Festival, festival! Alle vil have en festival!

Man ser det næsten for sig: De sidder i en anonym kommunal forvaltning et sted i den sjællandske provins; turismechefen, kommunaldirektøren og et par embedsmænd. De skal lokke folk til byen, og de klør sig i hovedet, for hvordan gør man nu det?

»En festival, vi skal da have en festival,« må én af embedsmændene på et tidspunkt have udbrudt. »Ligesom alle de andre,« hviskede en anden måske. For festivaler er blevet allemandseje. De er blevet selve måden, man financierer og formidler kultur på. Et eventkoncept, så at sige, uanset om man er i Græsted, Hundested eller Helsingør.

For der er en festival for enhver smag året rundt og især i den kommende sommersæson. I København er der naturligvis alle de store: Danish Design Festival, SubUrban Dance, CPH Stage, Bloom, Copenhagen Photo Festival og Copenhagen Cooking. Men ingen by er for lille til at ville sig selv på Danmarkskortet med en festival.

I Hillerød kan man opleve gadeteaterfestivalen Hofnar, i Hundested er der sandskulpturfestival, i Græsted en ølfestival og i Lejre kan man få styr på sit udtryk på Ledreborg Livsstilsdage. Og så er der ølfestivalen på Esrum Kloster, den akustiske musikfestival Ild i Gilden i Roskilde, Nakkefestival, Himmelstorm, Musik i Lejet, Odsherreds Kunstdage og mange, mange flere.

For det er sådan, man gør, når man som by vil tiltrække sig opmærksomhed, turister og knaster – og måske oven i købet vise omverdenen, at man ikke er en halvdød provinsby, men et sted med engagerede mennesker og et levende lokalt kulturliv.

Festivalerne er altså blevet mere end bare kulturtilbud, de er big business og branding overfor den type potentielle tilflyttere, der går op i kulturelle oplevelser, og det er typisk folk, der bidrager positivt til kommunekassen. Sådan har man måske også tænkt i Helsingør, som vi fortæller om andetsteds her i sektionen.

I Helsingør har man valgt at gå nichevejen med relativt finkulturelle festivaler om nordisk musik og litteratur og en lidt avanceret sammensætning af teknologi, videnskab og kunst i den snarlige Click Festival, som man kan opleve 18.-19. maj.

På Click kan man lytte sig til trancelignende tilstande med elektronisk musik, få krattet i sine sanser med krads performancekunst og blive udfordret på sine grundopfattelser af verden med interaktive installationer.

»I Helsingør har vi at gøre med nogle festivaler, som er præget af en by, der ligger tæt på hovedstaden og har en befolkning af højtuddannede,« som festivalforsker og lektor på Roskilde Universitet Fabian Holt fortæller til Jyllands-Posten. Han mener netop, at festivaler som Click og de mange andre arrangementer rundt omkring på Sjælland bliver brugt til at »skabe opmærksomhed, tiltrække turister og fungere som et fællesskab i byen«.

Alle byer tænker tilsyneladende ens. Det smitter, som om der er gået roskildesyge i kulturen. »Se den succes, “Roskilde” har været for Roskilde,« synes alle deltagere i alle kommunale idéudviklingsmøder at sige. Og måske er en festival vitterligt dét, der skal til for at bryde gennem den massive støj af tilbud, som vi bombarderes med i en konstant konkurrence om vores tid og penge. For selv om de mange festivaler ved første øjekast ligner en tivolisering af kulturen med en iboende fare for forfladigelse, rummer de også noget andet.

De er udtryk for en folkeliggørelse af kulturfænomener, der ellers godt kan være svære at formidle og forstå, sådan som Click forsøger det i Helsingør. Dét rummer et demokratisk potentiale, og så er det måske ok, at intet er for småt til en festival.

Jakob Vestergaard er magasinredaktør.