Filosofi mod videnskab

Filosofferne har vind i sejlene for tiden. Gennem flere år har der været et blomstrende marked for filosofiske skrifter. Dertil er der det sidste halve års tid opstået en stemning for, at filosofikum skal genopstå.

Filosofikum var et kursus i filosofi, psykologi, og logik, som alle der ville bestå en grad ved universiteterne måtte have gennemgået. Dette kursus var en fast del i universiteternes undervisning gennem flere århundreder, indtil det blev afskaffet i 1971.

Den aktuelle interesse for at genoplive filosofikum fik en start med en kronik i Politiken i februar 2000. I denne kronik hævdede dens tre forfattere som den vigtigste grund til, at filosofikum burde genoplives, at filosofi er vigtig for videnskaben. Og den følgende debat fik snart en politisk drejning.

Sagen kom op i Folketinget, og dér viste sig en bred interesse for den. Der er nu klar udsigt til, at den filosofiske ideologi ved et lovdekret skal gøres obligatorisk i universitetsundervisningen i Danmark.

Men inden det kommer så vidt, bør det gøres helt klart, hvad det er, der er ved at ske. Specielt bør det gøres klart, at påstanden om, at filosofi er af betydning for videnskabsfolk, er uden grundlag i de faktiske forhold. Det er en af den slags påstande, filosoffer gerne fremsætter, som blot er opstået i deres fantasi.

Det er nemlig en væsentlig del af den filosofiske ideologi, at filosoffer bare véd det hele bedre end alle andre og derfor ikke behøver at undersøge tingene, sådan som videnskabsfolk gør det. Sagen blev belyst i en debat i Universitetsavisen, Københavns Universitets officielle organ, i maj i år. Denne debat startede med et indlæg af Peter Naur med titlen Fri Os Fra Filosofi.

I dette indlæg hævdede vi, at påstanden at filosofi er vigtig for videnskabelighed er forkert. Faktisk er filosofi direkte skadelig for videnskabelighed, ved gennem sin indbildske dogmatik at fremme uklarhed og vrøvl.

Denne påstand blev belyst med eksempler fra opdagelsen af DNA's molekylstruktur, Einsteins forståelse af kvantemekanikken, og psykologiens forfald i det tyvende århundrede. Naurs indlæg gav anledning til en enestående livlig debat med i alt 16 indlæg fra andre.

I debatten var ingen, ud over os, der talte ud fra en personlig erfaring om det, der er kernen i sagen, nemlig betydningen af filosofi for videnskabelig aktivitet. Herom fremsætter filosofferne vidtgående påstande, men disse påstande er rene postulater. Der er nemlig hidtil ingen, der har undersøgt sagen hos dem, der véd noget om den ud fra personlig erfaring, altså hos de aktive videnskabsfolk.

Af denne grund besluttede vi at gennemføre den undersøgelse, der klart har manglet indtil nu. Denne undersøgelse er nu afsluttet. Resultatet har vi udarbejdet som et skrift, der kan findes på internettet under adressen www.naur.com, med titlen Philosophical Locutions in Scientific and Scholarly Activity (Filosofiske talemåder i videnskabelig aktivitet). Nedenfor bringer vi et kort resumé af undersøgelsen.

I undersøgelsen, der er den første i sin art, har vi ved forespørgsel fremskaffet oplysning om betydningen af filosofiske talemåder for deres arbejde fra 80 aktive videnskabsfolk, som alle er professorer ved Københavns Universitet. Besvarelserne viser, at kun et mindretal af respondenterne knytter positiv værdi til filosofiske talemåder.

I en videre analyse af besvarelserne har de filosofiske talemåder været set i relation til flere forskellige aspekter af den videnskabelige aktivitet. Således taler visse besvarelser om de former for beskrivelse der anvendes videnskabeligt. Det drejer sig mest fremtrædende om den notation, der betegnes formel logik. Med denne notation kan man f.eks. beskrive klassifikationer af genstande. Former for beskrivelse omtales i 11 besvarelser. Imidlertid viser disse svar, at der slet ikke er nogen fælles forståelse af,hvad der må betragtes som filosofiske beskrivelsesformer.

