Dansk Folkeparti og social dumping

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et indlæg forleden fortalte Jørn Dohrmann, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, at hans parti ikke er tilhængere af social dumping. Grunden til Dohrmanns forsvar var, at han i sidste måned ved en fejl kom til at stemme for en rapport, der blåstemplede, at udenlandske lastbilchauffører må køre gods mellem for eksempel Sverige og Danmark på bulgarske lønninger, som han skrev. Det er fair nok. Alle kan begå fejl.

De samme rapporter har været til afstemning igen. Og når jeg nu efter at have læst Dohrmanns indlæg vidste, at DF ikke kunne finde på at stemme for forslag, der åbner for social dumping, blev jeg noget forvirret, da jeg gennemgik afstemningsresultaterne. Her stemte DF blandt andet for, at chauffører må overnatte i lastbilen, hvis bare det er på en parkeringsplads, hvor der er toiletter og bade nok.

I stedet for at melde sig i kampen for at sikre lastbilchaufførerne bedre vilkår, har Dansk Folkeparti endnu en gang bevist, at de ikke kan leve op til deres valgløfte om at bekæmpe social dumping. Mener Jørn Dohrmann, Morten Messerschmidt og Anders Vistisen ikke, at det er social dumping at lade østeuropæiske chauffører leve en nomadetilværelse på de danske rastepladser?

For mig er det klart, at chauffører selvfølgelig ikke skal sove i deres lastbiler. De skal have ordentlige vilkår. Der er ingen andre brancher, hvor det er i orden at lade medarbejderen bo på arbejdspladsen, og det skal heller ikke være muligt her.