Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Et vildsvinehegn svarer til at lappe et hul i en sejlbåd, mens vandet fosser ind over rælingen

Den største risiko for afrikansk svinepest stammer fra de mange svinetransporter frem og tilbage mellem Danmark og Polen.

Hegnet, der skal holde vildsvine ude af Danmark, kommer til at løbe ca. 70 km. langs den dansk-tyske grænse. Fra Vesterhavet til Flensborg Fjord. Grafik: Naturstyrelsen

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag om anlæg af et 68 kilometer langt hegn langs den dansktyske grænse som værn mod, at vildsvin kommer til Danmark fra Tyskland. Det er ment som et led i at forhindre, at afrikansk svinepest breder sig til landet, hvilket i givet fald vil true den danske svineeksport.

Det er på trods af, at der ikke er konstateret afrikansk svinepest hos tyske vildsvin, og de nærmeste vildsvin, som er smittet, befinder sig i det østlige Polen.

Hegnet, som anslås til at koste knap 80 mio. danske skattekroner, skal være halvanden meter højt og graves cirka en halv meter ned i jorden.

WWF: Vildsvinehegn skader andre dyrearter i grænselandet

Et vildsvinehegn er ikke en særlig effektiv løsning til at forebygge udbredelsen af afrikansk svinepest. Til gengæld giver det en lang række andre problemer, som burde give anledning til bekymring.

For det første vil vildsvin fortsat kunne komme ind i landet via veje, togskinner, grænseovergange, private haver, grøfter, vandløb og fjorde, som f.eks. Flensborg Fjord, eller over Vadehavets mudderflader. Det er i bedste fald en naiv tanke, at et grænsehegn vil kunne holde vildsvin ude af Danmark.

Vi burde i stedet fokusere på, at den største risiko stammer fra de mange svinetransporter, som hver dag kører frem og tilbage mellem Danmark og Polen, hvor smitten rent faktisk findes. Vi løber risikoen for at bringe smitten tilbage til Danmark, hver eneste gang disse lastvogne krydser grænsen.

For det andet vil hegnet ikke kun forhindre vildsvinet i at bevæge sig frit, men også indskrænke bevægelsesfriheden for alle store og mellemstore pattedyr. Det vil få konsekvenser for f.eks. hjortevildt, der delvist isoleres fra de mellemeuropæiske lande med mindre genetisk variation og svækket sundhed til følge. Det er bekymrende, set med en biologs øjne.

For det tredje vil et hegn betyde, at alle store og mellemstore pattedyr vil bevæge sig langs hegnet, enten mod øst eller vest. Dette betyder en stigning i antallet af vildtkrydsninger ved de omkring 20 grænseovergange med vejtrafik. Jeg behøver ikke nævne de lidelser, en påkørsel påfører f.eks. en hjort, men hertil kan man så lægge risikoen for personskader og tab af menneskeliv, når potentielt tusindvis af hjorte søger mod grænseovergangene. Den smule, man kan reducere vildsvinets bevægelighed over grænsen, står slet ikke mål med de negative naturmæssige omkostninger, som hegnet skaber i Sønderjylland og det nordlige Tyskland.

Regeringen vil udrydde vildsvinet i Danmark

Afrikansk svinepest gør grise meget syge. Heller ikke i Dyrenes Beskyttelse har vi interesse i at se syge svin i stort tal blive aflivet på grund af en frygtelig epidemi. Men hvis vi skal håndtere risikoen, bliver vi nødt til at erkende de virkelige udfordringer. For vildsvinene er langt fra den eneste måde, at afrikansk svinepest kan finde vej til en dansk besætning.

De rigtige udfordringer kommer ikke vandrende eller svømmende over den dansktyske grænse. Omkring 95 pct. af danske svin bliver i dag kørt til udlandet; enten transporteret levende eller som slagtekød. Fødevarestyrelsen oplyser, at smitte i Europa oftest sker fra besætning til besætning ved handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportvogne, der ikke er rengjort tilstrækkeligt.

Mennesker kan også videreføre smitten, selvom den ikke er farlig for mennesker.

Råddent hegn bliver fjernet, når et nyt bygges langs den dansk-tyske grænse

At ville stoppe afrikansk svinepest med et vildsvinehegn svarer til at lappe et hul i en sejlbåd, mens vandet fosser ind over rælingen, mens man fortsætter kursen væk fra land. Vi burde i stedet fokusere på, at den største risiko stammer fra de mange svinetransporter, som hver dag kører frem og tilbage mellem Danmark og Polen, hvor smitten rent faktisk findes. Vi løber risikoen for at bringe smitten tilbage til Danmark, hver eneste gang disse lastvogne krydser grænsen; og lastvognene bliver ikke stoppet af hegnet.

Dyrenes Beskyttelse vil opfordre Folketinget til at tage smitterisikoen fra lastvognene seriøst, men samtidig at standse opførelsen af et ubrugeligt symbolsk hegn, som kun vil skabe problemer for de vilde dyr.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Vildsvinehegn er stadig den bedste aprilsnar
Philip Tarning-Andersen, miljøordfører, Radikal Ungdom, Aalborg
For nylig var det den 1. april. Trods gode aprilsnar er den nyhed, jeg griner højest af, stadig vildsvinehegnet.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Keder Inger Støjberg sig, eller har hun en pointe?

Majbritt Maria Nielsen
Det er simpelthen ikke et problem, at muslimske arbejdstagere faster, for de muslimer, der måtte være ude af stand til at passe et arbejde under en særlig varm fastemåned, har det med at indgå aftaler om fridage med deres overordnede.

Blog: Glædelig GDPR-dag!

Christel Schaldemose
I dag træder den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft. Det er der god grund til at fejre.

Blog: Trods dommedagsprofetier: Her går det godt

Anders Vistisen
Patentdomstolen er aldrig blevet indført trods folkeafstemning. Men alligevel har det næsten aldrig gået bedre i Danmark.
Annonce
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her