Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ikke bare udlændinge, men også atomkraft er på spil ved valget i Sverige

Sverigedemokraterne vil have, at Sverige skal være kernekraftnation i fremtiden, og de nuværende reaktorer skal udbygges.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Marcus Knuth, integrations- og udlændingeordfører for Venstre, skrev for nylig i en aviskommentar, at han var bekymret for, om Sverige var ”tabt” med henvisning til en ukontrolleret islamisering af det offentlige rum, som han havde oplevet på en ferierejse.

Han satte sin lid til det forestående svenske valg med et håb om, at med en ny sammensætning af den svenske riksdag – formentlig med Sverigedemokraterne (SD) som et af de største partier – ville Sverige ikke være helt tabt i fremtiden.

Den vurdering baserede sig (formentlig) helt og holdent på spørgsmålet om integration og den massive tilstrømning af ikkevestlige asylsøgere og migranter, som Sverige har tilladt. Og som i danskernes øjne beror på et svensk tabu på netop dette område.

Men hvis man kigger på andre dele af den pakke, som SD ville bringe med ind i den svenske riksdag, er der nok et par overraskelser i vente for en håbefuld dansk (og svensk?) offentlighed.

Landet skal ikke bare bibeholde de 10 reaktorer, man allerede har. Man skal udbygge, forny og satse fuldhjertet på, at kernekraft bliver en stabil og betydende del af det svenske energimiks.

Tager man energiområdet, som jeg p.t. er i gang med at undersøge i et forskningsprojekt støttet af Det Nordiske Forskningsråd, tegner der sig et billede af en nok mindre attraktiv samarbejdspartner set med traditionelle danske briller.

Set udefra kunne det ligne en walkover: Sverige stiler mod 100 pct. ”förnybar” (vedvarende) energi på elforsyningen i 2040 og nul fossile emissioner i 2045.

Det overgår med et mulehår de danske målsætninger, som netop er opdateret i et bredt energiforlig inden sommerferien, hvor 55 pct. af den samlede danske forsyning skal komme fra vedvarende energi i 2030, og CO2-udslip skal gå i 0 i 2050.

Men hvorvidt den svenske målsætning indeholder en udfasning af den svenske atomenergi, er lidt uklart. Kernekraft dækker p.t. omkring 40 pct. af den svenske el-energiforsyning. Og det er svært at se, hvor et alternativ af den størrelsesorden skulle komme fra.

Havvind er nævnt som et alternativ, ligesom modernisering af de eksisterende vandkraftværker i Nordsverige diskuteres af flere partier. Men antallet af MW-timer, der kan hives ud af de forslag, gives der få konkrete svar på.

JP mener: Sprækker i den svenske tavshed

Spørger man derimod Sverigedemokraterne, får man et offensivt og meget klart svar. Sverige skal være kernekraftnation i fremtiden. Og landet skal ikke bare bibeholde de 10 reaktorer, man allerede har. Man skal udbygge, forny og satse fuldhjertet på, at kernekraft bliver en stabil og betydende del af det svenske energimiks.

Derfor satser Sverigedemokraterne på 100 pct. ”fossilfri” energi i 2040. Ikke 100 pct. ”förnybar”.

Så skulle vi vågne op til en markant ændret sammensætning af den svenske riksdag efter det svenske valg den 9. september, er det nok ikke bare en ændret flygtninge- og indvandringspolitik, vi kommer til at se. Det er også en betydelig ændring i den ellers så nedtonede, pragmatiske svenske kernekraftlinje.

Det er nok ikke helt så populært på den danske side af Øresund, hvor mange (i særdeleshed politikere) kan huske mantraet ”Hvad skal væk? Barsebäck!” og den glade, gule sol, der gik verden rundt og de facto skabte et dansk kernekrafttabu med sit slogan ”Atomkraft? Nej tak.”

Men måske er det på tide, at både svenske og danske tabuer brydes. Og en ny sammensætning af den svenske riksdag med et stærkt Sverigedemokraterne vil i hvert fald kunne betyde, at vi tvinges til at have en offentlig dialog om a-kraft.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Stands dræberen

Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.

Kommentar: De kreative fag er vigtige for børns indlæringsevne

Michael Böss
Skoleeksperter prioriterer i dag ofte børns læring højere end deres indlæringsevne, men det er vigtigt at sondre mellem indlæring og evnen til at lære noget.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her