandsynlig.
Trods budgetforbedringen på over en kvart milliard kroner fastholder administrationen og regionsrådsformanden besparelserne på udviklingshospitalet, akutlægebilerne og akutklinikkerne.
Regionsrådsformand Anders Kühnau udtaler: »Vi skal undersøge, om der er behandlinger og undersøgelser, som vi ikke længere skal foretage. Kan vi eksempelvis skære ned på antallet af kontrolbesøg i ambulatorierne? Den vej skal vi intensivere i transformationsarbejdet på sundhedsområdet.«
Transformationen er netop en af hovedopgaverne for Diagnostisk Center med Universitetsklinikken for Innovative Patientforløb i Silkeborg, som har skabt mange nye, hensigtsmæssige patientforløb, der i stort omfang har konverteret akutte til ambulante og reduceret antal kontakter til sygehus, praksissektoren, vagtlæger og sikret bedre økonomi for regioner og kommuner.
Det innovative Diagnostisk Center i Silkeborg blev dannet ved fusion af radiologisk og medicinsk afdeling med fællesledelse, som angives at være den enkeltbeslutning, der har haft største betydning for de mange succesrige patientforløb. Administrationen har netop med Anders Kühnaus accept besluttet at lukke idéen bag Diagnostisk Center ved at flytte den radiologiske ledelse til Viborg.
Når regionsrådsformanden påpeger behovet for nye, innovative patientforløb, må man derfor undres over, at man lukker landets mest succesfulde og (internationalt) prisbelønnede hospitaler, der har netop dannet forbillede for samarbejde mellem sygehus, kommune og praksissektoren i udviklingen af de innovative patientforløb, der skaber højere kvalitet med anvendelse af færre personaleressourcer, så arbejdsmiljøerne (og økonomien) forbedres for både region og kommune.
»Vi skal finde gode måder at gøre det på, så det ikke bare ender med, at medarbejderne skal løbe hurtigere,« siger Anders Kühnau, der samtidig fjerner 225 fuldtidsstillinger.
I sin tid som hospitalsdirektør skrev den nuværende koncerndirektør, Poul Michaelsen, i Region Midt et fortroligt brev til den nu fyrede koncerndirektør Ole Thomsen bag ryggen på kollegerne på Hospitalsenhed Midt (HEM, Viborg-Silkeborg) og foreslog fjernelse af vitale funktioner, inklusive lukning af intensivafdeling og den selvstændige ledelse i Silkeborg.
Da hospitalsledelsen i HEM (Tove Kristensen og Lars Dahl Pedersen, der var formand for Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet) gjorde opmærksom på de åbenlyse uhensigtsmæssigheder, blev de fyret. Lars Dahl Pedersen blev straks headhuntet til seniorrådgiver i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og er nu direktør for Aalborg Universitetshospital. Regionsrådsformanden bakkede op om fyringerne af en af landets mest succesrige hospitalsledelser og bidrog dermed til forværring af de massive ledelsesproblemer i Region Midt.
En politiserende administration, der karakteriserer fagfolks advarsler som »klinikerstøj«, manglende faglighed (Region Midt har i mange år været eneste region uden en lægefaglig koncerndirektør, som regionsrådsformand Anders Kühnau ikke fandt indikation for, da »vi har landets bedste hospitaler«) og en svag politisk leder, er forklaringen på de mange møgsager, der de seneste år har hjemsøgt Region Midt.
Med kun én fuldtidsansat politisk leder af regionen skrev en tidligere formand for Overlægeforeningen: »Regionsrådsformanden bør hjemsendes under politiefterforskningen, jf. FE- og minksagerne«, da »borgerne har krav på en fuldstændig objektiv undersøgelse uden nogen form for intervention. Regionsrådsformanden vil som øverste ansvarlig kunne påvirke sine underordnede.«
Der har været truffet alt for mange fatale beslutninger af den regionale administration med fuld opbakning af regionsrådsformanden og overhørt historisk massive faglige advarsler, hvilket ifølge nationale og internationale eksperter har kostet »mange, mange liv«. Ledelsen af Region Midt har sat et stort spørgsmålstegn ved regionernes fortsatte berettigelse.