Vi er nødt til at tale om den danske idyl

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Søren Bork er ikke meget for, at vi skal have flere vindmøller, og han reagerer her i avisen på Andels kampagne om, at vi er nødt til at ændre billedet på dansk idyl, hvis vi vil bevare den. Han reagerer blandt andet på, at vi har indsat vindmøller i kendte danske malerier.

I vores nationale selvforståelse og opfattelse af, hvad idyl er, spiller forestillinger om den uberørte natur og lange kyststrækninger med frit udsyn en vigtig rolle. Vi kender det fra malerkunsten, eksempelvis hos guldaldermalerne og Skagensmalerne.

Forestillingerne om, at den skønne og unikke danske idyl tager afsæt i uberørt natur, er med til at skabe modstand mod vindmøller og solcelleanlæg, og det forsinker den grønne omstilling. Det er vi nødt til at gøre op med, her hvor temperatur- og vandstigninger og vildere vejr med flere hårde storme truer os. Og truer med at spolere den danske idyl.

Hvis vi skal bevare den danske idyl, må vi derfor vænne os til at se mange flere vindmøller og solcelleanlæg omkring os. I Andel er vi klar til at rykke hurtigt. Vi kæmper for en grønnere fremtid og sætter handling bag vores ambitioner. Vi har således afsat 90 mia. kr. til investeringer frem mod 2035. Pengene skal blandt andet gå til projekter inden for vind- og solenergi, ladeinfrastruktur, Power-to-X og mange andre spændende udviklingsprojekter.