Vil du redde dit parforhold og undgå skilsmisse?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Nu skal det handle om parforhold. Om dig og mig og vi to, og jeg lægger hårdt ud: Dyb indånding og hånden på hjertet: Hvor mange rigtig lykkelige ægteskaber kender du til? Kig dig omkring. Hvem mestrer for alvor tosomheden i det lange løb?

Måden, vi lever på, er i opbrud. Over halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst, utroskab, netdating, sugardating, swingerklubber, åbne parforhold og prostitution har glade dage, og brevkasserne rundt om i livsstilsmedierne er proppet til randen med ulykkelige og utilfredse mennesker, der ikke aner, hvad de skal stille op med deres miserable ægteskaber. Hertil kommer, at kvinder kan få børn med kvinder, mænd med mænd, ligesom det efterhånden ikke er nogen big deal, at mænd, der har rundet de 50 kan få rugemødre til føde dem ønskebørn.

Alligevel betragtes institution ægteskab stadigvæk som noget nær det højest opnåelige. Par, der har været sammen siden gymnasieårene med to-tre børn, et par katte og en hund. En rigtig kernefamilie. Hip hip, de skal i glas og ramme.

Hvorfor? Jeg har for nyligt læst "Parforhold – sammen hver for sig" af Heidi Kølle Andersen, som handler om det nye sort, nemlig COLA-forhold, altså: couples living apart. Heidi Kølle Andersen beskriver i bogen processen med, hvordan hun og hendes mand kom frem til denne samlivsform, og hvordan det rent praktisk fungerer for dem i hverdagen, ikke mindst med deres to teenagere.

Vild læsning? Ja. Inspirerende læsning? Ja. Modigt tilligemed. For hvorfor tror så mange af os endnu på den store kærlighed, når halvdelen af os bliver skilt eller knalder uden om?

Jeg er selv håbløs romantiker og kan bedst lide at historien ender godt – altså med kirkebryllup og hele svineriet. Men det er klart, at efterhånden som omgangskredsen ender i skilsmisser, så ser jeg også flere og flere bestræbelser på at få parforhold til at fungere indenfor COLA-forhold i mange afskygninger.

For kan man leve kærligt med sin partner uden at dele bopæl? Findes der et alternativ til en skilsmisse og det definitive brud, hvis man ikke kan finde ud af at bo sammen? Ifølge bogen handler ægte kærlighed ikke om fælles adresse eller et ja i kirken. Det handler om realisme. Om at kende sig selv tilbundsgående og at kende sine behov. Og så handler det også om ambitioner. For i dag gifter vi os ikke af nød eller af religiøse årsager, men på grund af tradition og idealet om den stoooore kærlighed. What's in it for me, kunne man lidt provokerende spørge.

Ifølge Heidi Kølle Andersen har de fleste af os nogle issues med i bagagen, rygsækdjævle, kalder hun det. Og det har vi alle. Som hun skriver, er menneskelivet en proces med krinkelkroge og udfordringer og kan ikke altid tøjles eller forudsiges eller fixes sådan VUPTI. Fyringer, svær sygdom, død og ulykke kan sætte selv de stærkeste forhold under pres. Og hvad gør vi, når vi går på pension? Skal vi så være sammen hele tiden?

Og at erkende ”fejl og mangler” ved hinanden er én ting, at rumme og acceptere en anden. Aktivt at prøve at deale med dem, som f.eks. ved at flytte fra hinanden, og IKKE bare skride fra hinanden, er noget helt andet.

Forventningerne til partneren er i dag mange: Vi skal være hinandens forældre, psykolog, håndværker, bedste veninde, elsker osv. Er det ikke lige vel meget at forlange af et enkelt menneske?

Om vi kan undgå udfordringer og knuste hjerter ved at gå "the colaway", ved jeg ikke. Men det er befriende læsning. Det er befriende at høre, at rigtig mange andre udfordres i deres parforhold. Og selvom jeg ikke selv drømmer om et COLA-forhold, så kan virkeligheden jo tvinge selv den mest håbløse romantiker til at blive realistisk.

Skynd jer at læse den lille humoristiske bog. Man bliver sgu i godt humør af det!