Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danske sydslesvigere isolerer sig i et parallelsamfund

Strukturerne i mindretallet har i de seneste 70 år ikke ændret sig nævneværdigt, og det har forhindret både udvikling og fornyelse.

Artiklens øverste billede
Deltagelsen i dansk åndsliv og kultur har ikke udviklet sig ret meget, men mindretallets ledelse er alligevel god til at formidle sit støttebehov. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

En af de store myter i det danske mindretal i Sydslesvig består i at hævde, at det nuværende mindretal er opstået på grund af grænsedragningen i 1920, hvor der opstod et mindretal, som dog bl.a. på grund af nød og arbejdsløshed hurtigt smuldrede. Hitler var også populær blandt folk i det daværende danske mindretal, og der var ikke så få, der så en fordel i at trække i naziuniformen. Dette tab blev udlignet af kommunister og socialister, som efter partiforbud og forfølgelse meldte sig ind i mindretallet og sendte deres børn i dansk skole.​

Dette lille mindretal på et par tusinde medlemmer bestod ved krigens slutning overvejende af kommunister og socialister, som efter 1933 var gået under jorden og op i mindretallet, styret af en håndfuld gamle mindretalsførere. Denne sociale underklasse dannede i 1945 kimen til en løsrivelsesbevægelse fra Tyskland og tilslutning til Danmark. Fjenden var den nye sociale underklasse – de østtyske flygtninge – og paraplyorganisationen for denne klassekamp blev Sydslesvigsk Forening, SSF.

Det sydslesvigske mindretal blev efter 1945 nærmest enevældigt styret af de gamle mindretalsførere fra St. Knuds Gildet og socialdemokrater. De blev suppleret med seminarister og præster – eliten i mindretallet, som i overvejende grad var danske statsborgere, gerne med baggrund i modstandsbevægelsen. Sydslesvigeren selv var mere interesseret i kampen mod flygtninge end i dansk sindelag og sprog. Kampen skete på et intellektuelt lavt niveau og – undskyld – med tydelige spor af nazistisk retorik. En nævneværdig dansk kulturel udfoldelse fandt ikke sted – mere en længsel efter, at alt skulle blive sådan, som det aldrig havde været.​

Sprogkundskaberne i dansk samt deltagelsen i dansk åndsliv og kultur har ikke udviklet sig ret meget, men mindretallets ledelse er alligevel god til at formidle sit støttebehov.

Løsrivelses- og hjemstavnsbevægelsen med udvisning af de østtyske flygtninge som mål mislykkedes, og det var for en gangs skyld ikke dumheden, der sejrede. Man opdagede det danske sindelag og Danmarks historiske ret til Sydslesvig og gjorde folk rødt på hvidt bekendt med, hvad der var godt og ondt. Hjemstavnsbefolkningen blev vildledt med al slags højskolesnak, så selv gamle kommunister og nazisympatisører fandt ud af, at hjertesproget og sindelaget i grunden var dansk. Deltagelse i dansk kultur og åndsliv fandt kun sted i ringe omfang, selv om grænsekamp nu engang er kulturkamp og ikke klassekamp.

Takket være dansk støtte byggede man videre på ruinerne og forsøgte at ”danisere” Sydslesvig gennem talrige institutioner og foreninger som SSF, SdU, Dansk Skoleforening, Dansk Kirke – med i dag ca. 2.500 lønnede ansatte på ”dansk overførselsindkomst”. Dette kan bl.a. studeres i de sydslesvigske årbøger, hvis omfang er vokset omvendt proportionalt med antallet af medlemmer i SSF. Mangfoldigheden fremmer ikke transparensen i mindretallet og minder om den syge moster, som skønnes at befinde sig bedst bag syv slør. Man går meget stille med dørene, når det gælder kritik. Strukturerne i mindretallet har i de seneste 70 år ikke ændret sig nævneværdigt, og det har forhindret både udvikling og fornyelse. De mange foreninger magter næppe at holde styr på hinanden.​

Sprogkundskaberne i dansk samt deltagelsen i dansk åndsliv og kultur har ikke udviklet sig ret meget, men mindretallets ledelse er alligevel god til at formidle sit støttebehov, til at brokke sig over diskrimination, fremføre sig som en merværdi ved at gøre Danmark lidt større og ved at formidle danske værdier. Derfor lytter Sydslesvig-udvalget nok heller ikke så kritisk på al den varme og bløde luft, for de danske kroner skæpper stadigvæk godt i kassen. Grundlaget er bl.a. det næsten 100 år gamle slogan fra Neergaard og hans eftersnakkere: »I skal ikke blive glemt.«

De menige i mindretallet, som ikke er ansat i systemet, udgør efter fidusberegninger ca. 40.000 medlemmer, selv om hovedorganisationen SSF kun har ca. 15.000 medlemmer. De menige spiller åbenbart deres rolle trefoldigt som statister.

Der er kun få i mindretallet, som er i stand til at føre en dansksproget diskussion på et rimeligt intellektuelt niveau. Man deltager heller ikke ret meget i tysk åndsliv og kultur, men danner snarere et parallelsamfund, som bliver finansieret af Danmark og ellers har nok i sig selv. Det giver problemer med identiteten, som endnu den dag i dag bygger på forbehold over for de tyske filistre – myten om David og Goliat om igen. Sindelag og sprog hænger sammen. Dansk sindelag og tysk sprog holder ikke vand. ​

Påstanden om, at mindretallet er hjemme i begge kulturer, og nogle mener endda at være multikulturelle, er for mig absurd. Det er et enten-eller. Træffer man ikke et valg, bliver man hjemløs. Jeg vil påstå, at langt de fleste i mindretallet er åndeligt og politisk hjemløse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.