Badehotellet: Grib stilen fra TV 2's populære serie
Stribede tapeter, nostalgisk porcelæn og charmerende hyggekroge. Der er mange gode grunde til at lade sig inspirere...
Den fjerde og nyeste sæson af TV 2-serien ‘Badehotellet’ ruller i øjeblikket over skærmene, og godt halvanden million seere følger trofast med hver mandag aften. Serien skildrer livet på et nordjysk Badehotel fra 1928 og årene frem. Her følger vi hotellets ansatte og de københavnske sommergæster, der får vendt op og ned på de ellers rolige rammer på hotellet. Udover dramatiske hændelser og konflikter, inviterer serien seeren indenfor i et univers fyldt med nostalgisk indretning i ægte badehotel-stil med alt fra stribede tapeter, badekar på løvefødder og mørke mahogni-møbler. Vi har samlet en række billeder fra serien og kombineret dem med Houzz-billeder, der matcher seriens interiør og inspirerer til ægte badehotel-stemning i privaten eller i sommerhuset.
Grib stilen
Stilen og interiøret i ‘Badehotellet’ er tydeligt inspireret af stilen på flere danske badehoteller som Svinkløv, Helenkilde og Dyvig Badehotel. Her er det de lyse, enkle og romantiske elementer, der dominerer indretningen. Væggene er hvide eller beige, tapeterne er stribede og møblerne er mørke og ofte i mahogni, der giver en flot kontrast til de lyse rammer. Fra seriens kulisse. Foto: TV 2
En flot velkomst
Når seriens københavnske gæster tjekker ind på hotellet hver sommer, bliver de mødt i en flot foyer i stil med denne. En snoet trappe fører op til hotellets værelser og badeværelser. Har du selv en trappe derhjemme, kan du give den et romantisk tvist ved at male toppen af gelænderet mørkt og lade resten være hvidt. Det giver især en flot kontrast til lyse vægge. I ‘Badehotellet’ er der desuden mange små siddekroge til gæsterne, som du nemt kan lave med et lille rundt bord og polstrede stole, som de fleste antikvitetsforhandlere sælger. Foto: IS Architecture
Få flere idéer til klassiske trapper
Smukke spisestuer
De polstrede stole går igen i den fine kaffestue i ‘Badehotellet’. Her giver de tunge bordeaux-gardiner en hyggelig atmosfære sammen med de ægte tæpper under bordene. Fra seriens kulisse. Foto: TV 2
Læs også: Dansk design, loppefund og et tvist af badehotel
Vil du lave en mere moderne udgave af spisesalen eller kaffestuen, kan du med fordel hænge gulvlange gardiner op foran vinduet i spisestuen. Vælger du en lysere farve, får du følelsen af mere rummelighed. Orientalske tæpper er smukke at dekorere med, men kan godt blive lidt tunge i en spisestue, derfor kan du skifte det ud med et mønstret tæppe, der matcher resten af interiøret. Foto: Decor Maison AB
Flere indretningsidéer til klassisk spisestue
Nogle gange bliver mahognimøbler en anelse for tunge at indrette med i nutidens skandinaviske hjem. Men har du i forvejen et ovalt bord, der minder om det i kaffestuen på ‘Badehotellet’, kan du gøre det mere maritimt og lettere i udtrykket ved at male det i en lyseblå nuance, som bordet her på billedet. Når du får gæster kan du lægge en flot, hvid dug på bordet og dække op med fint porcelæn. Stolene på billedet her stammer faktisk fra Hellerup Strandhotel. Foto: Fotograf Camilla Stephan
Flere billeder af skandinaviske spisestuer
Se hele hjemmet her: Modebloggeren går all in på genbrugsmøbler med personlighed
Mere porcelæn i hverdagen
Som det fremgår af billedet her, er der altid er dækket op med klassisk kongeligt porcelæn til måltiderne. Da mange efterhånden samler på de klassiske stel som Hvidriflet eller Musselmalet, kan du overveje at lufte dem endnu mere i hverdagene og ikke blot dække op med dem eller lade dem gemme sig i skabet. Fotos fra serien: Mike Kollöffel/TV 2
Du kan eksempelvis lave en permanent lille udstilling med kaffe- eller tebord i dit hjem, hvor porcelænet altid står fremme. Et nostalgisk alternativ til moderne stilleben. Foto: Linda L. Floyd, Inc., Interior Design
Eller du kan stille stellene frem på åbne hylder i køkkenet som her, hvor det står og pynter, også når det ikke er i brug. Foto: Mia Mortensen Photography
Fotos af skandinaviske køkkener
Et rustikt køkken
I ‘Badehotellet’s køkken knokler Fru Andersen og hendes tjenestepiger med de tre daglige måltider til hotellets gæster. Her dominerer især det rustikke komfur rummet. Foto fra serien: Mike Kollöffel/TV 2
