Få styr på hytten

Der er mange ting, man skal holde sig for øje, når man er husejer. Der er nemlig altid noget, der kan forbedres, ændres eller ominstalleres – også selvom man føler, at man har investeret i drømmehuset. Et nyt køkken eller forbedringer af et badeværelse kan hurtigt komme på tale – særligt i nykøbte huse. Derfor er der også mange ting, man skal være opmærksom på, inden man bare lader handyman-talentet få frit løb, forklarer fagekspert hos Bolius Tine Sode.

»Det vigtigste, man skal sikre sig, inden man begynder en istandsættelse af et hus, er, at huset er i god stand. Har man lige købt sit hus, har man god mulighed for kende til husets stand, og dermed har man også god mulighed for at vide, hvad der bør gøres for, at det ikke tager skade,« siger Sode, der er uddannet bygningskonstruktør. Hun peger på, at man starter med at søge hjælp i tilstandsrapporten.

»Tilstandsrapporten kan give et fingerpeg om, hvad man bør lave, og hvor man bør starte sin istandsættelse. Man skal særligt holde øje med punkter, der har fået karakteren K3 i tilstandsrapporten, for det betyder kritiske skader, der kan forårsage yderlige skader,« siger Sode og slår så fast:

»Men helt generelt skal man bare sikre sig, at ens bolig er i ordentlig stand, og at der ikke sker yderligere skade på den. Det er kedeligt, når man egentlig bare har lyst til at male og dekorere, men det er hammer vigtigt.«

Planlægning, planlægning, planlægning

Når man har investeret i et nyt hus, er det svært ikke at se lykken for bare mursten, men det er nu alligevel vigtigt at gennemgå sit nye hjem nøje, inden man begynder at bygge om både ind- og udvendigt.

Husets såkaldte ”klimaskærm” skal nemlig være tæt. Det vil sige, at der ikke må være revner i facaden, ligesom taget heller ikke må være utæt. Der er jo ingen grund til at istandsætte førstesalen, hvis der er hul i taget, så vandet pisker ind ved næste mindre skybrud. Når man først har fået helt tjek på sit nye hjem, er det tid til at gå i gang, men her træder mange ofte i den næste store faldgrube, forklarer Tine Sode fra Bolius:

»Mange starter ud med projekter i flere ender af huset, fordi man gerne vil i gang med det hele. Men pludselig ender man så med byggerod i hele huset og kan ikke være nogen steder. På den måde mister mange overskuddet til, at få gjort det hele færdigt, fordi arbejdet begynder at bide sig selv i halen.«

Den pointe er arkitekt hos M4 Arkitekter, der er specialiseret i at om-, ny- og tilbyggeri for private boligejere, Thomas Hjort, helt enig i.

»Det er et stort projekt at istandsætte, og man skal gøre sig mange tanker, og tage en masse valg, hvis man eksempelvis blot vil have lagt gulvvarme i hele huset. Hvor skal man bo imens, og hvor lang tid skal man være ude af huset,« siger Thomas Hjort. Han mener, at det altid er smartest at søge professionel rådgivning til planlægning og udførelse af større, komplekse renoverings- og byggeprojekter.

»Det er en god idé, at tale med nogle fagfolk, for at komme ordentligt i gang med opgaven. Det er altid lettere at tage underbukserne på før bukserne, selvom mange boligejere gerne vil forsøge at gøre det omvendt,« siger Hjort.

Gode råd er afgørende

Det kan selvfølgelig lyde specielt, når en arkitekt anbefaler, at man kontakter en arkitekt, men Tine Sode fra Bolius er sådan set helt enig med Thomas Hjort fra M4 Arkitekter.

»Når man skal lave større istandsættelser, bliver man nødt til at tage kontakt til en ingeniør eller en bygningssagkyndig. Hvis man for eksempel vil vælte en væg, så må der ofte fagekspertise til, førend man ved, om væggen er bærende, og om det overhovedet er muligt,« siger Sode og påpeger, at hvis man først slår væggen ned uden en faglig vurdering inden, så kan det virkelig blive dyrt:

»Man skal tænke sig om, og mange istandsættelser kræver, at man søger hjælp hos en ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Sådan er det bare.«

Arkitekt Thomas Hjort forklarer, at hans arbejde med rådgivning til istandsættelse af private boliger spænder ret bredt.

