Fortsæt til indhold
Debat

Antabus: familiens medicin og alkoholikerens alibi

Tak til JP for at tage et normalt betændt og tabuiseret emne som brug af antabus op 3/2.

Anna Marie Aggerholm, alkoholrådgiver, Alcologic Consult, Hampehaven 15, Randers NV

Artiklen ”Antabus kritiseres for at være forældet” fortæller netop det, vi ædru alkoholikere har vidst i årevis, men som ingen ansvarlige beslutningstagere i det politiske landskab vil høre på. Ud over at være professionel alkoholrådgiver gennem 10 år har jeg været ædru alkoholiker siden 1999. Mine egne erfaringer med antabus ligner Bent Larsens, der har beskrevet sin manglende tro på præparatet i nævnte artikel.

Efter at det var lykkedes mig at afvise tilbuddet om antabus i det offentlige behandlingssystem gennem syv år, blev jeg i 1997 præsenteret for to valg af min daværende arbejdsgiver, hvor jeg var direktionssekretær: Enten tager du antabus, eller også bliver du fyret! Ved udsigten til en fyreseddel og en sandsynlig fremtid på understøttelse valgte jeg antabussen – udelukkende for at undgå konsekvenserne, ikke for at blive alkoholfri.

Når jeg holder foredrag og skal præsentere mig, plejer jeg at sige, at jeg har tre uddannelser: Jeg er korrespondent, jeg er addiction counselor, og så er jeg cand.mag. i manipulation. Og det er den sidste, jeg har haft mest gavn af i min aktive karriere som alkoholiker. Det er ganske enkelt utroligt, hvad en alkoholiker kan finde på af undskyldninger og udflugter for at slippe for at indtage antabus. En afhængig alkoholiker vil jo hellere drikke. Det er simpelthen vores natur.

Det er simpelthen så frustrerende at høre på, at vores sundhedsminister fralægger sig ethvert ansvar for behandlingen af denne sygdom. I artiklen i JP siger hun, at hun ikke vil blande sig i, hvilken type medicin alkoholikerne får. Så er den tørret af. Hvem i alverden skal så blande sig i at tage hånd om de problemer, både eksperter og politikere påpeger?

I de godt 10 år, jeg har arbejdet som professionel behandler, har jeg ikke mødt én eneste alkoholiker, der er blevet ædru ved hjælp af egenadministreret indtag af antabus.

Kø ved håndvasken

Forleden, da Blå Kors havde afleveret næsten 10.000 underskrifter til hende med krav om en ordentlig behandling af børn af alkoholikere, ville hun heller ikke blande sig i, hvilke tilbud kommunerne giver disse børn.

»Det har kommunerne allerede regler for«, sagde hun på landsdækkende tv.

Der er saftsuseme kø ved håndvasken i det sundhedsministerium. Kommunerne har også regler for, hvordan man håndterer overgreb på børn, og nu bor jeg tilfældigvis tæt op ad Rebild Kommune – og min søster bor i Brønderslev Kommune – hvor de i hvert fald var fuldstændig ligeglade med, hvilke regler Astrid Krag stikker ud! Jeg er også nabo til Mariagerfjord Kommune, hvor den siddende borgmester totalt afviser at have et ansvar for, hvordan hans personale håndterer sager om børn af alkoholikere – det allerbedste bevis findes i bogen ”Til sidste dråbe”, der udkom sidste år på Forlaget Alcologic. Der var også kø ved håndvasken i mange år.

Stiller min indboks til rådighed

I de godt 10 år, jeg har arbejdet som professionel behandler, har jeg ikke mødt én eneste alkoholiker, der er blevet ædru ved hjælp af egenadministreret indtag af antabus. Det kan godt være, at nogle har haft længerevarende tørlagte perioder, men i de perioder har de ikke selv taget ansvar for deres ædruelighed; der har altid været andre mennesker inde over og tage ansvaret for deres antabus. Jeg vil stille min indboks til rådighed for positive historier om alkoholikere, der har været ædru i mange år på antabus, som de selv har administreret, og derefter udarbejde en opgørelse til sundhedsministeren. Her bliver det svært for hende at afvise at tage sig tid til at læse den, for den vil ikke være ret omfattende.

Jeg beder til, at der må komme bedre tider for alkoholikere og deres familier … med eller uden sundhedsministerens medvirken.