Fortsæt til indhold
Kultur

Provinsbyer bruger festivaler til at sætte sig selv på landkortet

Knejpemusik, nordisk litteratur og ny teknologi. Siden begyndelsen af 00’erne er flere nye festivaler skudt op over hele landet. I Helsingør handler det bl.a. om at gøre sig til over for kommende beboere - at udvise kulturelt overskud.

Louise Højmark

De næste måneder er der nok at tage sig til i Helsingør, hvis man interesserer sig for teknologi, gadeteater, nordisk musik og -litteratur, historiefortælling eller knejpemusik.

Kystbyen på Nordsjælland lokker nemlig fra maj til oktober med mindst seks festivaler med forskellige kulturelle temaer og skriver sig dermed ind i rækken af danske byer, der sætter festivaler på programmet.

»Festivalerne er en naturlig forlængelse af tre af Helsingørs kernefortællinger: Shakespeares Hamlet på Kronborg, det maritime liv og industrien,« fortæller Mikael Fock.

Han er chef for kulturhuset Kulturværftet, hvor de står bag tre af festivalerne: Knejpe Festival om sømandsmusik, NORD Festival om nordisk litteratur og den snarlige Click Festival, en international festival for samtidskunst, som finder sted for 9. gang den 18. til 19. maj og befinder sig i krydsfeltet mellem teknologi, videnskab og kunst.

Kulturhuset Kulturværftet var i sin tid et skibsværft, og Click Festival repræsenterer derfor industrien og de nye teknologier, der i dag er lige så innovative, som skibsværftet var på sin tid,« forklarer Mikael Fock, som også er kunstnerisk leder af Click Festival.

Borgerne får glæde af at bo i en by, hvor der rent faktisk sker noget.
Henrik Møller, formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune

I år kredser temaet om menneskets selvbestaltede ”ret” til at bestemme over liv og død. Det teknologiske fokus er kunstig intelligens, og publikum kan opleve blandt andet talks, performances, koncerter, installationer og udstillinger.

»På en festival kan man samle opmærksomheden om et bestemt tema, så selv det smalle stof får en bredde, som giver det volumen. Click Festival skal være et univers. Vi forsøger at skabe en forståelse for de større sammenhænge inden for videnskab, kunst og teknologi samt gøre publikum og os selv klogere på samtiden og ikke mindst de udfordringer, vi oplever inden for feltet,« siger Mikael Fock og forklarer, at festivalen henvender sig til et ret bredt felt.

»Det er både dem, som er interesseret i innovativ, nytænkende kunst, men også de mere nørdede, som går på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) eller IT-universitetet og interesserer sig for programmering og teknologiudvikling.«

Skaber opmærksomhed

Click Festival i Helsingør er bare en af de mange nyere festivaler, der siden begyndelsen af 00’erne er skudt frem over hele Danmark. Der findes ikke en opgørelse over det nuværende antal af danske festivaler, men et realistisk bud er cirka 250, mener Fabian Holt, der er lektor i visuel kultur og performance-design ved Roskilde Universitet og blandt andet forsker i festivaler.

Når antallet af festivaler er vokset, skyldes det mest af alt, at vi har fået flere penge mellem hænderne.

»Der er over årtier kommet en større velstand i samfundet, og mange har fået mere fritid og vil gerne have oplevelser i sommerferien, der rækker ud over hverdagens muligheder,« siger Fabian Holt og fortsætter:

»Når en by gerne vil have en festival, kan det være ud fra et ønske om at ville sætte byen på landkortet eller gøre byen attraktiv. En festival har altid været noget, man kunne lave de steder, hvor man ikke havde råd til et operahus eller en stor arena. Den kan skabe opmærksomhed, tiltrække turister og fungere som et fællesskab i byen.«

Langt de fleste af de danske festivaler er musikfestivaler, og de største af slagsen har hjemme i eller i nærheden af landets største byer – eksempelvis Roskilde Festival, Skanderborg Festival, Tinderbox i Odense og NorthSide i Aarhus. De mindre festivaler fungerer derimod oftest som et trækplaster i ferieområder, eksempelvis Vig Festival i Vestsjælland, eller som en form for byfest i mindre byer.

Og så er der kunstfestivalerne med fokus på mere smal kultur, ligesom de seks af slagsen, Helsingør kan bryste sig af. Koncentrationen af kunstfestivaler i Helsingør er usædvanligt for en by af den størrelse, mener Fabian Holt.

»Mit bud er, at vi har at gøre med nogle festivaler, som er præget af en by, der ligger tæt på hovedstaden og har en befolkning af højtuddannede,« siger han.

Ikke kun for turister

Formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune Henrik Møller mener også, at det er Helsingør som by, der har sat sit præg på de mange festivaler.

»Det er positivt, at størstedelen af festivalerne tager udgangspunkt i Helsingørs dna. Det er festivaler, vi selv har udviklet – det er ikke copy paste,« siger han og nævner som eksempel Knejpe Festival, der med udgangspunkt i Helsingørs maritime historie har fokus på knejpemusik, der bliver spillet på byens brune værtshuse.

For Henrik Møller er det af stor betydning, at festivalerne ikke kun tiltrækker gæster udefra.

»Når man laver kulturpolitiske satsninger, er det vigtigt, at det ikke kun er for turister, men at borgerne kan se sig selv i det. Det synes jeg i høj grad er tilfældet her. At meget af det så også rækker ud over kommunens grænser gør, at flere nu kigger mod Helsingør og kan se, at det er et sted, hvor man har investeret i kulturen. Og at borgerne får glæde af at bo i en by, hvor der rent faktisk sker noget. Det er vigtigt med en dagligdag, hvor kulturen spiller, men vi skal også have de små fyrtårne, som jeg synes, festivalerne er,” siger han.

Spørger man Fabian Holt, kan det udefra ligne, at festivalerne i Helsingør er en del af byplanlægningen.

»Det lyder til, at man har arbejdet med en form for synergi mellem de forskellige festivaler, så de tegner en bestemt profil. Kunstfestivalerne i Helsingør har det til fælles, at de dyrker nogle forholdsvist smalle kunstarter, en form for storbykunst. På den måde er de faktisk en form for forlængelse af kunstmuseet Louisiana, som ligger syd for byen,« forklarer han og slutter:

»Når festivalerne hører til inden for samme ramme, kan de støtte op om hinanden, skabe en kunstnerisk profil og dermed tiltrække den gruppe af borgere, som nogle nok vil kalde finkulturelle.«