»Vi rådgiver blandt andet boligejerne omkring, hvad der giver mest mening i forhold til det daglige liv, som en familie lever i en bolig. Vi rådgiver om, hvordan man placerer funktioner og rum i forhold til hinanden, så det hele kommer til at fungere, og så man udnytter dagslyset, spildplads og adgang til omgivelserne optimalt,« siger Hjort og forklarer, hvad arbejdet betyder for ham:

»For arkitekten gælder det selvfølgelig om, at kunne se de uudnyttede potentialer, der ligger i eksempelvis en ombygning. Det kan være, at det er en god idé lige at få opsat nogle ekstra stikkontakter i hjørnet, nu man alligevel skal have skiftet sit gulv eller lignende.«

Undgå dobbeltarbejde

En anden fordel ved at få eksperthjælp er, at man kan minimere risikoen, for at skulle gøre de samme ting to gange. Fagekspert Tine Sode fra Bolius minder om, at man hele tiden skal gennemtænke det rum, man er i gang med i den nye bolig.

»Skal man for eksempel have udskiftet vinduer, er det bedre at sætte de nye vinduer i, inden man begynder at male væggene. Gør man det omvendt, skal man alligevel bare male igen. Derfor er det virkelig vigtigt, at man sætter sig ned og planlægger og strukturerer tingene ordentligt,« siger Sode og peger på, at man aldrig kan planlægge for meget:

»Får man gennemtænkt arbejdsprocesserne helt ned i mindste detalje, bliver det hele mindre frustrerende, og det bliver nemmere at se vejen til det færdige resultat. Det lyder så nemt bare at male en væg, men det er det ikke. For der er en masse forarbejde, inden man overhovedet begynder at male. Der skal spartles, pudses, slibes, rengøres og så videre. Den rette planlægning vil give én et overblik over, hvor lang tid ting egentlig tager, og man kan på den måde få minimeret sine frustrationer undervejs i processen.«

Prioriter pengene

Sidst men ikke mindst er det afgørende for et istandsættelsesprojekt selvfølgelig pengene. For har man først søgt ekspertråd og struktureret sig ud af dobbeltarbejde, så bliver man også lige nødt til at holde møde med sin bankkonto.

»Mange fascineres af de tv-programmer, hvor en myrehær af håndværkere og venner render rundt og laver alt i hus og have på en weekend,« siger Thomas Hjort:

»Derefter kommer ejeren så hjem med bind for øjnene, og så har det hele ændret sig. Men sådan er virkeligheden bare ikke, og der er heller aldrig rigtig nogen, der fortæller, hvad tingene reelt koster. Derfor må man først og fremmest forventningsstyre, når man skal i gang med et renoveringsprojekt. Hvad er ens planer og drømme, og hvordan ser de ud i forhold til økonomien? Økonomien er den afgørende faktor her.«

Tine Sode fra Bolius peger på, at man ikke skal forvente, at ens første budget holder hele vejen.

»Budgettet holder næsten aldrig i forbindelse med istandsættelsesopgaver. Derfor lægger professionelle fagfolk altid 10-12 procent oveni til uforudsete udgifter. Måske støder man på nogle vandrør bag den væg, man ville rive ned, eller måske er der råd i træværket lige der, hvor det nye vindue skulle sidde. Det er dyrt at istandsætte, og skal man have hjælp fra håndværkere og eksperter, så er timeprisen høj. Man kan stort set ikke få lavet noget uden, at det koster 5000 kr.,« siger Sode.

Thomas Hjort kender alt til dét at adskille drøm og budget:

»De drømme, man har, bliver nødt til at have hold i virkeligheden. Nogle ting kan bare ikke lade sig gøre, hvis man ikke har et budget, der kan forløse drømmen,« siger Hjort og uddyber:

»En billig dør i byggemarkedet koster måske 1000 kr., men der kommer mange udgifter ud over selve døren. Du skal selv hente den, du skal selv etablere murhullet i muren, og så skal du også lige indsætte en overligger i den bærende væg. Og når murhullet er etableret, skal overliggeren brandsikres, kanterne skal pudses op, og derefter skal du også selv købe gerichter og gulvpaneler, som du så også selv skal have sat op. Og til sidst skal du også lige male begge sider af væggen. Ja, alt det koster jo også noget. Derfor koster døren ikke bare 1000 kr.«