Uklarheden omkring filosofiske beskrivelsesformer belyses i en besvarelse, der taler udførligt om den tænkning, der foregår under videnskabelig aktivitet. I denne besvarelse siges der bl.a.: »...mængdelære, gruppeteori, Boole'sk algebra, afbildningsteori, formel logik, falsifikation, og bevisførelse i det hele taget. Disse teoretisk-abstrakte, og i og for sig filosofiske tænkemåder har været mig en uvurderlig kilde ... yderst ønskværdigt om alle studerende ... kunne indføres ... i de mest basale aspekter af logisk tankegang ...«

Som det fremgår heraf hænger talen om filosofiske beskrivelsesformer nøje sammen med talen om "tænkemåder". Denne filosofiske tale handler tilsyneladende om en egenskab ved menneskelig tænkning. Problemet er, at dette er tom snak.

Tænkning er ikke noget, der kan foregå på forskellige måder. Ifølge klassisk psykologi er selve udgangspunktet for at beskrive tænkning dette, at tænkning foregår. Tænkning er ikke noget, nogen foretager sig på den ene eller anden måde. Hermed bortfalder talen om, at bestemte beskrivelsesformer, såsom formel logik, skulle indtage en særstilling blandt de utallige beskrivelsesformer, der anvendes videnskabeligt.

Andre besvarelser taler om den måde, videnskabsfolk bærer sig ad i deres arbejde. Dette tages ofte som selve det, der karakteriserer videnskabelig aktivitet, at videnskabsfolkene benytter noget filosofferne betegner den videnskabelige metode. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at blandt de 80 respondenter taler kun 13 om, at videnskabelig metode er relevant for deres arbejde. Yderligere taler disse 13 så forskelligt om videnskabelig metode, at sagen fortoner sig i uklarhed.

Nogle besvarelser taler om filosofisk-ideologiske påvirkninger på den videnskabelige aktivitet, under sådanne betegnelser som kausalitet, sandhed, marxisme, paradigme og positivisme. Afhængig af den enkelte respondent findes disse påvirkninger at være både gavnlige og skadelige, uden at der aftegner sig noget klart mønster.

Tre respondenter nævner blandt filosofiske temaer af betydning for deres aktivitet konsekvenser for menneskers velvære og velfærd, specielt medicinsk etik. I betragtning af at de fleste videnskabelige aktiviteter indebærer sådanne konsekvenser er dette antal, tre, bemærkelsesværdigt lille. Dette kan kun forstås på den måde, at der ikke blandt de 80 respondenter er nogen fælles forståelse af, hvad der skal forstås ved filosofiske temaer.

Som konklusion af undersøgelsen af filosofiske talemåder i videnskabelig aktivitet påviser vi, hvordan den forvirring og forvrøvling der findes i besvarelserne af vores spørgebrev rinder direkte af filosofiske misforståelser og dogmer, af filosofiske vildfarelser. Den centrale filosofiske vildfarelse er den dogmatiske tro eller ideologi, at der findes særlige personer, filosoffer, som besidder indsigt i denne verdens forhold uden af behøve empirisk belæg for den. Denne ideologi er i direkte modstrid med videnskabelig åbenhed over for at undersøge tingene og er således ødelæggende for videnskabelighed.

Det er tankevækkende, at politikerne i Folketinget bistået af fagfilosofferne og deres medløbere, altså folk uden konkret indsigt i videnskabelighed, tager sig magt til og gør planer om ved et lovdekret at diktere obligatorisk, landsdækkende universitetsundervisning i filosofi. Hvert år vil tusinder af universitetsstuderende skulle indoktrineres i "Filosoffernes lille katekismus om videnskabeligt arbejde".

Ud over et kolossalt spild af tid og penge vil det, værst af alt, tjene til forblændelse og vildførelse af unge mennesker som endnu ikke selvstændigt har tilegnet sig viden og erfaringer til effektivt at være kritiske over for alt det indbildske og opstyltede sludder, de vil få smidt i hovedet.

Faktisk er det her starten på et ideologisk indoktrineringsprogram der har væsentlige træk fælles med det de marxistisk-leninistiske regimer i Sovjetunionen og Kina satte i system til ubodelig skade for videnskabelighed, samfund og menneskers liv.