Jøde, muslim eller ej – lad drengebørn have deres kønsorganer i fred

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er jøde. Født af to jødiske forældre og omskåret som spædbarn. Jeg er også stiller af borgerforslaget om at indføre en mindstealder for omskæring. Jeg håber inderligt, at det gennemføres i en eller anden form. Og jeg forlader ikke Danmark af den grund, selv om jeg er jøde og omskåret.

Birthe Rønn Hornbech (klumme og blogindlæg i sidste uge) taler ikke på mine vegne og heller ikke på flere af mine jødiske venners vegne, når hun hævder, at en stemme for en mindstealder for omskæring »er det samme som at stemme for, at der ikke længere kan være jøder i Danmark«.

I stedet begår hun den fejl at identificere hele den mangfoldige gruppe af jøder i Danmark med de dele af det jødiske miljø, der anser omskæring af drengebørn for obligatorisk, for et jødisk tilhørsforhold.

Men der er ikke lighedstegn mellem omskæring af drenge og det at være jøde. Jødisk identitet bygger på jødisk afstamning gennem moderen, og det at være jøde udtrykker sig på mangfoldige andre måder end omskæring afhængig af den enkelte families egne valg.

Jeg kan ikke forestille mig, at Birthe Rønn Hornbech kender det større jødiske miljø i Danmark særlig godt. Den store del af jøder i Danmark er fast forankrede i Danmark gennem mange generationer og har ingen intentioner om at forlade job, skole, venner, foreninger osv. alene for at kunne fortsætte med at få deres drenge omskåret.

Blandt de flere tusinde omskæringer af drengebørn, der foregår i Danmark hvert år, udgør de jødiske omskæringer en forsvindende lille del. Borgerforslaget om en mindstealder for omskæring er med henblik på alle børns helt basale rettigheder i forhold til deres krop.

At omskæring har en religiøs baggrund, betyder ikke, at et forbud mod omskæring af børn er en overtrædelse af grundlovens bestemmelse om religionsfrihed. Religionsfriheden er til enhver tid begrænset af den aktuelle lovgivning.

Justitsministeriet har i forbindelse med lovforslaget fastslået, at en mindstealder for omskæring, der beskytter alle børns ret til kropslig integritet, godt kan være inden for religionsfrihedens rammer.

Birthe Rønn Hornbech finder det misvisende, at lovforslaget »mangler oplysning om, hvad jødisk omskæring er«. Vel, omskæring uden medicinsk grund, uanset om det er med muslimsk, kristen, jødisk eller amerikansk baggrund, er et ritual, der i praksis bortopererer af en rask del af drengebørns kønsorganer med tvang og uden drengens samtykke.

Ingen er i tvivl om, at en tvungen omskæring af en voksen person uden dennes udtrykkelige samtykke, vil udgøre en strafbar legemsbeskadigelse.

Det helt centrale spørgsmål i hele denne debat er derfor, med hvilken ret denne beskyttelse ikke gælder for børn.