Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Svensk tavshed

Tager medierne endelig bladet fra munden i indvandringsspørgsmålet?

Den svenske avis Expressen har gennemgået de sager om gruppevoldtægt, der i Sverige har ført til domfældelse i 2016 og 2017. Unægtelig velbegrundet, for der har været mange, og omstændighederne har været uhyggelige.

Avisens gennemgang viser en tydelig tendens: Kun én af de dømte har svenske forældre, mens 32 af de dømte er født i udlandet og de sidste 10 er født i Sverige med forældre, hvoraf den ene eller begge er født i udlandet. Det er unægteligt tal, der er svære at komme udenom, og undersøgelsen har da også vakt opsigt. Mest af alt er svenskerne overraskede over, at det overhovedet kan trykkes. »Jeg er forbløffet over, at man vover at skrive det,« skriver en læser. »Synd det tog så lang tid for jer at indse, at vi har fattet, hvordan sagerne står trods mediernes forsøg på at mørklægge …,« skriver en anden.

Sandt er det, at man har haft det på fornemmelsen. For nu at sige det mildt.

Bl.a. fordi de svenske medier har haft så travlt med at skjule sandheden, har man vidst, at der stak noget under. Iveren efter ikke at sige for meget og ikke at sige noget forkert har indimellem givet sig groteske udslag, og hvad værre er, ofte har man set voldtægtsofre bliver straffet dobbelt, fordi samfundet vendte dem ryggen og ikke ville vide af forbrydelsen, fordi den ganske enkelt ikke passede ind i det på forhånd bestemte verdensbillede. Mens et klask i bagdelen har været nok til at fælde magtfulde mænd, der har måttet løbe spidsrod gennem pressen og se deres karrierer lagt i ruiner af MeToo-kampagnen, så har de – især mellemøstlige – mænd, der i grupper har voldtaget piger på gaden, været sært forskånet for kritik fra både medier og feminister.

Det ville man undre sig over, hvis man ikke kendte Sverige, men desværre er det ingen overraskelse. I Sverige har enhver debat om indvandringen været tabubelagt i en grad, så kun sociale selvmordspiloter vovede sig ud i kampen. Var man i tvivl kunne man i Politiken læse et ganske opsigtsvækkende interview med Sveriges Radios tidligere stjerneinterviewer Jörgen Huitfeldt. Han forlod sit job i efteråret efter flere års interne uenigheder om dækningen af udlændingepolitikken og dens konsekvenser. Nu har han taget bladet fra munden, og hans budskab er ganske enkelt, at de svenske journalister ikke passede deres arbejde, da migrantkrisen fik antallet af asylansøgere i Sverige til at eksplodere. Ingen turde stille relevante spørgsmål om indvandringens økonomiske pris, ingen turde tale om kriminalitet og betydningen for den svenske velfærd. »Därför frågar jag om invandringen,« lyder titlen på Huitfeldts essay, der skabte furore, og det er pudsigt nok, for Huitfeldt er jo journalist, hans metier er jo netop at spørge; det behøver ingen særskilt begrundelse. Skulle man mene.

Der er et lærestykke her, også for danske journalister. Ganske vist har vi mildt sagt ikke svenske tilstande, når det gælder debatten om islam og indvandring, men det havde vi engang. Og den fælles journalistiske front, som blev dannet dengang i 80’erne, har bestemt været medvirkende til den misere, vi står med i dag. Som Sverige gør det i dag, savnede vi dengang og ja, altid, den gode journalistik, som er så frygtløs, at den ligefrem vover journalistens gode navn og rygte med indbygget fare for ikke at blive inviteret til det næste middagsselskab eller den næste reception. En journalist skal kunne tåle de bortvendte rygge, fordi den frie tanke og den kritiske journalistik simpelthen er vigtigere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.