Giv os retten til at bestemme over vores kønsorganer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nick Hvidtfeldt (NH) havde for nylig et debatindlæg i Jyllands-Posten, som er meget karakteristisk for debatten om rituel drengeomskæring i Danmark. Den drives nemlig langt overvejende af personer, som ikke selv har en tilknytning til de religiøse minoriteter, som vil blive ramt af forbud og kriminalisering.

Rituel drengeomskæring er dybt forankret i jødedommen. Det er et ritual, som i vigtighed svarer til den kristne barnedåb. Ritualet, der også omfatter navngivning, er en glædelig begivenhed i familien. Blandt jøder opfattes det at være omskåret som en grundlæggende identitetsmarkør, som stort set alle jøder er glade for, at deres forældre har valgt at give dem del i.

Drengeomskæring er en fremmedartet skik for de fleste danskere, men andre steder er det almindeligt, f.eks. i USA, hvor 58 pct. af alle mænd er omskåret.

I Danmark har det dansk-jødiske mindretal praktiseret drengeomskæring problemfrit i de 400 år, der har levet jøder i Danmark. Ritualet og dets symbolik og identitetsskabende betydning går flere tusinde år tilbage i tiden.

Helt centralt i debatten om rituel drengeomskæring står desuden det faktum, at hverken danske eller udenlandske sundhedsmyndigheder ser ritualet som problematisk, når det udføres i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer.

Det er sympatisk, at NH ønsker at styrke børns menneskerettigheder. Men det er desværre et udtryk for misforstået omsorg, når han og andre vil redde jødiske børn fra deres egen religion og kultur. Dansk-jødiske forældre er udmærket i stand til – ligesom alle andre kærlige og veloplyste forældre – at tage vare på deres børn tarv. Det gælder også beslutningen om rituel drengeomskæring.