Fortællingen om ”det uforudsigelige fremtidige jobmarked” saver benene af håndværksfaget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fremtidens jobmarked italesættes ofte som uforudsigeligt. Der bringes sjove eksempler på tidligere tiders jobtyper, som i dag er forsvundet, f.eks. lygtetænder og omvandrende morgenvækker. Der gives eksempler på nutidige job, der ikke fandtes for 10 år siden, f.eks. dronepilot og app-udvikler, og der stilles fremtidsdiagnoser, hvor det hævdes, at de fleste job, vi kender i dag, vil være ukendelige i fremtiden.

Ofte begrundes den forventede forandring med teknologisk udvikling. Dette er oplagt, da teknologi har ændret vores samfund radikalt. Men den voldsomme fremtidsdiagnose resulterer i en række misforståelser.

For det første er de fleste fremtidige job sandsynligvis de samme som i dag. Fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indikerer, at vi vil komme til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Og der vil formentlig stadig være brug for pædagoger, læger, m.m. Naturligvis vil jobtyper ændre sig, men essensen vil være den samme.

For det andet er diskussionen om arbejdsmarkedets fremtidige behov unødvendig abstrakt. En af de mest udbredte fremtidsdiagnoser er formuleringen af de såkaldte ”21. century skills”, som omfatter en række kompetencer, der anses som særlig vigtige i fremtiden.

Blandt de beskrevne ”skills” nævnes bl.a. kreativitet, mens konkrete håndværk ikke nævnes. Dette er forventeligt, da formålet er at skitsere generelle kompetencer. Men budskabet kommer utilsigtet til at fremhæve abstrakte kompetencer fremfor konkrete færdigheder.

Man får med andre ord den opfattelse, at det er spild af tid at lære et håndværk, da teknikkerne formentlig hurtigt vil ændre sig. Derimod bør man lære generelt at være ”kreativ”, således at man kan være kreativ inden for alle tænkelige og utænkelige jobtyper.

I kreativitetsforskning er der historisk tradition for at anse kreativitet som en generel kompetence. Men i dag ses kreativitet primært som noget, der opstår ud af konkret viden og teknikker. Derfor er forestillingen om, at kreativitet er en abstrakt kompetence, misvisende. De konkrete færdigheder er forudsætningen for kreativitet.

I det hele taget er vores samfund præget af håbløse forestillinger om ånd og hånd, hvor intellektuelle kompetencer anses som mere alment gældende end de håndværksbetonede. Med fortællingen om ”det uforudsigelige fremtidige arbejdsmarked” kan man derfor være bekymret for, at manuelle færdigheder fremstår mindre fremtidssikrede end de intellektuelle.

Undersøgelser viser, at unge bl.a. tilvælger gymnasiet fremfor erhvervsuddannelser, fordi de vil holde alle muligheder åbne. De intellektuelle fagligheder anses som generelle og brede, hvorimod håndværk ses som konkret og dermed snævert.

Fremskrivninger indikerer, at vi uddanner for mange akademikere og for få håndværkere. Derfor er det ufornuftigt at italesætte fremtidens samfund som et sted, hvor der er mest brug for abstrakte kompetencer. Især når det er forkert.