Det dannede menneske er forsvundet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når det borgerlige Danmark har det skidt, skyldes det ikke trakasserierne mellem de borgerlige partier på Christiansborg. De er blot et symptom på, at borgeren, det dannede menneske, er forsvundet i det danske samfund.

Den selvhjulpne borger, der med samfundssind og social bevidsthed virkede inden for de universelle frihedsrettigheder og retsstatens beskyttelse, er nu blevet et individ, der konkurrerer med andre individer om at udnytte hinanden og lovgivningens og systemets krinkelkroge. What is in it for me, hedder det også. Fænomenet er ikke kun dansk.

Traditionelt har man kaldt det kapitalisme, og som sådan er det hadeobjekt i kredse, der sætter staten foran borgeren. Dette er ikke korrekt. Kapitalisme er ikke en politisk ideologi, ej heller en styreform. Kapitalisme er prissætning.

Hvis to mennesker enes om en pris, er det kapitalisme. Hvis staten sætter prisen, er det statskapitalisme. Ingen af delene har noget med socialpolitik eller menneskelig ansvarsfølelse at gøre.

Disse forhold afgøres alene af de politikere, de mennesker, der definerer statens ansvar og forpligtelser i et socialt ansvarligt og socialt stabilt samfund, vægtet op mod borgernes ønske om handlefrihed og personlig ansvarlighed. Den økonomiske aktivitet, prissætningen, er en naturlig følge af de aktuelle muligheder, ikke deres forudsætning.

Det er påfaldende, at de generationer, der er opdraget kollektivt i grupper med projekter og samarbejde, er blevet så individualistiske og egoistiske. Og så overbeviste om egen ret og fortræffelighed.

Det er naturligt, at denne individualisme genfindes på Christiansborg, hvor forskellige afskygninger af borgerlige partier varetager små ligegyldige særinteresser i den borgerlighed, der er tilbage i velfærdsstaten. Populismen er politikernes svar på vælgernes egoisme.

Man kunne ønske, at de borgerlige synspunkter på Christiansborg kunne finde sammen om det væsentlige: at varetage borgerens interesse over for staten. Og at borgeren opfattede sig selv som samfundsborger, et dannet menneske. Ingen af delene ligger ligefor. Et opgør med detaljen, individualismen og egoismen er en større kulturel opgave. Men et sted skal man jo begynde, og det kunne naturligt være på Christiansborg.

I dag er det ofte detaljer og omfartsveje, der kommer til at styre den overordnede politik. Hvis politikerne pålagde sig selv væsentlighedskriterier og hævede debatniveauet, ville den overordnede politik i mange tilfælde bestemme detaljen og stække populismen.

Det borgerlige synspunkt, borgeren foran staten, må suppleres med: helhed før detalje, hvis ikke fundamentale borgerlige synspunkter skal fortabe sig i egoisme.