Studenter bør meget lettere kunne blive faglærte
Nyuddannede, der både har en eud og en gymnasieuddannelse, får langt lettere job end nyuddannede, der udelukkende har en eud.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi mangler faglærte. Trods regeringens gentagne opfordringer til at tage en erhvervsuddannelse har der reelt kun været en minimal stigning i andelen af unge, der vælger at gå den vej, når de forlader grundskolen. Center for Ungdomsforskning har dokumenteret, at de unge gerne vil holde alle muligheder åbne så længe som muligt. Derfor foretrækker mange 15-årige gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse.
Det er fortsat vigtigt at få flere unge til at søge erhvervsskolerne direkte fra grundskolen, men vi skal også tage de unges usikkerhed alvorligt og gøre det nemmere for dem at bygge en eud oven på deres gymnasieuddannelse.
Vi skal da ikke gøre det til et problem, at nogle unge ønsker sig en studentereksamen, før de træder ud på fremtidens arbejdsmarked.
Regeringen kalder det dobbeltuddannelse og mener, at det er spild af ressourcer. Men vi skal da ikke gøre det til et problem, at nogle unge ønsker sig en studentereksamen, før de træder ud på fremtidens arbejdsmarked. På gymnasiet får man en bred almen dannelse og får samtidig tre år til at blive mere moden, møde til aftalt tid og overholde deadlines.
At det skulle være dyrt, når studenter bliver faglærte, er ikke hele sandheden. Undervisningsministeren har i et svar til Folketingets undervisningsudvalg oplyst, at nyuddannede, der både har en eud og en gymnasieuddannelse, langt lettere får job end nyuddannede, der udelukkende har en eud.
Dimittendledigheden for de to grupper er på henholdsvis 5,5 pct. og på 9,9 pct.
Det er da bedre, at de unge begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, end at de kommer dertil efter en uddannelsesmæssig omvej, hvor de måske starter på og dropper ud af en eller flere videregående uddannelser, får job i Ikea i et par år og først derefter finder ud af, at de i virkeligheden gerne vil være elektriker.
Derfor skal vejledningen af studenterne også pege på muligheden for at fortsætte uddannelsen med en eud. Ved at sikre de unge en ekstra indgang til erhvervsuddannelserne øges rekrutteringsgrundlaget, og hvis vi indretter vores uddannelsessystem efter det, behøver det ikke koste alverden. Men det kræver, at vi udtænker kloge meritordninger, der sikrer, at de unge nemt og smart kan kombinere deres studentereksamen med en håndværkeruddannelse.
På den måde tager vi både hensyn til de unges behov for et bredt uddannelsesfundament og danske virksomheders behov for veluddannet faglært arbejdskraft. Og samtidig sikrer vi, at vores unge er solidt rustet til et arbejdsmarked, der kræver omstillingsparathed og evnen til at tænke ud af boksen.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.