Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Bent Jensen fik hverken en hurtig eller fair rettergang

Efter mere end to et halvt års ventetid afslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at behandle Dragsdahl-sagen.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Der er nu sat endeligt punktum for retsopgøret mellem historieprofessor, dr.phil. Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har efter mere end to et halvt års ventetid og reelt uden nærmere begrundelse afvist at behandle Bent Jensens klage over Højesterets injuriedom over ham.

Sagen begyndte helt tilbage i begyndelsen af 2007, efter at Jørgen Dragsdahl havde anlagt injuriesag mod Bent Jensen, der i en stor avisartikel den 14. januar 2007 i JP havde citeret afklassificerede dokumenter fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Heri blev Dragsdahl betegnet som agent for den berygtede sovjetiske hemmelige tjeneste KGB. Efter et skandaløst forløb i Svendborg Byret med bl.a. manglende afhøring af centrale vidner blev Bent Jensen i 2010 dømt for injurier mod Dragsdahl.

Senere den 25. oktober 2013 blev Bent Jensen pure frifundet af en enstemmig Østre Landsret. Retten fandt, at der var »faktuelt grundlag« for hans udsagn.

Men den 3. juni 2015 underkendte Højesteret med fem dommerstemmer mod to Østre Landsrets klare og velunderbyggede dom. Bent Jensen blev idømt bøder og erstatning på tilsammen op mod 700.000 kr. Mindretallet ville stadfæste Østre Landsrets dom. Da dommen syntes at stride mod flere artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fik Bent Jensen indbragt en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Men efter mere end to et halvt års ventetid afslog EMD at behandle sagen, der havde været overladt til en enkelt irsk dommer at vurdere. Det gjorde hun så, efter at hun kun havde læst en sagsfremstilling, der ikke måtte overstige otte A4-sider.

Der er grund til at undre sig over afgørelsen, ikke mindst fordi landsdommer Jon Fridrik Kjølbro i en større artikel i et juridisk fagblad har fastslået, at Menneskerettighedskonventionen giver vide rammer (svarende til det, man kalder ytringsprivilegium) for ytringer for snart sagt alle skribenter – ikke kun journalister, men også bl.a. forskere.

Kjølbro har tilknytning til EMD, og han var med til pure at frifinde Bent Jensen ved Østre Landsret. Hvad angår selve dommen, blev Bent Jensen i virkeligheden dømt af et dommerflertal i Højesteret for noget, han hverken havde sagt eller skrevet. Bent Jensen beskyldte netop ikke Dragsdahl for at have været spion.

Strafferetsekspert Jørn Vestergaard skrev i dagbladet Information allerede den 16. januar 1992: »Det er kun strafbart at være agent, hvis man dermed er spion.«

Lignende betragtninger kan man finde i dr.jur. Ole Hasselbalchs nyeste bog ”Dragsdahl sagen II – et justitsmord?” Derfor er de fem højesteretsdommeres påstand om, at Bent Jensen har beskyldt Dragsdahl for et strafbart forhold helt hen i vejret. Det samme gælder deres påstand om, at Bent Jensen ”mellem linjerne” beskyldte Dragsdahl for at have været spion.


I øvrigt var der ikke tale om beskyldninger, men om præcis formidling af oplysninger i PET-dokumenter, hvori Dragsdahl blev betegnet som agent for KGB. Det samlede forløb, som har varet i over 11 år, klæder ikke det danske retsvæsen.

Og man har svært ved at gøre sig fri af indtrykket af, at politisk normative overvejelser har haft indvirkning på i hvert fald nogle af de fem højesteretsdommeres ”upartiske” afgørelse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.