Det ulige kapløb forstærkes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Politikerne overvejer at fjerne arveafgiften. Men det vil øge uligheden og give enkelte danskere et urimeligt forspring – og stride direkte imod, hvad regeringen ellers har forpligtet sig til.

Verdens lande mødes den 9.-18. juli i New York for at gøre status på FN’s 17 verdensmål. Danmark har forpligtet sig til at understøtte kampen for bl.a. at udrydde fattigdom og reducere uligheden inden 2030 – både globalt og i Danmark.

Alligevel fører regeringen med åbne øjne en politik, der bringer Danmark et helt andet sted hen, end vi forpligtede os til, da vi skrev under på Verdensmålene i 2015. Bl.a. vil regeringen ikke i sin egen handlingsplan forholde sig til FN’s mål nr. 10 om at reducere uligheden.

Vi ser i disse år en eskalerende ulighedskrise globalt, hvor de få rigeste bliver uhyrligt rige – og ejer mere end os 99 pct. andre tilsammen. Også i Danmark har vi set en kraftig stigning i uligheden de seneste 25 år, og vi har nu ca. 50.000 børn, der lever i fattige familier i Danmark.

Uligheden er ude af kontrol, bl.a. fordi de rigeste indkomster i stigende grad kommer fra arv, formue- og kapitalafkast, stigninger i ejendomspriser og andre arbejdsfri indkomster. Alligevel flirter regeringen med en politik, der systematisk øger uligheden. I øjeblikket er det arveafgiften, der står for skud. En fjernelse af arveafgiften vil være et alvorligt tilbageslag i bestræbelserne på at sikre lige muligheder for alle.

Arveafgiften handler grundlæggende om at sikre, at alle mennesker har lige muligheder for at skabe sig et ordentligt liv. Mennesker fra den rigeste 1 pct. i Danmark efterlader i gennemsnit ca. 15 mio. kr. Det er mere, end en sosu-assistent tjener på et helt liv. Og hvis vi afskaffer arveskatten, vil nogle allerede have krydset målstregen, før andre starter kapløbet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop vist, at den sociale mobilitet i Danmark er faldet kraftigt de seneste 15 år. En øget arveskat – særligt hvis den bliver brugt på uddannelser – vil både øge de svagestes muligheder for at få en bedre indkomst og et bedre liv.

Alligevel er 13 af de rigeste familier i Danmark gået sammen i organisationen Vækst i Generationer, som allerede har fået reduceret arveafgiften for selskaber og nu kæmper for at fjerne arveafgiften helt. Det er helt ren interessevaretagelse for de allerrigeste i Danmark – og det ser ud til, at regeringen er lydhør over for dette.

Vi ved ikke præcist, hvad en arveskat globalt vil kunne udrette. Men alene en skat på 1 pct. af denne verdens 2.208 dollarmilliardærers formuer over 1 mia. dollars vil kunne rejse omkring 100 mia. dollars – nok til at udrydde global fattigdom.

Hvis vi ikke bekæmper uligheden og fordeler goderne anderledes, kan vi ikke nå FN’s mål om at udrydde fattigdom i 2030 og reducere uligheden. Derfor bør regeringen tage ulighedsmålet med i den danske handlingsplan for at nå FN’s verdensmål. Skat på de superriges arbejdsfri indtægter fra arv og formue er helt centrale instrumenter – i Danmark og globalt.