Landbrugsjorden er en kæmpe ressource i kampen for at tilpasse os EU's klimakrav

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Over en bred kam er vi fra højre til venstre enige om, at klimaet står øverst på dagsordenen af de problemer, vi skal have løst. Men når det er sagt, kniber det med enigheden. For så går der varetagelse af forskellige kæpheste i løsningspaletten. Så meget at nogle oplagte muligheder overses eller tilsidesættes.

En af disse er, at vi landmænd kan spille en afgørende rolle uden store omkostninger. Og uden at investere en masse i at udvikle teknologi, som vi så skal vente på i kortere eller længere tid. Vel at mærke uden at vide, om den i sidste ende dur til at reducere klimabelastningen.

Som landmænd kan vi nemlig begynde at dyrke vores jord meget mere klimavenligt, end de fleste af os gør i dag.

Faktisk har Danmark som nation skrevet under på, at vi vil medvirke til at lagre lige så meget CO₂ i vores landbrugsjord, som udledes fra afbrænding af fossile brændsler. Det gjorde vi ved COP 21 i Paris i 2015, hvor en dansk embedsmand underskrev det franske ”4 per 1000”-initiativ. Men siden er der ingen politiske initiativer taget til at udnytte denne oplagte mulighed.

Vores forening har dog banket på mange døre hos politikere og organisationer, henvendt os til medierne og prøvet at trænge igennem til overfladen. Heldigvis er det begyndt at trænge ind.

Nu står vi imidlertid i en situation, hvor vi som nation meget snart skal tage den store beslutning om, hvordan vi i de kommende år skal tilpasse os de stillede EU-klimakrav. Regeringen er lige kommet med sit udspil, som oppositionen kritiserer for at være for landbrugsvenligt. Grønne organisationer er ligeledes kritiske.

Fælles for dem alle er, at de ikke direkte nævner, at landbrugsjorden er en kæmpe ressource til lagring af CO₂ i form af livgivende kulstof. Det er endda sådan, at en stor del af den danske landbrugsjord i årtier har udledt masser af CO₂ til atmosfæren som følge af måden, den er dyrket på.

Heldigvis er det sådan, at den proces relativt nemt kan vendes samtidig med, at en række andre store fordele kan høstes af såvel vi landmænd som samfundet som helhed.

Det gælder blandt andet øget frugtbarhed, samme eller øgede udbytter, øget biodiversitet, mere plads til natur, ingen forurenende erosion, mindre brug af pesticider, langt mindre udvaskning af næringsstoffer og mindre brug af diesel til traktorerne.

Måske lyder det som fri fantasi. Men det er videnskabeligt dokumenterede kendsgerninger, som selvfølgelig lige som alt andet kan forbedres og udvikles endnu mere.

Hvis du ikke ved noget om landbrug, vil vi gerne på en enkel måde forklare, hvad det er, vi skal gøre for at opnå disse indlysende fordele.

Vi skal som landmænd dyrke vores marker med minimal forstyrrelse af jorden, vi skal sørge for at have jorden dækket af afgrøder og/eller afgrøderester hele tiden og aldrig have samme afgrøde to gange i træk. Det kalder vi og mange andre – herunder FAO – conservation agriculture. Andre kalder det den tredje vej.

Det vigtige er, at conservation agriculture sikrer lagring af CO₂ i en mængde svarende til udledningen fra fossile brændsler samtidig med, at alle de øvrige fordele opnås.

Samtidig vil vi dog gerne slå fast, at vi som nation selvfølgelig også bør gøre alt, hvad vi kan for at reducere brugen af fossile brændsler for at opnå maksimal reduktion af CO₂-udledningen.

I conservation agriculture bruger vil således kun omkring en fjerdedel af det brændstof til maskinerne, som bruges til eksempelvis økologisk landbrug med mekanisk bekæmpelse af ukrudt. Og cirka halvdelen af det, konventionelle, pløjende landmænd bruger.

Ude i den store verden bliver der forsket meget i conservation agriculture. Det har vi slet ikke gjort i Danmark. Så vi mangler kvalificeret forskning under danske forhold. Og vi mangler incitamenter til at gå i gang. Dem kan politikerne give os nu, hvor de skal beslutte sig for den danske løsning af klimaudfordringerne.

Vi er som landmænd bare så parate til at dyrke klimavenligt landbrug.