Her er et eksempel på et moderne køkken, hvor man har tilføjet et gammeldags brændekomfur, der skaber spændende modsætninger, men alligevel matcher det nutidige interiør. Det kræver en vis portion tålmodighed at betjene sådan et komfur, men dekorativt er det. Foto: Notar
Mere designinspiration til boligindretning
Hvis du ikke ønsker et gammeldags komfur, men stadig er vild med stilen, kan det være en idé at gå efter en moderne version. Flere firmaer laver i dag rustikke komfurer med opdaterede funktioner. Dette kombinerede komfur og ovn giver en autentisk badehotels-stemning med den lyseblå farve og klassiske udseende. Du kan med fordel hænge kobberpander og smedejernsgryder over komfuret for at efterligne køkkenet i ‘Badehotellet’. Foto: Neila Hutt Interior Design
Mere designinspiration til et klassisk køkken
Et rigtigt arbejdsbord
På hotellet er det nødvendigt med et stort arbejdsbord, når maden til de mange gæster skal forberedes. Og selvom det ikke er os alle, der har samme plads at gøre godt med i køkkenet derhjemme, kan du sagtens lade dig inspirere af omgivelserne. Fra seriens kulisse. Foto: TV 2
Læs også: Indret med Jacki Kennedys ikoniske 60’er-stil
I dette køkken har man på samme måde som i hotellets køkken hængt lange tværgående hylder op, så tingene står frit fremme. Det giver masser af personlighed til køkkenet, når der står nye som gamle køkkenremedier blandet på hylderne. Her er igen et eksempel på et moderne komfur, der er inspireret af et gammelt brændekomfurs udseende. Foto: Blakes London
Har du rigeligt med plads i køkkenet, kan du stille et langbord midt i rummet. Det kan både fungere som et forlænget køkkenbord, men kan også bruges som spisebord i hverdagen. Foto: Notar
Gennemse fotos af køkkener i landstil
Friske blomster
Hotellet bugner altid af vilde, friske blomster, plukket i nærområdet, hvor solen altid skinner. Snup stemningen, og sørg altid for at have fine buketter, der er samlet lidt skødesløst i en vase. Sæt dem i vindueskarme, på spisebordet, skrivebordet og i de hyggelige siddekroge. Foto fra serien: Mike Kollöffel/TV 2
En plads til fordybelse
Oppe på badehotellets private gemakker, hvor indehaver Fru Andersen bor, er der placeret et lille skrivebord, hvor dagens administrative opgaver kan klares. Fra seriens kulisse. Foto: TV 2
Du kan selv skabe en lignende lille arbejdsplads inspireret af Fru Andersens med et antikt bord og stol samt en lille bordlampe. Med det karakteristiske stribede tapet som baggrund får indretningen et sommerligt og roligt strejf. Foto: MBD Interiors Ltd
Udendørs afslapning
På et badehotel kan man slappe af med god samvittighed, for der er i virkeligheden ikke så meget andet at lave end at bade og gå ture. Det gør ‘Badehotellets’ gæster i stor stil i de fine strandstole ved havet og på hotellets terrasse. Foto fra serien: Mike Kollöffel/TV 2
Måske du selv skulle investere i et par stribede strandstole til terrassen eller altanen til foråret? De er nemme at slå sammen og stille af vejen, når de ikke bliver brugt. Foto: Arkitekturfotograferne / Martin Tørsleff
Du kan også vælge den klassiske Amerikaner dækstol, som især bliver brugt på terrasserne rundt omkring i The Hamptons i USA. Et område, der også er kendt for sin maritime badehotels-stil. Foto: Andersen Windows
Gennemse fotos af skandinaviske verandaer
Lyst og lækkert kammer
Flere af værelserne på ”Badehotellet” er kendetegnet ved at være lyse og neutrale. Har du en flot udsigt, kan du også skabe et helt minimalistisk soveværelse, så de ydre omgivelser står endnu mere tydeligt frem og definerer rummet. Foto: The Beach House Company og Fotograf Camilla Stephan
Læs også: Sådan får du et lille soveværelse til at virke større
Gå efter beige, hvide eller lysegrå farver, og pynt med sengetæppe, lyse gardiner og få møbler i rummet. Foto: Af The Beach House Company
Badeværelserne i serien er små, men hyggelige. Du kan nemt lave et lille maritimt og sommerligt badeværelse ved at vælge et stribet eller måske et blomstret mønstret tapet. Tilfør små personlige dekorationsgenstande som billeder i trærammer, en lille vase med blomster, og hold ellers resten i hvidt. Foto: Clare Gaskin
Fotos af klassiske små badeværelser
Og så er et badekar på løvefødder en selvfølgelighed på et badehotel. Foto: Fotograf Camilla Stephan