Hvordan kan man være imod et budskab om ikke at slå dyr ihjel?
Vi bør ikke købe noget, hvor der har været et lidende offer direkte involveret.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Du kan være nok så uenig i, hvordan enkelte mennesker deler det kærlige budskab, for måden, man gør og siger ting på, betyder en masse for, hvordan man reagerer. Ingen tvivl om det.
Men selve budskabet kan man da ikke være imod, forsøge at stoppe eller tale og kæmpe direkte imod?
Det veganske budskab er et kærligt budskab – uanset om det bliver råbt ud gennem en megafon, bliver leveret på åben gade eller vist i form af billeder af dyr, der lever i industrien. Man kan overbringe budskabet ved at dele veganske kager ud, fortælle om det gennem veganske opskrifter, man kan blogge om det, skrive om det i flyers eller fortælle om det på andre måder.
Det handler om at få øje på, at dyrene lider.
Når nogen siger og foreslår, at ”vi skal da stoppe med at spærre uskyldige dyr inde, når nu det ikke er nødvendigt,” virker det så superklogt og fornuftigt at sige: ”Nej nej, hold da op – der er da ikke noget bedre end at indespærre uskyldige væsener”?
Når nogen siger: ”Hey, lad os stoppe med at avle på dyr, for det skader deres kroppe, og de lider af det,” er det så superfedt at sige: ”Nej nej, vi skal da fortsætte avlen, for det er da lige meget, at det skader dyrene.”
Eller når nogen siger: ”Vi skal holde op med at slå dyr ihjel, når det alligevel ikke er nødvendigt. Det skader faktisk også os selv mere, end det gavner,” er det så en vildt god og fornuftig idé at mene: ”Mine smagspræferencer er til enhver tid vigtigere end andres død og lidelse”?
Eller når nogen siger: ”Hey, lad os være gode ved andre end os selv og forsøge at leve på en måde, hvor vi gør allermindst skade på andre, os selv og Jorden,” hvordan synes du så dette svar lyder: ”Nej, jeg vil ej. Jeg nægter at ændre mig, også selv om det faktisk er nødvendigt for vores fremtid.”
Det handler om at få øje på, at dyrene lider.
Dyr har alle de fysiske og psykologiske forudsætninger, der skal til for at kunne lide – fysisk og psykisk.
Det kan siges klart. Hvis ikke vi mener, at det er okay at spærre vores kæledyr inde, kastrere dem, klippe deres haler uden bedøvelse eller dræbe dem i en ung alder, fordi vi pludselig får lyst til at spise dem, så er det heller ikke i orden at gøre det ved andre dyr. For disse kan også føle og opleve livet og døden præcis ligesom vores kæledyr. Der er ingen forskel på deres oplevelse af lidelse og glæde.
Tænk, hvis det var aber, delfiner eller elefanter, vi avlede, indespærrede og dræbte på samlebånd?
Disse dyr sammenlignes faktisk i videnskabelige rapporter med grise. Og vi ved, at kalve, som alle andre pattedyr, har et psykologisk behov for at være sammen med deres mødre, indtil de er færdige med at die. Om du kalder et dyr for kæledyr, produktionsdyr eller vildt dyr, så er de alle ens på alle de områder, hvor det betyder noget.
Måske kan du ikke lide måden, dette indlæg er skrevet på, eller den veganer, der råbte på strøget. Måske kan du ikke lide den eneste veganske kage, du har smagt. Måske synes du ikke, flyeren eller blogindlægget var godt skrevet. Men prøv at fokusere på budskabet alligevel – det er supersimpelt:
Hvorfor vælge at købe noget, hvor der har været et lidende offer direkte involveret, hvis du kan vælge at købe noget andet?
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.