Til kamp for retsstat og demokrati, da magtarrogancen og egoismen hersker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Erkendt: Overskriften lyder som noget, der kunne være skrevet i Sovjet-tiden. Men den bitre sandhed er, at Danmark har fået den stat, som alle liberale i gamle dage ville give deres ånd og levned for at bekæmpe: staten, hvor målet helliger midlet. Staten, hvor flertallet kan tyrannisere mindretallet. Staten, hvor der kan lovgives med tilbagevirkende kraft.

Staten, hvor vi straffer kollektivt. Staten, hvor straffen udmåles af den udøvende magt. Staten, som skaber ulighed for loven. Staten, som adskiller børn og forældre.

Staten, hvor friheden er noget, som magthaverne uddeler i forskellige portioner til forskellige grupper.

Væk er enhver tese om, at frihed dur til alt godt.

Regeringens politik er et opgør med helt fundamentale retsstats- og frihedsprincipper, som alle såvel røde som blå partier har bekendt sig til siden Murens fald i 1989.

At liberale frihedsværdier som individets ret til frihed fra statens overgreb, individuel strafudmåling samt skarp adskillelse mellem den dømmende, udøvende og lovgivende magt er blevet en politisk partikamp, er alment sørgeligt og fortæller, at der også er behov for et dannelsesoprør.

At det så samtidig er såkaldt liberale og borgerlige partier, som har skabt den kamp, er så ganske skæbnens ironi.

George Orwells satiriske roman ”Animal Farm” har jeg altid læst som værende en udstilling af kommunismens dobbelte standarder. Den er historien om svinene, som begynder at opføre sig som og ligne de mennesker, de smed ud fra gården.

Fortællingen har regeringen og DF selv gjort til en udstilling af den form for borgerlig liberalisme, hvor egoismen trives, og hvor magtarrogancen på forbavsende kort tid blev overført fra ministerbilens sædevarme til kropstemperaturen på ikke mindst statsministeren selv.

Hvis vi ønsker at bevare tiltroen til det liberale og repræsentative demokrati, er der behov for radikalt at genopfriske, hvad vort demokrati indebærer af pligter. For eksempel at målet ikke helliger midlet, og at demokrati først og fremmest måles på mindretalsbeskyttelse og ikke flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad man vil.

Vi skal også diskutere, hvilke krav om åbenhed og kontrol af og med magthaverne demokratiet kræver samt sikre en bred enighed om, hvor skillelinjerne går i tredelingen af magten.

I virkeligheden burde enhver demokrat gøre oprør og kræve den danske grundlov revitaliseret. Det burde aldrig blive et spørgsmål om at være socialist eller liberalist. Vort liberale demokrati er ved at degenerere, men vi er mennesker.

Problemet er skabt af mennesker, og derfor kan mennesker lave det om. Vi, os, du og jeg. Heri ligger håbet. Vi kan skabe en helt ny og tidsvarende grundlov efter næste valg, hvis vi vil – og tør. Eller vi kan overholde den, vi har, med erkendelsen af at love gælder for Loke som for Thor.