Uddannelse er også velfærd – og en altafgørende faktor for velfærden i fremtiden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mange kan måske ikke se den store betydning af det eller oplever ikke forringelser i hverken forskning, uddannelse eller kultur. På overfladen virker kvaliteten af diverse uddannelser måske uforandret og på samme høje niveau, men i maskinrummet – på universiteter, professionshøjskoler, handelsskoler osv. – oplever ansatte og nok også mange studerende en anden virkelighed.

Med erfaring fra gymnasieskolen kan jeg sige, at ansatte dér knokler med at udføre deres arbejde i et stadig højere tempo, fordi der hele tiden kommer flere opgaver i takt med, at der er færre til at løse dem. De kornfede dage – hvis de nogensinde har eksisteret – er fuldgyldigt forbi.

Der skæres ind til benet på gymnasier, handelsskoler og VUC-centre landet rundt; færre penge til undervisningsmaterialer, ingen midler til særligt udfordrede elever, mindre tid til feedback, evaluering og undervisningsplanlægning i takt med, at alle skal have flere hold eller klasser.

Med omprioriteringsbidraget som et tyngende åg over uddannelsessektoren falder kvaliteten af uddannelse i Danmark markant, så vi mere og mere risikerer at ende med en ensformig uddannelsesindustri præget af stress og forjaget undervisning frem for den faglige begejstring, der skal smitte unge til at uddanne sig videre og kunne mere.

Ikke blot hæmmer besparelserne det uddannelsesmæssige løft i Danmark, men vi risikerer også, at gymnasier og andre skoler – særligt i yderområderne – vil lukke, hvilket vil ramme udkantsområder yderligere. Indrømmet, politikerne har over de sidste år haft fokus på ungdommen og her særligt uddannelsesområdet.

Der er kommet både folkeskolereform og gymnasiereform. Men frem for at skabe et solidt fundament for at implementere disse reformer vedtog den daværende V-regering støttet af de øvrige borgerlige partier og Dansk Folkeparti i 2015 at udvide omprioriteringsbidraget til kultur, uddannelse og forskning, så der også her skulle spares 2 pct. årligt, som det er set i sundhedssektoren.

»Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op,« udtalte daværende uddannelsesminister, Esben Lunde Larsen, i 2015, da regeringen fremlagde, at omprioriteringen skulle gælde for kultur, uddannelse og forskning fire år frem.

I dag sparer de områder stadig, og vil ud fra den nuværende regerings finanslovsudspil gøre det frem til 2022 – på trods af pæn vækst i bnp, økonomisk råderum og regeringens egen udmelding i 2015.

Har du børn under uddannelse, vil du snart få det, eller har du anden familie eller bekendte, der nyder godt af den offentlige uddannelse i Danmark, er det deres virkelighed, der bliver præget af dårligere betingelser og mere og mere trange kår.

De unge får ikke de bedste muligheder for at uddanne sig og dermed bidrage til det samfund, de på sigt skal være en arbejdende og bidragende del af.

For husk: Bedre uddannelse løfter ikke blot i forhold til faglighed og dannelse, men betaler ifølge flere økonomer sig selv tifold tilbage, når mere kompetente unge bedre kan løse de mange forskellige opgaver i en pulserende globaliseret verden.

Derfor dette opråb: Offentlig uddannelse for alle kan ses som en udgift, men er reelt en fornuftig og givende fremtidsinvestering, der over en bred kam skaber både større lighed i Danmark og merværdi til gavn for hele samfundet.

Derfor er det ikke blot kortsigtet kun at se besparelsesmulighederne ved at fortsætte omprioriteringsregimet; på lang sigt kan det vise sig skadeligt på flere måder, også økonomisk.

Så kære politikere: Prioritér uddannelse – eller lad i hvert fald være med at omprioritere vigtige midler væk fra den.

Og kære medborger, der snart skal til valg: Støt politikere, der vil uddannelse, fordi det er til gevinst for alle. Uddannelse er også velfærd – og altafgørende for velfærden i fremtiden.