Fortsæt til indhold
Bolig

Historiernes holdeplads

I Bispegårdens have på Nykøbing Falster gemmer der sig en historie bag hver busk og træ, og her kan du gå på opdagelse blandt gamle bisper og i den hemmelige hule.

Christel Lüttichau. FOTO: NIKOLAI LINARES

Man »undres og nyder,« som Biskop Steen Skovsgaard udtrykker det, når man træder ind i Bispegården i Nykøbing Falsters have, for den 10.000 kvm store have dukker op midt i et traditionelt parcelhuskvarter omkranset af en mandshøj gulstensmur og biskoppens smukke bolig. Og netop denne undren, læren om livet, spirer, der kommer frem, og blade, der forgår, er omdrejningspunktet for bispens naturglæde og rekreative timer i haven.

»Jeg slapper af, når jeg luger i urterne og nyder årets gang i haven. I naturen får man en følelse af at være en del af noget meget større, og man lærer om livet,« siger han og henviser til en af sine forgængere i bispeembedet, Ditlev Gothard Monrads, Danmarks statsminister i 1864 og Grundlovens ophavsmand, ord om, »at en gudstjeneste er som et træ, hvis blade åbner sig mod solen. Sådan er det også med troen.«

Historien og den mystiske hule

Fra fugleburet med finker og duer med røde øjne lyder pippen og blokfløjteagtige lyde. Historierne er alle steder. Under kæmpeplatanens skyggende blade, langs bedene og i træerne. Der er mindesten med årstal og navne på alle de biskopper, der har boet her, en spændende hule, dækket af efeu, med en trædør, der fører ind til et magisk rum, som bispen oplyser ved at tænde fyrfadslys langs den kringlede mur. Hulen fik bisp Monrad bygget tilbage i 1800-tallet til sine børn, og den blev siden brugt til beskyttelsesrum under krigen og til at gemme våben og jøder på flugt.

Steen Skovsgaard nyder at luge i havens bede. Det er ren rekreation for ham.

Hulen er godt pakket ind i buske og blomster, og indenfor er der ildsted og skorsten, som bispens fire børnebørn mellem fem og ét år dog ikke får lov at lege med.

Der er en stor mindesten for hver af de biskopper, der har levet her på Nykøbing Falsters Bispegård.
Her er også en sten med datoen 5. maj 1945 indgraveret til minde om krigen.
I den gamle bispehave gemmer sig en hemmelig hule under alt det grønne. Hulens smalle gang leder ind til et rundt rum omkranset af store kampesten (se forsiden). Der er ildsted og skorsten og helt mørkt, hvis man ikke tænder et par fyrfadslys på vejen ind.

Monrads morbær

På en tur gennem haven finder man både kirsebær, moreller, blommer og valnødder, smukke rododendronbuske og et helt nyplantet morbærtræ.

»Monrad elskede morbærsyltetøj, og der stod et morbærtræ i haven tidligere. Men stormen ”Egon” raserede haven og huset, og en stor bøg væltede og tog morbærtræet og et par af husets øverste vinduer med sig,« fortæller Steen Skovsgaard, mens vi betragter den store Nordzucker-sukkersilo, som dominerer kigget mellem huset og Guldborgsund.

Havens høje træer skaber mange små, skyggefulde oaser i den store bispehave, hvor man kan tage en pause fra lugerierne og slappe af.
Stormen Egon tog flere af havens træer, bl.a. et morbærtræ plantet af Biskop Monrad. Nu er et nyt sat.
De unge Valdemars-ege ser meget spinkle og skrøbelige ud, men biskoppen passer godt på dem, og i 2017 holder de flyttedag.

Langs muren, mellem jordbær, pæoner og lavendler, vipper tynde, unge egestilke i vinden, og biskoppen fortæller, at de oprindelig stammer fra agern fra Valdemars eg, Danmarks største træ med en radius på over ni meter, som står her på Falster i skovene omkring Corselitze Gods.

»Forhåbentlig vokser disse ege sig smukke og stærke, og så er det min tanke at give dem til præster, kirker og menighedsråd her på egnen, når vi den 31. oktober 2017 kan fejre 500-års jubilæet for Reformationen,« siger Steen Skovsgaard.

Spændende at tænke på alle de prædikener, som er udsprunget af tanker her i havens frodighed og ro, også for Steen Skovsgaard. Og da vi passerer ærteblomsterne i fine farver på spinkle stilke, som bæres oppe af en ærtesnor, stopper han op.

»For mig er ærtesnoren ligesom bispeembedet. Det er ideelt set et hjælpeembede, som skal være med til at støtte det kirkelige liv,« siger han, før han forsvinder ind på sit kontor, hvor en ny prædiken skal skrives, hvorefter han kan tage på rekreation med lugejernet i bispehavens urter.

Der er ikke meget nips i haven, men fuglene – også de vilde – har fået en lille plads.
I buret ved buegangen er en blanding af eksotiske fugle, bl.a. finker og duer med røde øjne.
Bispegården er bygget i 1853 af G. Bindelsbøll.

Vil du på havetur?

Find masser af info om åbne haver i Danmark på:

www.haven.dk

www.rosenselskabet.dk

www.danishgardens.dk