Region Midtjylland: Blikket er stift rettet mod patienternes ret til udredning

I oktober sidste år hev Region Midtjylland i den helt store håndbremse og indførte øjeblikkeligt ansættelsesstop.

Årsagen var udsigten til samlet merforbrug bl.a. på regionens hospitaler på samlet 266,3 mio. kr. mere end budgetteret i 2023. De seneste opgørelser viser dog et helt andet billede.

Sundhedsområdet har samlet overskredet budgetterne med 11,8 mio. kr. svarende til 0,4 promille af det samlede budget i Region Midtjylland. Alligevel har de første uger af 2024 budt på opsigelse af bl.a. sygeplejersker på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Anders Kühnau (S), som er formand for regionsrådet i Region Midtjylland, forklarer:

»AUH og Regionhospitalet Gødstrup kom ud af 2023 med underskud. Så længe økonomien ikke hænger sammen, så er vi nødt til at finde besparelserne på hospitalerne. Men derudover har regionerne ikke fået dækning for de forventede stigninger i udgifterne til tilskudsmedicin i 2024. De penge er vi også nødt til at finde igennem besparelser på hospitalerne, som skal være i økonomisk balance,« siger Anders Kühnau, der peger på, at regionsrådet i Region Midtjylland ved udgangen af 2023 vedtog en spareplan på 237 mio. kr. i budget 2024.

Derfor er der iværksat strukturelle besparelser, som skal gennemføres i løbet af året.

»Vi bliver fortsat nødt til tilpasse vores serviceniveau og vores struktur til den økonomi, der er til rådighed i en tid, hvor flere får behov for vores ydelser, og hvor udgifterne til især praksisområdet og tilskudsmedicin kun går en vej, nemlig op. Derfor står de strukturelle besparelser, et flertal i regionsrådet vedtog før jul, fortsat ved magt,« siger Anders Kühnau.

Spareplanen omhandler bl.a. personalebesparelser svarende til i alt ca. 127 fuldtidsstillinger i 2024 stigende til ca. 225 fuldtidsstillinger i 2027 og frem.

Men patienterne fortsætter jo med at have behov for udredning og behandling. Hvordan kan det blive ved med at hænge sammen?

»Det er også rigtig svært. I en periode efter covid-19 har det været for dyrt at drive hospitaler i Danmark. Generelt er vi meget effektive, men der er brugt ekstra penge på vikarer og overarbejde. Vi er nu på vej til at komme ind i en normaliseret situation, hvor det bliver mere effektivt og billigere at drive hospitalerne. Men der er ikke lagt penge ind til at imødekomme den demografiske udvikling, hvor flere får brug for sundhedsydelser. Det er nok min største bekymring,« siger Anders Kühnau, som peger på især én vej til at finde luft i sundhedsvæsenets økonomi.

»Vi skal undersøge, om der er behandlinger og undersøgelser, som vi ikke længere skal foretage. Kan vi eksempelvis skære ned på antallet af kontrolbesøg i ambulatorierne? Den vej skal vi intensivere i transformationsarbejdet på sundhedsområdet. Det arbejder vi sammen med bl.a. lægeforeningen og det tværfaglige specialeråd for hvert af de lægefaglige specialer i regionen om. Der er nogle ting, som vi skal have skåret fra, hvis aktiviteten ikke giver værdi nok for patienterne. Både regionalt og nationalt.«

Men det ændrer vel ikke på, at der foreløbig stadig er områder, hvor ventetiderne er lange?

»Vi har lavet en aftale med regeringen om, at vi skal tilbage til normale ventetider til behandlinger i løbet af året. Vi har nu blikket stift rettet mod udredningsretten. Her skal vi være hurtigere, og det har vi stort fokus på både i direktions- og koncernledelsen. Vi ved erfaringsmæssigt, at ledelsesinformation og stort ledelsesfokus kan rykke noget i forhold til at sætte ind på de områder, hvor vi har de største udfordringer med udredningsretten. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre. Vi skal finde gode måder at gøre det på, så det ikke bare ender med, at medarbejderne skal løbe hurtigere,« siger Anders Kühnau, med henvisning til at den gældende udredningsret giver patienterne ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Hvis regionen ikke kan leve op til det, har patienterne udvidet ret til at vælge udredning hos et privathospital.

Fortsætter det kvalificerede ansættelsestop efter den udmeldte udløbsdato den 31. marts 2024?

»Det er direktionen i Region Midtjylland, som skal vurdere, om det stadig er nødvendigt i forhold til at holde budgetterne i 2024 på hospitalerne,« siger Anders Kühnau, der mener, at rekrutteringssituationen i sundhedsvæsenet generelt er i bedring.

»Det ser ud til at lysne. Det er blevet lidt lettere for os at rekruttere bl.a. sygeplejersker og anæstesisygeplejersker, end det har været i meget lang tid. Det betyder, at vi lettere kan undgå behovet for vikarer.«

Bliver der nogensinde ro på økonomien i sundhedsvæsenet?

»Generet har vi henover årene haft ret god succes med at styre økonomien. Det lykkedes også i 2023. Tingene bevæger sig lidt op og ned. Der vil altid være udfordringer. Når vi har løst det ene problem, så dukker et nyt op. Vi skal hele tiden fokusere på, hvad der er vigtigst for os at løse. I efteråret var det økonomien. Lige nu er opgaven udredningsretten på det somatiske område.«