Lovgivningen skal ændres for at undgå det rene van(d)vid i fremtiden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Grundvandet stiger og stiger med store skader for boligejerne til følge, kunne vi læse i Jyllands-Posten i sidste uge. De sidste 30 år er grundvandet steget med en meter og står i dag 1,5 meter under jordoverfladen mod 2,5 meter dengang.

Mange boligejere må derfor se deres kældre og haver oversvømmet og deres økonomi sejle i regninger til udbedring af skaderne, for klimavandet er borgernes eget problem.

Fremtiden ser ikke meget bedre ud. Ifølge det nationale geologiske datacenter Geus kan vi forvente varige stigninger i grundvandsstanden på mere end 0,5 meter frem mod 2050 i områder langt fra vandløb, fordi regnvandet får grundvandet til at stige så højt, at der flere steder ikke er plads til mere vand i jorden. Lokalt kan grundvandsstanden øges med flere meter frem mod 2050.

Grundvandsstigninger er dog fortsat et af de største og mest oversete klimaproblemer i Danmark. Uden en ændring af lovgivningen og udvidelse af vandforsyningernes råderum vil vi se endnu flere kældre, haver og marker stå spejlblanke i fremtiden. I Rambøll mener vi, at særligt fire større tiltag kan bidrage til løsningen på dette væsentlige klimaproblem i Danmark.

For det første skal Christiansborg ændre vandløbsloven, så det bliver lovligt for vandforsyningerne at sætte en såkaldt tredje ledning i brug som dræn. Når der separatkloakeres, som det sker i mange områder i Danmark i disse år, bliver der etableret nye kloakledninger, som er helt tætte. Dermed forsvinder den utilsigtede, men gavnlige dræningseffekt, som de gamle utætte kloakrør har haft.

En tredje ledning, der samler og bortleder vandet, vil bidrage til at afhjælpe problemstillingen. I dag må vandforsyningsselskaberne dog ikke tage den tredje ledning i brug som dræn, idet det er uden for deres serviceområde, og at de derfor ikke kan få det finansieret. Grundejerne står som følge tilbage med problemet med fugtige haver og kældre.

For det andet skal vandforsyningslovens afsnit om tilladelse til pumpning af grundvand udvides med muligheden for, at forsyningerne kan bortpumpe grundvand for at sikre samfundsmæssig værdi. Loven er i dag forældet ift. problematikken, som betyder, at den kan tolkes frit og ofte bliver det af kommunerne, som skal give tilladelserne. Denne lovændring er også en opgave for Christiansborg.

For det tredje skal forsyningerne have råderum over data på de lokale årsager til det stigende grundvandsproblem.

Årsagen til det høje terrænnære grundvand er ofte meget lokal og kan være så forskelligt som, at der i nogle områder i Danmark bliver indvundet mindre grundvand, at der i andre områder tætnes gamle kloakledninger, at man i et tredje område tager regnvand ud af det lukkede kloaksystem og i stedet leder det ud i åbne systemer som grønne bassiner, hvor det kan øge grundvandsniveauet alt efter geologien.

Andre steder er det arealanvendelsen, der er årsagen, for jo flere fliser og bebyggelse, jo mere koncentrerede bliver problemerne med nedsivning andre steder.

I dag har vi dog stadig meget begrænset viden om, hvad hovedproblemet er i de forskellige områder af landet, fordi vi ikke har overblik over data. Det gør det vanskeligt at drage generelle konklusioner om problemstillingen og vælge den rette løsning.

Forsyningerne, der i dag har lovgivningen imod sig, fordi det ligger uden for deres kerneområde, skal have mulighed for og tilladelse til at dykke ned i disse data. Det er også en opgave for Christiansborg.

Endelig skal forsyningerne have råderum til at dække hele vandkredsløbet; ikke kun grundvand til drikkevand og spildevand, men også klimavandet, som i dag er hver borgers eget problem.

Hvis forsyningerne, som i dag, kun kan gøre noget ved en tredjedel af problemet og ikke de resterende tredjedele, kan de reelt ikke gøre særlig meget, og så er vi lige vidt.

Vandkredsløbet er et samlet system, og forsyningernes råderum skal afspejle dette.