Omverdenen stempler os som ”de stille”, ”de generte” eller ”de kedelige”

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det gælder i Danmark om at sige noget, helst så meget som muligt, men det betyder ikke rigtig noget, hvad du siger. Kvantitet over kvalitet. Det danske samfund er indrettet til og af de ekstroverte.

Livet er nemmere som ekstrovert i det senmoderne samfund. Du har nemmere ved at opnå succes i din karriere, hvis du er udadvendt og snakkesalig, så du får de rigtige ”forbindelser” og kommer til de rigtige begivenheder. Du får også et bedre socialt liv, hvis du er et sludrechatol.

Venner, kærester, familiemedlemmer, som du ser en gang om året – alle forventer, at du problemfrit kan og har lyst til at holde en samtale kørende udelukkende baseret på overfladisk smalltalk. »Jo, vejret er søreme dejligt i dag, tante Lotte.«

Denne sætning er for mange introverte efterfulgt af akavet stilhed, da viljen til at holde samtalen kørende bare ikke er der. Smalltalk er blevet så indflydelsesrigt i vores samfund, at den faktisk fungerer som startskuddet for alle tætte personlige relationer, man kan håbe på at opnå.

Og hvis du så tilfældigvis er introvert som mig selv, må du bare affinde dig med dette faktum og prøve at passe ind for at få en velfungerende hverdag, selvom ingen af disse måder at være på ligger den gennemsnitlige introverte naturligt. Konsekvensen for introverte bliver, at vi stemples som ”de stille”, ”de generte” eller ”de kedelige” af omverdenen.

Jeg tror, at alle introverte på et tidspunkt i deres liv har oplevet at blive spurgt: Hvorfor er du så stille? Er der noget galt? Eller at man burde tage at snakke noget mere. Også selvom man lige sad dybt involveret i samtalen på lige fod med de andre.

Måske bliver man bare så optaget af samtalen, at man glemmer at sige noget, da man føler det vigtigere at følge med i samtalen end lige at slynge ens eget argument ud.

At samfundet er tilrettet ekstroverte er specielt prominent i ungdomskulturen, bl.a. på gymnasier, hvor det at tale og feste så meget som muligt er fundamentet for hele det sociale liv. Hos ungdommen oplevede jeg, at det ses som næsten skamfuldt ikke at være snakkesalig, og at det er noget, som man for alt i verden må skjule eller forbedre.

I løbet af min gymnasietid blev jeg spurgt et utal af gange af forvirrede og til tider fordomsfulde, om hvorfor jeg ikke sagde noget mere. Som om de ville gøre dagens gode gerning og hjælpe mig ud af min ”generthed”. Og den festkultur, som man ser på gymnasiet, gør ikke livet nemmere for introverte.

Man er faktisk tvunget til at deltage i alle de fester, som holdes, også selvom et utal af fester for introverte er utrolig drænende, og man nogle gange egentlig hellere vil være alene. Men man er nødsaget til at deltage, for hvis ikke du gør det, kan du risikere at ende som udstødt, som for at være helt ærlig er enhver ung persons mareridt, da det er ”pinligt”.

Som konsekvens får man ingen tid til at lade psykisk op som introvert – det kan påvirke ens livskvalitet og måske præstation i skolen markant, da man ikke har nogen energi tilbage.

Det store million kroners spørgsmål er, hvorfor det egentlig er, at samfundet er tilpasset ekstroverte, når de fleste undersøgelser viser, at næsten halvdelen af verdensbefolkningen faktisk er introverte? Er det, fordi ekstroverte råber højere end os? Lader vi introverte det ligesom bare ske, fordi vi ikke har lyst til, at opmærksomheden skal falde på os? Eller er det bare, fordi det nu engang er sådan, vi er vant til, at tingene er?

Hvordan kan det være, at introversion ses som en fejl hos individer – som noget der skal rettes op på? Introversion er ikke et negativt personlighedstræk, som en hurtig smuttur hos en coach skal kunne fikse. Introversion er bare en naturlig og sund måde at være på.

Det glemmes eller måske ignoreres desuden ofte, at mange af de mest succesfulde mennesker, som vi kender i dag, er eller var introverte og netop blev succesfulde på grund af dette karaktertræk og ikke på trods af det.

Markante skikkelser som J.K. Rowling, Bill Gates og Albert Einstein er eller var alle introverte, og deres milde temperamenter, tendens til at tænke længe og dybdegående over tingene og deres kærlighed for at være alene og overladt til dem selv og deres tanker må netop have været, hvad der gav disse mennesker deres kreativitet enorm succes.

Samfundet har brug for introverte. Samfundet har brug for individer, der tager sig tid til at være alene, da det er i denne ensomhed og dybe grublen, at mange af de geniale idéer, som har formet og forbedret vores liv i dag, er kommet til live.