Chelsea Flower Show er en oplevelse for alle sanser

Hvert år i slutningen af maj måned er det traditionen tro igen tid til det store, prestigefyldte haveshow Chelsea Flower Show (CFS). Det er ikke bare verdens største af sin art – men også verdens ældste haveshow, som blev afholdt første gang i 1913 og således er mere end 100 år gammelt. Området er på næsten fem hektar, og det er det engelske haveselskab Royal Horticultural Society (RHS), der er arrangør.

Kort fortalt startede det for godt 150 år siden med “The Great Spring Show” i Kensington i 1862, men efter en årrække ønskede RHS at flytte nærmere London. Efter at have været lidt omkring fandt man i 1912 frem til en egnet beliggenhed på de store grønne arealer omkring Royal Hospital Chelsea, midt i byen – og dér har CFS siden været en årlig begivenhed. Dog lige bortset fra årene 1917 og 1918 på grund af 1. verdenskrig samt under 2. verdenskrig. Alle årene har showet været et tilløbsstykke, og i år har der været ca. 160.000 besøgende, fordelt på de fem dage, det varer. Så der er trængsel, og man må indstille sig på, at det kan godt tage tid at komme frem til den bedste udsigt til de skønne haver og fristende salgsstande. Men det er ventetiden værd.

En totaloplevelse

Selvfølgelig er det først og fremmest haver, planter og havetilbehøret, der trækker – men når det er sagt, så er det også en fantastisk oplevelse at gå omkring og indsnuse hele atmosfæren. Ikke mindst er det sjovt at betragte de andre gæster. Englænderne har en helt anden tradition for at stadse sig ud, når de er til show, end vi har herhjemme. Her ses hattedamer med forrygende kreationer, som matcher perfekt med de blomstrede kjoler og det farvestrålende tilbehør – side om side med stilige gentlemen i hvide jakkesæt med panamahatte og elegante spadserestokke – flankeret af brave skotske mænd med kuldslåede ben under kiltene – og indimellem er der grupper af robuste havefolk i wellies og oilskinsjakker. Selv paraplyerne (som i år kom flittigt i brug) er af en anden og meget mere festlig karakter end de kedelig sorte og ensfarvede, der ofte ses på vores hjemlige regnvejrsdage.

Ud over de synsmæssige oplevelser er der også alle duftene fra de tusinde blomster og lydene af rislende vandløb, summende insekter og fuglefløjt fra trætoppene. Ja, jeg så sågar et lille papegøjepar, som havde rede i et af havens gamle træer, hvor de fløj frem og tilbage og fodrede ungerne, der tittede frem og pippede på mad.

Forskellige slags haver

Når man besøger CFS, ser det grangiveligt ud, som om alle de frodige haver har været her i mange år. Men faktisk er der kun tre–fire uger til hele opbygningen. Alt er nøje planlagt, og ikke mindst skal planterne drives frem, så de topper lige præcis i den periode, udstillingen er åben. Det dur ikke, at træerne er afblomstret ugen før, eller at staudebedene ikke er i fuldt flor. Placeret rundt omkring på området er der flere kategorier af udstillingshaver. Meget forskellige i deres tilgang til begrebet have, men alle giver de store visuelle oplevelser. Nogle kan give direkte inspiration til den hjemlige have, i form af plantevalg og farvesammensætninger, mens andre mere er at betragte som kunstneriske indslag.

Show Gardens

Der er utrolig meget at kigge på, og man kommer hjem med tusinde indtryk. På CFS findes simpelthen alt, hvad der har med have og planter at gøre. Først og fremmest er der de store showhaver (og dem var der 15 af i år). Her giver verdens bedste havedesignere og landskabsarkitekter deres bud på de nyeste trends.

Nogle showhaver er bygget op som ”rigtige” haver, blot meget mere overdådige, end man er vant til. Andre er mere at betragte som kunstneriske installationer, hvor der eksperimenteres med planter, former og farver. Et godt eksempel på dette var ”Cloudy Bay Garden”, hvor et stort glashus kørte omkring i haven på skinner, så man kunne betragte herlighederne fra mange sider. Ikke lige noget, der uden videre kan overføres til den hjemlige villahave!

Fresh Gardens

Dette begreb dækker over en forholdsvis ny type af haver, som blev introduceret for få år siden. Her er der lagt vægt på innovation, og man bliver udfordret til nytænkning, og hvad en have egentlig er for en størrelse. Disse haver er mindre end showhaverne, men de er til gengæld essensen af overraskende materialer og udformninger. En af de fineste var ”The World Vision Garden”, som blev vinder i sin kategori. Den var udformet som et forsænket bassin og bl.a. fyldt med lysende akrylstave, der stak op af vandet.

