Retssikkerheden for beboere på plejecentre er truet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad ville du sige, hvis du boede til leje, og udlejeren fortalte dig, at han syntes, du skulle tage og flytte et andet sted hen, fordi han ønsker at sælge sin ejendom og tjene på dette?

Det kan overkomme svækkede ældre beboere på plejecentre, når kommuner landet over beslutter at lukke stedet for at spare penge og få økonomien til at hænge sammen. For at få dig ud lukker udlejer ikke for varme og vand, men den faste pleje og omsorg.

Men ældre med behov for pleje og omsorg, en stor del af dem døgnet rundt, har visse rettigheder, om end de rettigheder er meget få – nærmest ingen – i forhold til at modtage pleje og omsorg.

I 1980’erne fik de en lejekontrakt, og den beskytter dem. Dengang skulle svækkede ældre ikke længere betragtes som mere eller mindre umyndige, nej, nu skulle ældre bo i en særlig slags almennyttig bolig, man skulle modtage hele sin pension – som ellers blev konfiskeret, når man flyttede på plejehjem – men skulle så til gengæld betale husleje.

I dag må kommunerne forstå, at deres økonomiske hensyn ikke kan tilsidesætte rettighederne i den lejekontrakt. Hverken direkte eller indirekte skal ældre mennesker presses ned i flyttekasser – mod vilje og rettigheder.

Ældre Sagen er klar til at gå rettens vej for at forsvare beboernes retssikkerhed og har for nylig trukket en streg i sandet over for Hjørring Kommune. Kommunemagten holder på sine økonomiske rettigheder, ældre på deres juridiske. Nu må økonomien tie og retten tale. Hvis de stærkeste ikke overholder loven, rammer det de svageste i samfundet.