Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Er ”Cola” fremtidens parforhold?

Flere og flere par beslutter sig for den nye livsform Cola – Couples living apart – med to separate adresser, fordi de både ønsker stabilitet og trygheden på ene side og eventyret, friheden og mystikken på den anden.

Artiklens øverste billede
Janniche Vistesen er parterapeutstuderende og sætter i dette debatindlæg spørgsmålstegn ved, om tiden er til at prøve noget andet end det traditionelle parforhold, hvor parret bor sammen. Foto: Gregers Tycho

I begyndelsen af et parforhold opstår lidenskaben nemt. Næsten hvert ord, blik eller berøring dirrer af lyst. Det er naturens måde at bringe os sammen på. Men når det første fortryllende sus af begær har lagt sig, hvordan bevarer vi så gnisten og lysten som en naturlig del af parforholdet? Det kan nemlig være svært at oparbejde spænding og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos.

Vi er i tidligere generationer blevet formet af vores kultur til at tænke, at sex og lidenskab kun opleves i starten af et forhold – og efter noget tid vil det naturligt brænde ud. Når lysten, gnisten og lidenskaben forlod den fælles matrikel, måtte vi stille os tilfredse med, at det kun var behovet for tryghed og stabilitet der blev opfyldt.

Dette har været tilgangen til en stor del af de traditionelle ægteskaber, hvilket ofte førte til utroskab, for behovet for eventyr og spænding m.m. var der stadig, blot ikke med ægtefællen.

Når jeg taler med mine venner om mit Cola-forhold, fornemmer jeg, at de ofte længes efter denne løsning, en win-win-situation tænker de, børnefrie uger med fest og farver, frihed til at rejse, spaophold og den søde, saftige kærlighed.

I det moderne parforhold søger mange forgæves at få den fulde pakke med ubetinget kærlighed, tosomhedsfølelse, et spændende udviklende sexliv, mentalt og økonomisk overskud og meget andet, men vi vil samtidig være uden de store forpligtelser og byrder i vores hverdag og pleje egne interesser.

For første gang i historien lever vi i en kultur, hvor vi faktisk ønsker et langvarigt godt sexliv, siger Esther Perel, som er en af verdens førende parterapeuter. Vi vil ikke længere acceptere, at lysten og lidenskaben dør. Vi vil have hele pakken – stabiliteten og trygheden på ene side og eventyret, friheden og mystikken på den anden. Det, vi førhen fik opfyldt af en hel landsby, ønsker vi nu i en og selvsamme person. Esther Perel argumenterer for, at adskillelse er vigtig for at opretholde interessen for den anden. Når man savner og har tid for sig selv i en periode, kommer længslen og fantasien igen i spil. Genforeningen er fyldt med spænding og positiv forventning og på denne måde bevares gnisten.

Vi ser i verden et samfund, hvor flere og flere par beslutter sig for den nye livsform Cola med to separate adresser. I Danmark vælger ca. 5 pct. alle registrerede ægtepar at bo på to adresser – men i statistikken optræder ikke de par, der ikke er gift, men også vælger denne livsform. Vi ved, at der i Danmark er 1,6 millioner mennesker over 18 år, der har valgt at bo alene. Men statistikkerne siger ikke noget om, hvor mange af dem der er i parforhold.

Fra egne erfaringer kan jeg fortælle, at jeg flyttede sammen med min første kæreste, da jeg var 23 år. Vi havde haft et langdistanceforhold i halvandet år, som var helt igennem dejligt. Herefter besluttede vi os for, at jeg skulle flytte fra Aalborg ind i hans lejlighed i København. Hurtigt begyndte mundhuggerierne, og gnisten, lysten og intimiteten mellem os blev mindre. I den første periode blev jeg ved med at fantasere om de frække dejlige ting, vi kunne lave sammen, når vi blev genforenet efter en arbejdsdag. Men lige så snart jeg trådte ind ad døren, mødte jeg en virkelighed, der ikke var forenelig med mine fantasier. Opvasken stod der stadig fra aftenen før, tre forskellige habitter hang rundt om spisebordet, strømper lå spredt alle steder, og min kæreste lå ofte på sofaen med en pose slik. Det endte med, at porno blev drivkraften for vores sexliv, al intimitet og naturligt begær var druknet hverdagens irritationer. Vi endte med at gå fra hinanden, men først efter seks år – tryghed, bekvemmelighed og stabilitet tog over.

