Sagen handlede om dokumentation fra Bent Jensen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten havde 20/8 for tredje gang en kronik, som gik hårdt i rette med Højesterets dom over professor Bent Jensen i injuriesagen vedr. journalist Jørgen Dragsdahl.

Denne gang var det fhv. chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Ole Stig Andersen, tidligere var det dels juraprofessor Ole Hasselbalch, dels fhv. politimester og operativ chef for PET Jørn Bro. Som fællesnævner for de tre kronikker kan tjene Ole Stig Andersens afsluttende salut: »Denne afgørelse er ikke egnet til at fastholde den respekt for Højesteret, som hele vores forfatningssystem er bygget på.«

Det er forunderligt, at det er nødvendigt at fortælle tre jurister, at højesteretssagen ikke drejede sig om, hvorvidt Jørgen Dragsdahl havde været mere eller mindre agent eller evt. noget endnu værre, men kun om hvorvidt Bent Jensen kunne fremlægge dokumentation, som efter rettens vurdering retfærdiggjorde den skade, hans skriverier i samspil med pressen havde påført Jørgen Dragsdahl. Det kunne Bent Jensen ikke.

Jeg må endvidere skuffe de tre juristers forventninger og forhåbninger om, at Menneskeretsdomstolen kommer til et andet resultat end Højesteret.

Det gør den ikke, og skulle det mod (min) forventning ske alligevel, er det ikke udtryk for en højere (dansk) retfærdighed, men kun for at Danmark har besluttet, at Menneskeretsdomstolens afgørelser skal tilsidesætte dansk ret.

Bør fremlægge viden

Sådan er det desværre, og hvis vi (borgerne) kunne lave om på det forhold, ville vi gøre det med overvældende majoritet.

Hvis de tre jurister ligger inde med viden om Jørgen Dragsdahls gøren og laden, som de mener, at offentligheden har behov for at blive informeret om, så synes jeg, at de i stedet for at skubbe Bent Jensen foran sig skulle sige det selv eller helt tie for altid.