Artisan Gardens

Dette er den mindste type af udstillingshaver – og her finder man de mest traditionelle og naturalistiske. Mange af dem er ganske små, men alligevel propfyldt med indtryk. Stemningen er tit romantisk med islæt fra svundne tider. Der lægges bl.a. vægt på gamle håndværk; men det er også i denne kategori, man kan opleve japanske haver i nutidigt tilsnit. En af de smukkeste Artisan Gardens var ”A Trugmaker’s Garden”, hvor en af landets seks sidste trug-håndværkere sad i haven og fremstillede smukke Sussex-kurve.

Great Pavilion

I midten af udstillingsområdet er opført et kæmpe telt på 12.000 kvm. Det rummer godt og vel 100 udstillerstande, først og fremmest gartnerier og forædlere samt en mængde blomsterkunstnere. Det er bl.a. her de to navnkundige rosenforædlere David Austin og Peter Beales viser deres nyeste rosensorter. Bl.a. en smuk, svagt lyserød rose med fyldte blomster i klaser og en fortryllende duft. Teltet rummer spektakulære opstillinger og kunstneriske installationer. Ærter, løg, kartofler, tomater, bønner og alskens andre grøntsager i sirlige formationer, side om side med forædler- nes præsentationer af deres specialiteter og floristernes bud på overdådige blomsterarrangementer. I år var der bl.a. fokus på Alice i Eventyrland, med bogens indhold tolket i blomsternes sprog – bl.a. Alice til teselskab med en kæmpemæssig tekande, der hældte kaskader af blomster ud, og kæmpekager formet af blomster.

Spir og krogede træer hitter

Der er planter og plantesammensætninger i titusindvis overalt. Nogle planter og planteformer ses igen og igen i mange af haverne. I år var det de såkaldte ”spir”, som fangede mit blik i rigtig mange af haver og stande. Spirene er de høje, slanke blomsterformer, der ligesom kirkespir er med til at skabe en skyline, når de stikker op over de andre planter i bedene. Der var nok at vælge imellem, men de mest anvendte og iøjnefaldende var nok lupiner, digitalis, staudesalvie, kongelys og Kleopatras nål, der blandede sig lystigt med hinanden – og med skærmplanter, græsser og andre stauder.

En anden inspirerende tendens var de mange træer, som stod i mange af haverne. Gamle, knudrede træer, som giver stedet en helt særlig karakter og fortæller om, hvordan forgangne tider kan mødes med moderne havedesign. Når man, som jeg, er begejstret for træer, var dette en stor glæde at se. Tidligere plantede man ofte træer med pæne, lige stammer og gerne på rad og række. I dag er de krogede, uregelmæssige stammer efterstræbt, ligesom også stynede træer er hot havedesign. Gerne enkeltstående, så den skulpturelle form fremhæves.

Farvel til pastellerne

»Hvordan var farverne i år?«, bliver jeg altid spurgt, når jeg kommer hjem fra CFS. Og lige netop dét er noget, som jeg er meget spændt på hvert år. Farverne har jo en enorm betydning for, hvordan en have opleves. I år var der rigtig mange (lime)gule og brændte farver – orange, rustrøde, gyldne og brune nuancer, i form af både blomster og løv. Bl.a. var der mange sorter af løn; små elegante træer med løvet i disse glødende farver. Men mange andre haver var holdt i blå og violette kulører, og nogle af designerne havde skabt haver, der næsten kun var hvide og grønne.

Karakteristisk var det, at hver enkelt have havde et overordnet farvetema i kun en mindre del af farveskalaen. Disse farver holdt man sig til i stedet for at slå sig løs med hele paletten. Det gav ro og harmoni – altså den violette have, den hvide have, den gule have osv. Generelt var blomsterfarverne stærke og intense. De blege pasteller, som ellers prægede havedesignet for nogle år siden, var nu næsten helt ude af billedet.

Have-shop-amok

Hvis der er noget, man mangler til sin have i form af redskaber, frø, bøger, havetøj eller andet tilbehør, er CFS stedet at få fat i det. Lige indenfor indgangen er Eastern Avenue; en ren shoppinggade med salgsboder på begge sider. Også i mange af standene i Great Pavilion er det muligt at købe frø, ligesom man kan afgive postordrer, og den sidste dag sælges der ud af de mange planter, som har været med på udstillingen, både fra haverne og fra standene i Great Pavilion.

Selv har jeg altid nogle ting, der skal købes med hjem. I år blev det til noget særlig godt opbindingsgarn, udvalgte frø, nye bøger og et par robuste havesko. Jeg kunne have købt mig fattig i alle de skønne sager, men det er jo begrænset, hvor meget man kan fylde i kufferterne. Til gengæld fylder alle de ideer og den megen inspiration, jeg havde med hjem, jo ikke spor – så der tog jeg revanche. Jeg skal nok til at justere lidt på farverne i min have og indføre flere gule blomster, ligesom der nok skal dukke flere spir op i bedene.