Jeg har siden forsøgt at bo sammen med min søns far (også i ca. seks år), og vi endte ligeledes med at gå fra hinanden. Årsagerne var mere eller mindre de samme, men nu var der også et barn, som skabte ”røre i andedammen”. Udover de uoverensstemmelser, der ofte opstod i vores forhold, skulle vi nu også blive enige om børneopdragelse og mange andre praktiske ting, der centrerede sig om et barns velbefindende. Det var bestemt ikke blevet nemmere at bo sammen og få hverdagens pligter implementeret i et forhold, hvor der også skulle være plads til begær, romantik og intimitet.

Jeg er vokset op med fire forskellige faderfigurer, og jeg vil ikke sige andet, end at min mor den dag i dag har valgt at bo alene. Jeg ser desværre sjældent et lykkeligt samboende par med balance i lyst og kærlighed.

I dag har jeg en kæreste på tredje år, og vi har valgt ikke at flytte sammen. Selvom det uden tvivl ville være praktisk og give mere luft i økonomien. Men i stedet for at tænke praktisk og økonomisk har vi valgt friheden i forholdet, friheden til at være sammen, når vi har lyst, og når det passer ind i vores kalender. Vi giver hinanden luft under vingerne, og der er plads til vores forskelligheder.

Min søn er hos mig på en deleordning otte-seks. I de otte dage, han er hos mig, kan jeg vælge, om vi skal have hyggetid bare min søn og jeg, om min kæreste skal være en del af vores tid, om huset skal være fyldt med højlydte drenge, der leger i hele lejligheden, om der skal ryddes op i dag eller i morgen, hvad vi skal have at spise til aftensmad og så videre.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man har afstemt sine kerneværdier med sin partner, når man vælger denne livsform. Ellers vil der hurtigt komme en ubalance i forholdet, også selvom man ikke bor sammen.

Når jeg taler med mine venner om mit Cola-forhold, fornemmer jeg, at de ofte længes efter denne løsning, en win-win-situation tænker de, børnefrie uger med fest og farver, frihed til at rejse, spaophold og den søde, saftige kærlighed. Fantasien sætter igen grænser. Drømmen om tosomheden, kærligheden og sex med det samme menneske er der nemlig stadig. En tosomhed, som handler om den dybe, nærende, givende kærlighed, der opstår, uanset om man bor sammen eller på hver sin matrikel.

I dag er den traditionelle kernefamilie noget, man ret definitivt skal vælge og arbejde målrettet på at opnå og opretholde. Hvis det er det, man vil. Men flere vil det ikke – i dag vil mange noget helt andet. Trendforskeren Kirsten Poulsen så de første spæde tegn på, at folk organiserede sig på to adresser for ca. seks år siden, og nu er tendensen nået til den brede masse, med god grund, siger hun.

I en rundspørge blandt 65 parterapeuter og sexologer, som TV 2 har foretaget, svarer lidt over hver fjerde, at de også i stigende grad ser en tendens til, at par flytter fra hinanden, men forbliver sammen.

»Det giver en opblomstring af energi, livslyst, kærlighedsslyst og kysselyst, så jeg ser mange fordele ved det,« siger parterapeut Ingrid Ann Watson.

Jeg har selv interviewet 10 samlevende par (uden børn) for at indhente oplysninger om deres sexliv og gnisten i deres forhold. Svaret var gennemgående det samme: Deres sexliv og gnist havde ændret sig ret hurtigt, efter at de var flyttet sammen, dette, uanset hvor længe de havde kendt hinanden i forvejen. Værdier var ikke afstemt, og hverdagens sure pligter blev hurtig en hæmsko for den samhørighed og lidenskab, de gerne vil have sammen,

Og netop derfor er det ifølge parterapeut Ingrid Ann Watson vigtigt at eksperimentere med, hvordan man holder liv i sit forhold. Også selvom eksperimenterne kan udgøre en risiko. Parforholdet kan selvfølgelig gå i stykker, når man leger med de her ting, men det kan også gå i stykker, når man glemmer at lege.

Med en skilsmisserate i Danmark på 51 pct. er det måske tid til, at vi prøver noget andet?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.