Udstilling om Krarup eller danskhed?
OM SINE planer med udstillingen om danskhed i Sønderborg fortæller Søren Krarup til JP, at »det handler om at være barn af Danmarkshistorien, dansk sprog og kultur og besidde en vilje til at bevare danskheden.« Det lyder jo i sig selv enkelt og rigtigt, men tesen forudsætter, at danskhed er et objektivt begreb, som har sin egenart, som er helt befriet for fremmed påvirkning. Sådan er historien imidlertid slet ikke.
Tager vi sproghistorien, som jeg mener at have forstand på, kan jeg oplyse, at dansk ikke var dansk, som vi kender det i dag, hvis ikke vi igennem hele det historiske forløb var blevet influeret af andre lande og deres kultur. Ser vi på ordforrådet, viser det sig, at den største del af "danske" ord stammer udefra, og dermed afspejler de en (frugtbar) invasion af fremmede kulturer. Hvis Krarup for eksempel anser Højskolesangbogen for et "rent dansk" fænomen, kan jeg fortælle ham, at den ikke rummer en eneste sang, hvor alle ordene er oprindeligt danske.
Det største bidrag til det danske ordforråd fik vi fra plattysk i senmiddelalderen, hvor det væltede ind med nye ord - og dermed ny virkelighed - om håndværk. Alle ord for redskaber og håndværk (bortset fra smedehåndværket) stammer fra plattysk. Men også helt almindelige dagligdags ord kommer derfra, f.eks. navneord som blik, digt, eventyr, farve, frygt, hast, rejse, rygte, snak, stads, stank, straf, støv. Tillægsord: Fri, klar, skøn, slem, stille, ganske, kort, grov, bitter. Men er dansk kultur eller egenart dermed blevet fattigere eller ringere?
Danske fodaftryk
Vi kan ikke lide alle disse invasioner, mens de står på. Men bagefter kan man dårligt forestille sig et sprog uden dem. Også i dag vælter det ind med engelske ord, især fordi vi også har fået en ny teknologi.
Inden læseren bukker under for mindreværdskomplekser over vores manglende sproglige selvstændighed, skal jeg bringe et trøstens ord. Også danskere har bidraget til andre kulturers sprog. Vikingerne afsatte en masse danske ord, der lever den dag i dag, uden at englænderne af den grund føler sig mindreværdige. For eksempel: Ill, low, die, dream, take, get, sister, guest, fellow.
Selv i Frankrig har vi sat vores fodaftryk. Står du af toget i Paris på Gare du Nord, kan du glæde dig over, at gare er dansk = gård. Eller tager du ud at sejle, skal du vide, at det er danske vikinger, der har lært dem at dreje til babord = bagbord. Nåh ja, så er der jo også en mængde stednavne af dansk oprindelse. I Frankrig kan vi for eksempel finde Ebeltoft, som her hedder Appetot.
Den unikke danskhed eksisterer ikke.
Vi er gudskelov et produkt af samvær med andre folk og kulturer. Tænk for eksempel hvilken velsignelse de der arabere (muhamedanere) har givet os med talsystemets nul. Eller at den oprindelige lægekunst stammer fra dem. Ja, selv fra de af Dansk Folkeparti så forkætrede tyrkere har vi fået ord som kiosk og divan.
Pas altså på med at sætte lighedstegn mellem fremmedartethed og farlighed.
Det fremmede kan også være en kulturel berigelse.