Sygeplejerskeuddannelse som ulandshjælp er en dårlig idé. Vi kommer ikke uden om lønnen
Er løsningen på Danmarks sygeplejerskemangel at importere kenyanske sygeplejersker og deres familier? Eller skal vi hellere bruge pengene til lønninger her i landet?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er interessant som gammel sygeplejerske at følge alle de krumspring, politikerne gør for at undgå, at danske sygeplejersker får en løn, der kan trække dem tilbage i det danske sundhedssystem. Nu senest Monica Rubin fra Moderaternes idé om at lave en sygeplejerskeuddannelse i Filippinerne, Indien og Kenya for at afhjælpe sygeplejerskemanglen i Danmark.